Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Vekvemmeligheder favnedes. Vinduesgtas var endnu høist
fjetdent; istedetfor de gamle Glugger anvendtes Unt
Git-terverk, Lærreh ettere Vergameht. Skorsten istedetfor
Kakketovn hotdt fig endnu hver tohundrede Aar. Matter,
hos de Fattige grove, hos de Rige broderede med Guld
og Silke bedækkede Tømmervæggene. Omkring disfe
vare tykke, vægfaste Vænke, hos de mere Formuende af
Eg. Foran dem stode store, tange og tykke Vorde. Jngen
Stole, men løse Vænke øg Skamler flyttedes omkring t
Væretfet. Tatlerkener vare fjetdne; de ømbyttedes ei,
endog om Retterne vare nokfaa mange og forskjellige.
Kniv, Gaffet øg Ske maatte hver GjeU føre med ug ).
Ure vare faa fjetdne, at da Storfyrsten i Rustand paa
denne Tid erholdt et saadant til Foræring af Kongen t
Danmark, troede han, det var et Troldomsdyr fenht did
tit hans og Rigets Fordærvetfe, hvorfor han i norske
Haft fendte det titbage tit Danmark igjen. Man spiste
tit Middag Kt. 16, tit Aften Kt. 5. Kt. 9 tit 10 gik
man titfengs, og stod faameget tidtigere op om Morgenen.
Ktæderne gjordes fordetmeste af Uth; Søndagsdragterne
vare kostbare, men stærke. En Kjole tjente ofte
Vedske-moder, Moder og Datter tit Høitidsdragt. Kvinderne
havde opstrøget Haar, tange tætsiddende Klædninger med
høie Spidskraver. Mandfolkene benyttede dell ^ fpanske
Dragt. Deres Haar var i Vegyndelfen tangt og Skjægget
raget; men det forandredes fnart, faa at btot Vræskerne
beholdt det tange Haar og de gtatte Hager. De Andre
begyndte at bære kort Haar og tangt Skæg. Vtot
Kir-kerne benyttede Vortys, de Fornemste Talglys, Folket
Tyristikker. Sengene vare brede, vægfaste, ikke mange;
Gfæsterne tagde Ug ftere sammen, ofte med Værten fetv.
Saa skede endog ^hos fyrskelige Verfoner. Veiene vare
meget daarlige og faa, faa at Vogne fjetden kllnde
be-nyttes. De fkeske Reifer stede tit Hest, og naar det reg-
n^de, toge de kongelige Vrinfesfer skore Vomdngskapper
over stg. Høie Titler brugtes ikke. Kongen kaldtes
Hans Naade, Vrinferne Junker, Vrinfesferhe Frøken
Derfor var det et gammelt Ørdfprog t
Den, føm vil til Hove nafke,
Maa bave Kniv og Ske i Taske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
