Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
En søndag ettermiddag, da Paul vilde gaa ut paa
kjøkkenet efter vand, blev han frygtelig flau: foran
sofaen i dagligstuen laa Gotaas paa knæ med en ro
senkrans i sine røde næver. Paul stammet omforladelse,
men Gotaas bare smilte venlig med blaa øine og store
gule tænder og blev liggende akkurat som ikkeno var.
Paul gav sig god tid ute paa kjøkkenet, men da han
kom tilbake gjennem stuen, knælte manden fremdeles
og dreiet ganske uanfegtet paa sit perlebaand.
Litt efter banket det forsigtig paa hans dør, Gotaas
aapnet den uhyre forsigtig:
«Jeg vet ikke — kanske De kunde ha lyst paa en
kop kaffe — kona og barna dem er borte hos søn min,
det er gebursdagen til Gjertrud da, men jeg maatte
en tur nedom bryggen i middagen, og saa gik jeg like
godt hjemom —»
«Tusen tak, men — » Før Paul fik sagt mere for
svandt Gotaas. Om en stund kom han tilbake med
kaffebrettet, han bar det saa forsigtig, saa en kunde
likefrem se han strævet for at holde tungen ret i
munden : «Værsegod da —»
«Tusen tak.» Paul reiste sig, forfærdelig genert.
«De maa sandelig undskylde, Gotaas, jeg ante ikke
der var nogen hjemme i hele leiligheten ¦— jeg er lei
for jeg kom til at forstyrre Dem isted — »
«Aa det gjør ingenting,» sa Gotaas mildt og dræ
vende. Og da han saa at Paul var blit rød, smilte
han litt übestemt: «Jeg er saa vant til det jeg, skal jeg
si Dere, for jeg gaar med den i lommen støtt —» han
fisket op rosenkransen, saa med det samme vage smilet
ned paa de lyseblaa perlerne som laa i den store røde
næven, «—« — saa kan jeg faa sagt nogen rosenkranser
da naar jeg gaar til og fra forretningen, og indimellem,
hvissomat jeg maa vente paa brygga og slik — »
«Men jeg skjønner ikke,» sa Paul, let interessert
for fænomenet, den tykke lagermanden med sin lille
blaa rosenkrans, «hvordan De kan finde paa nogenting
at be om bestandig, naar De ber saa ofte —».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
