Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Absentere - Absinth - Absolut - Absolution - Absolutisme - Absorbtion - Abstrakt - Absurd - Abu, se Ab - Abu-Bekr - Abukir - Abulfeda - Abulkasem - Abundantia - Abu Simbal - Abu-Temmam - Abydos - Acadia - Acajou - Acanthus - Acapulco - Acceleration - Accént - Accession - Accessit - Accidens - Accise - Accouchement - Accursius - Acerbi. Guiseppe - Acerra - Achaltsich - Achard, Frants Karl - Achard, Louis Amédée Eugene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Absentere sig, fjerne sig, undvige.
Absinth, Vermut; ogsaa Likør af Vermut og
Anis. Absinth ansees af nogle for en temmelig stærk
Gift. Se Artemisia.
Absolut betyder egentlig fraløst, d. e. det, som
ikke staar i Forhold til noget andet; i Filosofien
er det absolute Betegnelse for det ubetingede,
uforanderlige, i Modsætning til det relative,
det betingede, afhængige.
Absolution, Afløsning fra Synden. Efter den
lutherske Kirkes Lære har Absolutionen sin fulde
Grund i Guds Ord, men er betinget af Anger
over Synden og af Tro. Forudgaaende
Bekjendelse er nu i Almindelighed aflagt, men den
forudsættes og betegnes ved Knæbøining for
Alteret.
Absolutisme (Enevelde) kaldes den fyrstelige
Magts Uindskrænkethed, idet al Myndighed er samlet
hos den regjerende Fyrste uden nogen Skranke
eller Modvegt. Absolutister kaldes de, der
forfegter et politisk System, som er bygget paa
Absolutisme.
Absorbtion, faste Legemers Indsugning af
Gaser og Dampe, uden at de indgaar nogen
kemisk Forbindelse. I Fysiologien kaldes den Proces
hos Mennesker, Dyr og Planter, hvorved flydende
Stoffe gjennem Hudens Porer optages i
Næringssaften, Absorbtion.
Abstrakt, det er fradraget, betragtet for sig
selv alene, almindelig, i Modsætning til konkret.
Abstrakte Videnskaber vil sige rene
Videnskaber i Modsætning til de anvendte.
Abstraktion er en Tankevirksomhed, hvorved man ser
bort fra det enkelte, særegne og blot individuelle.
Absurd, urimelig, latterlig.
Abu, se Ab.
Abu-Bekr, Muhameds Svigerfader, blev efter
dennes Død den første Kalif blandt Araberne,
hvilke under ham begyndte med sine
Omvendelses- og Erobringstog; d. 634.
Abukir (det gamle Kanopos), en Landsby i
Nedreægypten ved Alexandria, bekjendt ved Nelsons
Seier den 1ste August 1798 over den franske
Flaade under Admiral Brueys, hvis Skib L’Orient
paa 120 Kanoner og med 1000 Mennesker sprang
i Luften.
Abulfeda, en arabisk Fyrste, bekjendt som
Historieskriver og Geograf, f. 1273 i Damaskus,
d. 1331.
Abulkasem, en berømt arabisk Læge og
Forfatter i Cordova i Spanien, d. 1106.
Abundantia, Overflødighed, fremstilles af de
gamle Romere som en Gudinde med et
Overflødighedshorn (med Aabningen vendt mod Jorden
for at dets Rigdomme kan udgydes over den).
Abu Simbal, en Landsby i Nubien ved den
vestlige Nilbred, bekjendt ved vel vedligeholdte
gamle ægyptiske Templer, udgravede af Sandet
i 1817.
Abu-Temmam, berømt arabisk Digter, f. 807,
d. i Bagdad 841.
Abydos, 1) By i Lilleasien ved Hellesponten,
ligeoverfor Sestos paa den europæiske Side.
Hertil knytter sig Sagnet om Hero og Leander. 2)
By i Øvreægypten, hvor Englænderen Bankes i
1818 fandt den berømte Tavle fra Abydos, en
Slægtstavle over de egyptiske Faraoners attende
Dynasti.
