Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aarfugl - Aargau - Aarhundrede - Aarhus - Aar og Dag - Aaron - Aarringe - Aarstad - Aarstiderne - Aarungen - Aarøsund - Aas - Aas, Præstegjeld i Akershus Amt - Aasen, Ivar Andreas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egentlige Høns; opholder sig i Skovtrakter og
Fjeldegne, især paa den nordlige Halvkugle.
Aargau (udt. Ahrgau) Kanton i det nordlige
Schweiz. Det er 25 Kvadratmil stort og har en
Befolkning af ca. 200,000. Den større Halvdel
af Indbyggerne er Protestanter, den øvrige Del
saagodtsom alle Katholiker. Aargau er et frugtbart
og veldyrket Landskab og har ogsaa megen
Silke- og Bomuldsindustri.
Aarhundrede (Seculum), en Tid af 100
Aar. Det nuværende Aarhundrede (19de) gaar
fra 1ste Januar 1801 til 31te December 1900.
Aarhus, By i Jylland ved en Bugt af
Kattegat (Aarhusbugten), med ca. 18,000 Indbyggere.
Byen ligger i en vakker og frugtbar Egn paa
en Slette, der helder ned mod Havet. Den har
to Kirker, hvoraf Domkirken, der er fra det 13de
Aarhundrede, hører til de største i de tre nordiske
Lande. Aarhus har i den senere Tid ved sin Handel
gjort betydelige Fremskridt. Byen er en af de
ældste i Danmark, kaldtes tidligere Aros, senere
Aars, og fik allerede under Gorm den gamle en
Kirke, dengang den tredie i Landet. — Aarhus
Amt, 45 Kvadratmil stort med ca. 130,000
Indbyggere. Af Byer har Amtet Aarhus, Horsens
og Skanderborg. I Amtet findes Danmarks høieste
Punkter, Eiersbavnehøi og Himmelbjerget. Det
har flere smaa Indsjøer, hvoraf Skanderborg- og
Mos-Sjø har Afløb til Danmarks største Elv,
Gudenaa. Amtets østlige Del er meget frugtbar,
hvorimod den vestlige for en stor Del bestaar af
Hedestrækninger. — Aarhus Stift omfatter
Aarhus og Randers Amter og støder i Vest til
Viborg Stift, i Syd til Ribe Stift og i Nord
og Øst til Kattegat.
Aar og Dag betyder i Retssproget 1 Aar 6
Uger, et Tidsrum, som i mange Forhold har stor
Betydning. Aar og Dag er den Frist, inden hvilken
en Dom skal være exekveret, osv.
Aaron (udt. Aron), Søn af Amram og
Jochebed, Moses [[** burde vært Moses’s ell. Mose i dette verket **]] ældre Broder, Israels første
Yppersteprest og de israelitiske Presters Stamfader, var
Moses [[** ditto **]] Medhjelper under Folkets Udvandring fra
Ægypten. Døde 123 Aar gammel paa Bjerget
Hor.
Aarringe, de Ringe, der sees i Endeveden af
forskjellige Træsorter. Da en Aarring dannes
hvert Aar, kan man bestemme et nedhugget Træes
Alder ved at tælle dets Aarringe. De bliver tykke
for de Aar, som har været gunstige for Træets
Vext, tynde for de ugunstige Aar.
Aarstad (forhen Alreksstad), gammel
Kongsgaard nærved Bergen, omtales allerede før Kong
Harald Haarfagers Tid. Ligger i Aarstad Sogn.
Aarstiderne, Vaar, Sommer, Høst, Vinter,
begynder med Jevndøgn og Solhverv, 21de Marts,
21de Juni, 23de September og 21de December.
I de varme Jordstrøg regner man kun to
Aarstider: den tørre og Regntiden.
Aarungen, en liden Indsjø i Aas Prestegjeld,
Akershus Amt.
Aarøsund, 1) et ca. 250 Favne bredt Sund
mellem Øen Aarø i Lillebelt og Slesvig. 2) Havn,
beboet af ca. 20 Familier, paa Nøterøens
Sydøstside, en Mil udenfor Tønsberg.
