Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
kunde hverken med Truster eller Løfter lokkes til frivilligt
at reife til Lybeck. Da udbrød Markus Mejer. ,,Vil ^J
ei i Guds Navn, faa fkal J dog i Djævelens."
Derpaa fremkom femti lybske Ryttere og tillige Heste sor
Herrerne. Svante maatte sidde op; Mejer tog hans Hest ved
Tøilen, øg faa bar det afsted uden noget Ophold til Lybeck^.
Her bestormedes Hr. Svante baade med Løfter og
Trusler. Man gav ham nye smukke Klæder, kaldte ham
den unge Rigsforftander i Sverige, stog endog
Mynt i ^ hans ^Navll. Men Alt forgjæves. Jhvorvel
blot en yngling, ja næsten Dren^, havde han dog Styrke
nok til at modftaae alle Fristelser. Han bevarede det
gamle Sturellavus ære uplettet. Efter nogen Tids
Forløb maatte Lybeckerne tillade ham at reife tilbage til
Lauenburg.
Saaledes fandt Kong Gustav Troskab og Hjælp hos
den yngling, af hvem han havde kunnet frygte Avind
og Forræderi. Af fine Nærmeste derimod blev ham
for-raadt. Grev Johan af Hoja, en ftorættet, krigserfaren
Herre fra Tydskland, var ved Gustavs Hjælp kommen til
stor Magt i Sverige og gift med dennes Søfter
Mar-gareta, Enke efter Joakim Vrahe. Efter nogen Tids
Forlob opkom dog Uvenfkab mellem begge Svogrene;
Johan af Hoja flk ei klyve faa høit, fom han havde tænkt.
Den tydste Greve kunde ei taale dell kronede fvenfke
Adelsmands Overvælde; og det er troligt, at Gustav ei
heller undveg at lade ham føle det. Underrettede øm
deuue Uenighed fendte Lybeckerne øphidfende Vud til
Greven af Hoja. Denne lyttede til dem og rømte tilsidst
med Hustru øg Vørn til Reval. Selv gik han øver til
Guskavs Fiender. Fru Margareta derimod opholdt stg
nogen Tid i Reval. Gnftav tilbød hende at komme fri
og flkker tilbage; men hun vovede det ei af Frygt for,
at Vroderen fkulde blive altfor ftreug mod hendes Vørn.
Tilfldst døde hun der (l537), efterladende flg tvende
Sønner med Greven af Hoja, fom forbleve i Tydskland,
og en ældre med Joakim Vrahe. Denne hed Veer Vrahe
og^ var den eneste gjenlevende af dette Navn. Han kom
ved Moderens Død tilhage til Sverige, og fra ham
ned-stammer hele dell senere Vrahe -Slægt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
