Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Vroerne og viske Ug atdetes fom Fiender. Hvor Hæren
drog frem plyndrede den derfor og brændte Gaardene;
men overalt fulgte store bevæbnede Vondebobe ved Siden
og søgte Leilighed til at gjøre Krigsfolket nogen Skade.
Dog var det for det meste forgjæves ; de fvenfke Herrer
havde tært at være forsigtige. Jngen Afdeling Uk Lov
at fjerne flg fra Hæren, hg Trodfet var altid bedækket af
en skærk Vagt. Saasnart Ansørerne mødte nogen ftor
Forhuguiug, toge de en auden Vei omkring, saa at
Von-derne maatte forlade sin med saa megen Vefvær nedfældte
Skov. Tilfidjt traf begge Hære hnlanden. Dacke ftod
leiret i en tyk Skov ved Soen Aafuudeu; Svenskerne
kom dragende mod ham, og det varede ei længe, førend
dell skarpeste Strid begyndte. Hakejkytterne paa den ene
og Dalekarlene paa den anden Side fatte haardt ind paa
Smaalændingerne. Efter en Times Fægtning blev Dacke
skudt tvertigjeuuem begge Laarene og maatte af flne Folk
bæres ud af Striden. Fenlhuudrede af haus Tithæugere
taae paa Vtadfen; de Ovrige flygtede, overalt forfulgte af
Knegtene. Da faae Smaalændingerne ingen Hjælp mere
for fig. Kongens Hære havde paa alle Sider trængt
dybt ind i Landet, og allesteds faa man der den mørke
Røg ftige op af brændende Vondegaarde. Hunger og
Mangel ventede dem i Skovene hos fine Landsmænd, ^
Kamp og Død, om de vovede stg frem paa Sletterne
mod Kongens Folk. Og mod Alt dette ingen Hjælp.
Den tovede Underjtøttetfe fra Keiferen hørtes der Jntet
tit. Dacke fetv var saaret og forfvundet og kunde ikke
sindes, hverken af Venner etter Fiender, hvor ivrigt han
end blev efterføgt af begge Varter. Da forbandede
Smaa-lændiugerue den Stund, de havde laant Ore til Dackes
Løgne og foragtet Kongens Advarfler. Det ene Herred
efter det andet begjærede Naade og nedlagde Vaaben.
Kongen bevilgede deres Vegjæring paa det Vilkaar, at de
sknlde hjælpe til at fange og straffe Dacke og hans
for-nemfte Tilhængere; tillige tog han tolv af he mest
an-seede Vonder fra hvert Herred for at være sikker paa de
Hjemmeværendes Troskab. Derpaa lod han hele Un
Krigsmagt drage hort igjen, og lod ^blot nogte fmaa Hobe
blive tilbage for at udrydde de Vander af Skovtyve og
Røvere, fom endnu opholdt sig her og der i Landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