Aas kaldes et Høidedrag af længere
Udstrækning, skraanende til begge Sider.
Aas, Prestegjeld i Akershus Amt, bestaaende
af Sognene Aas, Kroer og Nordby. I
Hovedsognet er Aas høiere Landbrugsskole, oprettet i 1854.
Elevernes Antal er ca. 30. Paa Gaarden staar
en Mindestøtte af Kristian Magnus Falsen. —
Aas Bygd: 1) i Aamots Prestegjeld i
Thelemarken, 2) i Mo Prestegjeld, Thelemarken.
Aasen, (Ivar Andreas), f. 1813 i Voldens
Prestegjeld paa Søndmøre, hvor hans Forældre
var Bondefolk. Allerede som lidet Barn mistede
han sin Moder, der formanede sine opvoxne Døtre,
at de maatte lære Barnet at læse og oplære
ham i Gudsfrygt og Herrens Formaning. Ivar
Aasen blev i sit 18de Aar Almueskolelærer og
kom siden (1833) i Huset hos Provst Thoresen i
Herø for at forberede sig til at studere. Dette
opgav han imidlertid. Han blev derefter Huslærer
hos Kaptein Daae for dennes Børn, blandt hvilke
den senere bekjendte Storthingsmand Sorenskriver
Daae. Han havde faaet fat paa den danske
Botaniker Hornemanns Plantelære. Denne studerede
han flittig og søgte at praktisere efter den ved i
sine Fristunder at samle Planter og indrette et
Herbarium. (Se dette Ord.) Med dette begav
han sig til Molde for at vise det til den bekjendte
Botaniker Provst Deinboll. Aasen havde lagt
meget Arbeide og Flid paa sit Herbarium og
haabede, at dette Arbeide maaske vilde vække nogen
Opmærksomhed hos en Sagkyndig. Det blev ogsaa
mange Aar derefter fordelagtig bedømt af Professor
Blytt, efterat Aasen da paa anden Maade havde
vundet et anset Navn. Men hos Deinboll
opnaaede han ikke andet, end at denne bladede i
Herbariet og gjorde en og anden tør Bemærkning:
„det var interessant“; det var det hele. Imidlertid
havde Aasen lært Pastor J. P. Berg, dengang
Kapellan i Borgund, senere Provst i Dybvaag, at
kjende. Denne lagde sig efter Gammelnorsk og
havde anskaffet sig nogle Bøger deri. Ved at
blive bekjendt med en og anden af disse, og
navnlig med R. Rasks „Veiledning i det islandske eller
oldnordiske Sprog“, mærkede Aasen til sin store
Overraskelse, at de samme Ordformer væsentlig
fandtes i Søndmørsmaalet som i Gammelnorsk.
Han nedskrev da paa nogle Blade en Grammatik
i Søndmørsmaal, uden at han tillagde den
synderligt Værd eller drømte det fjerneste om, hvad
dette skulde føre til. Længe havde Aasen ønsket
at tage en Tur til Bergen, og endelig kunde han
i 1841 foretage Reisen. Maalet var atter blandt
andet at fremvise sit Herbarium. Han mente, at
han ogsaa fik tage med Søndmørs-Grammatiken,
skjønt han ikke havde nogen Tro paa, at den vilde
blive anset for at due noget. Aasen blev tilraadet
først at henvende sig til Biskop Neumann. Denne
Mands Interesse for Almueskolelærere var bekjendt.
Han modtog Aasen venlig og bad om at faa
beholde hans Herbarium og Grammatik nogle Dage.
Da Aasen kom igjen, leverede Bispen ham
Herbariet tilbage, men bad om at faa laane i nogen
Tid Grammatiken, som han fandt var ikke lidet
interessant. Aasen reiste hjem til Søndmøre, og
kort efter fik han spurgt, at Bispen havde skrevet
en længere Meddelelse i Bergens Stiftstidende om,
at nu havde en Skolelærer paa Søndmøre, hvem
han navngav, og om hvis Livsomstændigheder han
gav endel Oplysninger, skrevet en Grammatik i
Søndmørsmaal, og at det var overraskende at se,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
