Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aal, Prestegjeld - Aal, en fiskeart - Ålandsøerne - Aalborg - Aalekvabbe - Aalesund - Aalfjord - Aall, Jakob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aal, Prestegjeld i Hallingdal, Buskeruds Amt,
bestaar af Sognene Aal og Torpe.
Aal, en Fiskeart, der hører til de Frigjellede
og mangler Bugfinner. Legemet er langstrakt,
Huden glat og slimet. Aalen udgjør en egen
Gruppe og findes under de forskjelligste
Himmelstrøg. Der gives mange Arter af den. Den lever
baade i Havet og i Floder og Sjøer, og nogle Arter
baade i Saltvand og Ferskvand. Den store
Havaal, der bliver indtil 4 a 5 Alen lang, forekommer
undertiden hos os, men spises ikke her.
Ålandsøerne ligger i Østersjøen mellem Sverige
og Finland, til hvilket sidste Land de hører.
Antallet er over 200, men kun 80 er beboede af ca.
15,000 Indbyggere, hvoraf 9,000 paa Åland, der
er den største af Øerne. Hovednæringen er
Kvægdrift og Fiskeri. Fæstningen Bomarsund paa
Åland ødelagdes i 1854 af en engelsk Flaade under
Admiral Napier.
Aalborg, By i Jylland i Danmark paa
Sydsiden af Limfjorden, 3½ Mil fra dennes
Munding i Kattegat. 12,000 Indbyggere. I Aalborg
bor Stiftamtmanden samt Bispen i Aalborg
Stift. Byen har to Kirker, en lærd Skole og et
Stiftsbibliothek paa 20,000 Bind. — Aalborg
Amt, 53 Kvadratmil stort, med Byerne Aalborg
og Nibe. — Aalborg Stift omfatter Hjørring,
Thisted og Aalborg Amter. Det bestaar af
Jyllands nordligste Del og omgives af Limfjorden
og Havet.
Aalekvabbe (Aalekone), Fisk med langagtigt
Legeme, er glat og slimet og har runde Skjæl.
Ryg-, Gat- og Halefinnerne gaar i ét ligesom hos
Aalen.
Aalesund, By paa Søndmøre i Bergens Stift,
nordenfor Storfjord og Bredsund, paa nogle Øer,
som danner en sikker Havn, hvilken er forbedret
ved en Molo. Da Søndmørskysten er et rigt
Fiskedistrikt, har der her fra gammel Tid været et
Handelssted. Aalesund var allerede i 1793 et
Strandsted med nogle Handelsrettigheder, der udvidedes
i 1823—24, indtil det omsider 1848 blev
Kjøbstad. Byen er gaaet hurtig fremad, idet den i
1825 kun talte 289 Indbyggere, men nu har
henved 6,000.
Aalfjord, en Arm af Bømmelfjord, gaar ind
i Sveens Prestegjeld, Søndre Bergenhus Amt.
Aall, Jakob, født i Porsgrund 1773, Søn af
en rig Kjøbmand, Nikolai Benjamin Aall. Jakob
Aall blev dimitteret fra Nyborgs Latinskole til
Kjøbenhavns Universitet, hvor han i 1795 tog
theologisk Examen med Udmærkelse. Hans beskedne
Væsen gjorde, at han havde liden Lyst til at blive
Geistlig. Faderen ønskede vel, at han skulde
forsøge derpaa og formaaede Pavels, som senere blev
Slotsprest og Bisp (i Bergen), men dengang var
Prest i Eidanger, til at lade Jakob Aall
prædike for sig i den afsides liggende Slemdals Kirke
til en Prøve. Men den unge, frygtsomme Aall
stilte sig ikke godt fra det; han talte saa fort og
saa lavt, at det knap kunde høres. Han slog da
ind Paa en anden Bane, reiste til Tyskland og
studerede Bergvidenskaben i Freiburg under den
bekjendte Mineralog Werner samt ved andre
Universiteter. Efter Faderens Død i 1799 kjøbte han
det i Arendals og Tvedestrands Nærhed beliggende
Næs Jernverk. Dette modtog han i en forfalden
Tilstand, men bragte det snart op til at blive et
as Landets første Jernverker, og udfoldede her en
omfattende Virksomhed til sin Død i 1844. I
1814 var han Medlem af Rigsforsamlingen paa
Eidsvold og hørte til det Parti, som med Grev
Wedel i Spidsen ønskede Norges Forening med
Sverige. Han var siden ofte Storthingsmand.
