Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
inde paa en kinematograf her en aften, min kone og
jeg — saa et stykke fra den fransk-tyske krig. Men
helten var altsaa en engelskmand, krigskorrespondent,
og han og hans elsasserinde vakte voldsom begeistring.
Tilslut var der et billede, bare trikoloren, og musikken
spillet Marseillaisen, og publikum jublet som gale. —
Og naturligvis, bryter det løs mellem Tyskland og
England, saa er vel Frankrike nødt til at gaa med
fra begyndelsen av. Og vi selv — tyskerne kjender
vore farvand meget bedre end vi gjør, md i de in
derste armer av fjordene. Og Gud vet om vi har
saa meget som kullagere for vor flaate til en tre-fire
maaneders neutralitetsvagt. Vi pleier jo aldrig at ha
liggende større reservelagere av nogenting i landet.»
«Men si mig, dere forretningsmænd, Paul — dere
maa da ha faat en føling ialfald med ængstelsen ute
i verden? Der har da været baade ett og andet av
tegn, paa pengemarkedet for eksempel, som kunde gi
dere litt at tænke paa?»
«Ja —. Du vet der har været ett og andet. Men
efter 191 1, da vi slåp med skrækken dengang — saa
har nok folk flest hjemme slaat sig til ro med at
saan kommer det til at gaa bestandig. Krigsfaren
kan nok komme til at spøke, men den vil nok bli av
verget. Naar det kommer til stykket, saa vil ingen
vaage at ta ansvaret for et fredsbrudd. Naturligvis,
hvad vore politikere av fag sier, det er der vel ingen
som lægger bret paa. Og vort flunkende nye uten
riksvæsen — naaja det er nyt da. Ellers saa var jo
den der historien med Nordsjøtraktaten ikke saa mor
som netop —. I det hele, noget overmaal av tillit
til de ledende mænd hjemme er der vel ikke grund
til at nære, Det er vel til en viss grad slik i alle
land hvor der er folkestyre, at politikerne nødig sier
sandheter, som de vet at folket ikke vilde like at høre.»
«Jaja,» sa Randi og sukket «Qui vivra, verra —
ialfald er jeg da stygt ræd for det. Ja Paul, tak for
følget da — her bor jeg —.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
