- Project Runeberg -  Gymnadenia /
268

(1929) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268
selv i sin nye vinterfrak og i sin persianerlue og iben
holtstokken med sølvholk, fordi det mindet om at
kostumere sig; naar han tok paa sig munduren, og
naar han om morgenen stod og hørte paa en besked,
som frøken Raaen hadde til ham, mens han trak av
sig hanskerne og hængte bort yttertøiet, saa var det
paa en maate som en scene iet stykke. Tryksakerne
med firmanavnet og katalogernes brune tontryk paa
glittet papir indgjød ham noget av den samme lyse
grønne fornøielse som han hadde følt ved at haandtere
teaterrekvisitter. De hadde enslags symbolsk værdi
utenom den praktiske.
Til en viss grad var Paul selv paa det rene med
at der laa noget slikt til grund for hans unge og lekne
selvfølelse. Nu forstod han, hvorfor hans fars slegt
altid hadde set med en smule — eller forresten med
mere end en smule ringeagt ned paa forretningsfolk
i det hele. I hans fædrene slegt hadde saa godt som
hver eneste mand været tjener og følt sig som tjener
— jo mere, jo høiere stillinger de naadde i landet;
som embedsmænd, som videnskapsmænd hadde deres
sjæl været opfyldt av et begrep som de selv regnet
sig for smaa imot: fædrelandet, folket, staten, kirken,
videnskapen. De kunde bli pedanter, pedelsjæler, men
om de blev aldrig saa fortørkede, sammen med selve
det tynde, sparsomme blod i deres aarer randt en
idé; det var saan, selv naar ideen var glidd unda
deres trætte og støvede bevissthet og laa sunket til
bunds som en tradition i instinktlivets mørke.
En forretningsmand hadde mere eller mindre midt
punktet i sig selv og maatte finde maalet for sit ar
beide i noget som hørte ham til : sin forretning, sit
hjem, sine børns fremtid, eller kunst eller sociale op
gaver som han brukte sin vinst til at fremme, eller
noget saant. Var det hans eneste maal i livet at
holde sig selv og sine nærmeste i live og leve saa
godt og bekvemt som han kunde faa raad til, jo da
kunde han nok let bli en saan forfærdelig type, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:27:37 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gymnadenia/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free