Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metalarbejder - Boring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bor kan man dog meget godt lave selv ved at købe
nogle Smaastykker »Fodstaal« af flere Tykkelser.
»Fodstaal« er et meget fint (og derfor dyrt) Staal, der sælges
i smaa, fodlange, runde Stænger (lig tykkere Staaltraad).
Man gør Enden af en saadan Stang svagt rødglødende
(i Kakkelovnen) og hamrer den flad med et Par smaa,
raske Slag. Med Filen tildanner man nu den flade Ende,
saa Boret faar sin rette Form og Skarphed; derefter
hærdes Æggen efter den senere (Side 486) givne
Vejledning. Som Hovedregel for Borets Form gælder, at Enden
altid maa være temmelig flad, samt bredere end Boret
opefter for at kunne skære sig fri i det dannede Hul.
Dette vises i Tgn. 643, hvor Boret ses fra Siden, og i
Tgn. 644, hvor det ses fra Kanten. Før Boringen
begynder, afmærker man Hullets Midte ved at inddrive en
lille, tragtformet Fordybning med et Punkterstempel (en
lille Staalbraad med but, kegledannet Spids). Under
Boringen maa Boret jævnlig vædes, dels for at hindre
det i at blive for varmt, og dels for at Spaanerne ikke
skal sætte sig fast. Kun graat Støbejærn kan bores tørt.
Til Smedejærnsboring vædes med Vand (en svag
Sæbeopløsning) eller Bomolie, hvilket sidste Smøremiddel i
Keglen er mest benyttet ved Boring i andre Metaller.
 |
| Tgn. 645. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