Acadia kaldtes af franske Kolonister i
Nordamerika Landet syd for Lorenzbugten, det nuværende
Ny-Skotland, Ny-Brunsvig og endel af
Nedrekanada. Acadier kaldes disse franske Kolonisters
Efterkommere, der endnu i hine Lande udgjør en
betydelig Del af Befolkningen.
Acajou (udt. Akasju), hvid Mahogni;
sædvanlig kaldes ogsaa Mahognitræ i Almindelighed
Acajou.
Acanthus, en Planteart, der var meget yndet
af de gamle Grækere og Romere, hvilke benyttede
den til Prydelse. Dens Blade var Mønster ved
Forsiringen af de korinthiske Søiler.
Acapulco, vigtig Havnestad i Mexiko ved
Stillehavet, 3,000 Indb. Derfra udgik fordum de spanske
Sølvflaader.
Acceleration, Paaskyndelse, kaldes i
Mekaniken den gradvise Tilvext i Hastighed, hvormed
et Legeme bevæger sig. — Fixstjernernes
Acceleration vil sige Forskjellen mellem Længden af en
Stjernedag og en Middelsoldag = 3 Min. 56½ Sek.,
som Middelsoldagen er længer.
Accént (udt. Aksang) kaldes i Grammatiken det
særlige Eftertryk, hvormed en bestemt Stavelse i et
Ord betones. Accent kaldes ogsaa det Tegn,
hvormed Betoningen angives. — Accentuere, betone.
Accession, Tilvext, Forøgelse, en juridisk
Benævnelse for den Slags Eiendomserhvervelse,
hvorved den retmæssige Eier af Hovedgjenstanden ogsaa
erhverver, hvad der nødvendig forbinder sig med
den. Dette finder sit Udtryk i Sætningen:
Accessorium sequitur suum principale, de. [[** sic **]] e.
Bitingen følger Hovedtingen.
Accessit, anden Præmie for Besvarelse af en
videnskabelig Prisopgave.
Accidens, Tilfælde, en Tings tilfældige,
uvæsentlige Egenskab. — Accidenser, tilfældige
Biindtægter. Accidensarbeide, i Bogtrykkerier:
Biarbeide.
Accise, Afgift af Salgsgjenstande, navnlig
Landprodukter, naar de bringes til en By. For længe
siden ophævet i Norge.
Accouchement (udt. Akkusjmang), Fødselshjelp,
Forløsning, ogsaa Nedkomsten selv, Fødsel. —
Accoucheur (udt. Akkusjør), Fødselshjelper.
Accursius, berømt Lærer i Romerretten
(Glossator) i Bologna, d. 1260, Forfatter af „Glossa
ordinaria“, et Udtog af alle Glossatorers Arbeider.
Acerbi (udt. Atsjerbi), Guiseppe, f. 1773, d.
1846 som østerrigsk Gubernialraad, bekjendt ved
sine Reiser i Norge, Sverige, Danmark, Lapland
og Ægypten. I et Tidsskrift har han givet mange
værdifulde Oplysninger om Ægypten.
Acerra (udt. Atscherra), By nordvest for Neapel
med 13,000 Indb.
Achaltsich eller Achalzik, befæstet By i det
russiske Guvernement Tiflis (Kaukasien) ved Floden
Poskov, nær ved dennes Udløb i Kur. 15,000 Indb.
Achard, Frants Karl, f. 1753, d. 1821 i
Schlesien. Var den første, som begyndte Dyrkningen af
Runkelroer til Sukkerkogning.
Achard (udt. Asjar), Louis Amédée Eugene,
f. 1814, var først Kjøbmand, men har siden 1835
levet i Paris, hvor han skriver Romaner og
Noveller til forskjellige Blade. Han regnes til
Frankriges mere ansete Forfattere i Skjønliteratur. Som
dramatisk Skribent tilhører han den yngre
Dumas’s Skole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
