Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
steg han i Stilhed op, tog til flg æsken, aabnede den
og fandt deri en Hob Vreve fra Ture Jønsføn, Maans
Vryntesføn, Ture Vjelke og flere af de fornemste
Op-rørsmænd. Disfe Vreve vare jkilede til deres Venner i
Svea Rige øg indeholdt fnldskændige Vevifer for alle
deres Foretagender. Da Hans Vovehals i Hast havde
gjennemfeet nogle af dem, lagde han dem atter ned
l æsken og fatte den igjen paa stn Vlads. Han
begyndte derefter at sukke og jamre flg ligesaa meget fom
tilforn, faa at Alle troede, at han var en dødsfyg Mand,
fom ikke behøvede at bevogtes. Men om Natten, da
Alle vare faldne i Søvn, høldt Vovehalfen op med at
jamre fig, steg forsigtigt og stille op, tog æsken og listede
stg sagte ud af Stuen, begav fig derpaa til Skoven, og
Uden kunde Jngen faae fat i ham. Vaa denne Vis
und-kom han og naaede endelig velbeholden med jtn
Vrev-æske til Kongen. Gustav beløunede ham rigeligen, men
paabød tillige dell snldjtændigste Taushed. Jngen vidste,
hvor Hans Vovehats havde været, etler hvorhen de tabte
Vreve havde taget Veien.
^e^ og tredinte Kapitel.
enden paa befkgotba - Oproret.
Vejtgøtha- Herrerne vare imidlertid komne overens
om at tage en lly Konge og havde dertil udseet Ture
Jønssons Svoger Maans Vryntesføn Litjehøk, en ung,
høi, vakker og vettatende Mand, af Legeme meget skikket
til Konge, dog ikke faa af Sjæl. Sagtmodig, ubeslutsom
og ei synderlig dybtænkt, var han ingen farlig Medbeiler
for Gustav Vafa. Da de Sammensvorne begyndte at
vife ham underfaatlig ærbødighed, indbildte han stg at
være slkker paa stn Høihed. Han begyndte at indrette sln
Hofholdning med kongelig Vragt, øg hvor ei hans egen
Rigdom var tilstrækkelig, fik han af slne Venner, i
Sær-deleshed af Ture Jonssøn, laant Sølv øg Venge. Da
Herrerne tilsidst havde Alt i Orden, fendte Ture Jønsføn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>