Regjeringen benyttede ham i flere Kommissioner,
især som Sagkyndig i Bergverkssager, navnlig i
Forhandlinger om Kongsbergs Sølvverk. I
Krigsaarene 1813 og 14 var han virksom for
Korntilførselen til Norge og henvendte sig personlig
flere Gange til Kong Fredrik den sjette med
kraftige Forestillinger derom. Han drog ei alene
Omsorg for sine talrige Arbeideres Vel, men med sin
store Formue var han altid rede til at understøtte
Videnskabsmænd i deres Arbeider. Han bekostede
saaledes Udgivelsen af flere islandske Sagaer og
for endel ogsaa af Bjørn Haldorsons islandske
Ordbog. Selv skrev han i forskjellige Tidsskrifter
politiske og landøkonomiske Afhandlinger. De
vigtigste as disse udkom siden samlede under Titel:
„Nutid og Fortid“, 1833—36. Ligesaa befattede
han sig meget med historiske Arbeider, saavel fra
Oldtiden som fra Samtiden. Blandt hans
Sagaoversættelser er den rigt udstyrede Udgave af Snorre
Sturlasøn den vigtigste. Hans „Erindringer“ (2den
Udgave med Tillæg af Chr. Lange, 1859) er et
Hovedverk for Norges Historie i de mærkelige første
Aar af dette Aarhundrede. Forfatteren havde
levet med Begivenhederne og selv været med at
lede deres Gang og kunde derfor meddele alt saa
anskuelig og fuldstændig. — Nils Aall,
Foregaaendes ældre Broder, født i Porsgrund 1770.
Efter at have uddannet sig for Handelen i England
og Frankrige bosatte han sig som Kjøbmand i
Skien, hvor han senere blev Raadmand. Af Prins
Kristian Fredrik blev han i 1814 kaldt til Chef
for Handels- og Tolddepartementet, og efterat
Prinsen var valgt til Konge 17de Mai samme
Aar, udnævntes han til Statsraad. Strax efter
sendtes han i Forening med Karsten Tank og
Peder Anker til London for at faa Kongevalget
anerkjendt; men da den engelske Regjering ikke
vilde indlade sig paa dette, maatte de vende
tilbage med uforrettet Sag. Efter Kristian Fredriks
Afreise fra Norge levede Aall som Privatmand
og døde paa Ulefos Jernverk 1855. — Hans
Jørgen Kristian Aall, Søn af Jakob Aall,
født paa Næs Jernverk 1804. Da han i 1827
havde taget juridisk Examen, udnævntes han til
Auditør og senere til Overretsassessor i Bergen,
fra hvilken By han var Storthingsmand i 1842
og 1845. I 1846 blev han Amtmand i
Bratsberg Amt, og herfra valgtes han hver Gang til
Medlem af Storthinget, men frasagde sig Valget,
saa ofte han efter Grundloven havde Ret dertil.
Han var et af Storthingets mest fremragende
Medlemmer og dets Præsident paa flere Thing.
Hans Arbeidsdygtighed, Skarpsindighed,
Karakterfasthet, og greie Foredrag, der gjerne var korte
og paa en klar Maade fremstillede hans Tanker
og Grunde, øvede stor Indflydelse paa Sagernes
Afgjørelse. I 1876 tog han Afsked som
Embedsmand. Storthinget i 1876 knyttede til
Bevilgningen af en aarlig Pengesum til ham (han havde
gjort Afkald paa Pension) nogle hædrende Udtalelser
i Anledning af hans lange offentlige Virksomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
