Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - XV - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Men da han laaste op sin dør, var det første han
saa Lucy — hun sat foran ovnen, hadde lagt i og
lukket op den nederste ovnsdør. Lyset faldt over
hendes nakne føtter i de røde, svanedunskantede tøf
lerne. Hun sat indsunket i den største kurvstolen, i
sin tynde, lyseblaa natkjole og et gult plagg med
svanedunskanter omkring sig — hun kaldte det
negligé. Det blonde haaret hadde hun tat ned og
slaat ut.
Hun snudde ansigtet mot ham — hadde vist sittet
og halvsovet. I skjæret fra ovnen kunde han skjelne
hendes lille smil, litt undskyldende, litt bedende :
«Jeg traf Hans imiddags; han sa du vilde gaa i
Samfundet, saa du kom ikke til at reise utover ikveld.
Saa gik jeg hitop. Du — du er vel ikke lei for jeg
er kommet — ?»
«Nei da —er du gal —» Paul gik bort, bakfra
tok han med begge hænder om hendes ansigt, snudde
det opover og kysset hende paa øinene. «Kan du
finde paa slikt —».
— Det var den beslutning — men det hænder jo
en maa være to om at beslutte en ting.
XVI.
’¦ Han» reiste ut*ltil Linløkka dagen efter med et
eftermiddagstog. Moren stod nede ved havegrinden i
sit|lange hvite sjal.
«Jeg saa du kom —» hun ståk sin arm md under
hans, smilte op til ham — «det var hyggelig. Vil
du ha mat?»
Hun var alene idag, fortalte hun, mens de gik op
over mot huset arm i arm. Sigmund var reist md
igaar, skulde paa en tur med Hans, og saa vilde han
ligge deroppe mat; Tua og Halstein var paa Foss
bakke nemlig. «Saa det blir bare du og jeg, Paulinus.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
