Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
nedrende Frieri vedblev længe, endog efter Gustavs Dod,
og blev en ikke uvæsentlig Aarfag til Eriks senere Ulykker.
K i o g se m t i e n d e K n p i l e l.
Om Kong Guftavs alderdom.
Allerede slden Dronning Margaretas Dod mærkede
man Forandring i Kougens Kræster og Sind. Endnu
mere efter den bekymringsfntde russiske Krig og de
Hjertesorger, som Erik og Eeeilia forvoldte. Hertil
Al-derdommens fædvanlige Ulykke. Han faa stn Ungdoms
og Manddoms Venner vandre bort. Den elskede
Mar-gareta forst, Uden 1554 Lars Siggesføn Sparre, den
trøe Ven, prøvet i Modgang og Medgang. Saa Maans
Jønsføn Natt och Dag, Anel Vjelke, Johan Tnresføn
Roos og flere af hans Jævnaldrende. ^Aar 1559 dode
tilsidst, i Løbet af en kort Tid, hans Svoger og Nabo
Kristian den tredie, hans fordums Modstandet den gamle
Kristian Tyran, og tilsidst den ædle Fru Kriskina
Gyllen-stjerna. Kongen blev alene tilbage.
Vekymring og vedholdende^ Arbeide havde udtomt
hans Kræfter, kanskee attfor tidlig. Hans fordum faa
stærke Hukommelfe flappedes. Man mærkede, at han
famlede efter Navnene og ændrede slne Vesalinger, en
før høist usædvanlig Ting. Hans Sind blev bestandigt
mere tungt o^ alvorligt. Han knurrede over Une
Embeds-mænd, især fogderne, og klagede over at være en i alle
Dele nlykkelig Mand. Da nn Jngen knnde gjøre ham
killags, maatte Skriftefaderen tilUdsk tage Vladet fra
Mnnden. Ved et Skriftemaal forestillede han Kongen,
hvor liden Aarfag han havde at græmme slg, hvorledes
Gnd i faa mange Maader og faa underbart havde velsignet
ham, at han hellere bnrde med glad Hjerte takke for
faa-dan Naade, end med utilbørlige Kkagemaal fyude mod
Gud og plage flne Medmennesker. Gnstav tog imod
Formaningen med ydmyghed, eftergav meget af de for
faa strengt opkrævede Skatter og forftnmmede med stn
Klage; men den gamle Munterhed kom aldrig tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
