Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1^5
begav Ug hjemover, og da nu Jveren begyndte at kjøtnes,
vat der Mange, fom fagde, at man vet knnde beholde
Kong Gustav, derfom han gik ind paa nogle foreskrevne
Vilkaar. Disfe bestemtes da paa et Mode faaledes, at
forst fkulde Kongen aldrig ride oftere etter
ftær-kere ind i Datarne, end Datekartene tittod ham.
For det Andet fkutde kun indfodte Datemænd
for-ordnes tit deres Hovdinge. Saa stor Frygt nærede
de attigevet for Kongen, at .^ngen vovede at fremføre
disfe Vndfkaher, ja de forbøde endog Atle at underrette
ham derom; dog fik han det fnart at vide Attfammen,
men lod dog fom Jngenting.
Dalekarlene, fom ester nogen Tids Fortoh havde
betænkt fig yderligere, skreve tit Raadet og begjærede dets
Mægling, tovede at aflevere Klokkerne, derfom de
fik Raadets Forfikring, at Kongen ei fkulde
inddrage fremmede Krigsfolk og overumple
Nogen af dem og rykke snart den Ene fnart den
Anden ud. Raadet fvarede strengt og advarende, viste
Vønderne deres Uforstand øg Forseelse famt Kongens
Uskytdighed, Alt i det ktareske Lys. Da skreve de
anger-futde Datekarle endetig tit Kongen fetv, bade ham l at
ydmyghed, at han vitde værdiges for Guds og
deres Vørns Skytd at fee igjennem Fingre
med den Uro, en Det af dem havde taget fig
fore af Uforftand. De bønfatdt ydmygetigen,
at Køngen vitde tækkes at modtage Klokkerne
fra hele deres Landsegn, og tilbøde ham
des-uden ^660 Mark. Vilde han have mere, fkulde
de give mere, faavidt det var dem muligt, og
herefter altid vife fig fom troe og lydige
Under-faatter. Saatedes havde Tid og Eftertanke nedftemt
de gode Datemænds Overmod. Kong Gustav, der nu
var fysfetfat med Krigen mod Kristian, bifaldt deres
Ve-gjæring, gav dem en Foged Jnget Hansføn fra deres
egen Egn, modtog Titbudet af de ^000 Mark og
erktæ-rede, at han atter havde taget dem tit Venfkab
og Naade. Stotte deraf og glade over at være slupne
faa let, anfkillede de mange Gjæstebud, drak og srydede
sig over stn gamle Frlhed, hvorved mange overmodige
og ntilbørlige ^ Ord lode sig høre. Dog bleve de Kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
