- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
11

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adalbert (pavelig Legat) - Aalbert af Prag - Adaldag - Adalia - Adam og Eva - Adam af Bremen - Adam, Albrekt - Adam, Jean Louis - Adam de Fulda - Adam de la Hale - Adamava - Adamello - Adamiter - Adams (fremstaaende Mænd i de forenede Stater) - Adams, John Couch - Adams, Robert - Adamsbjerget - Adamsbroen - Adamsæble - Adana - Adanson, Michel - Adda - Addere - Addison, Josef

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Haardraade optraadte som hans Modstander. Under den
tyske Keiser Henrik den fjerdes Mindreaarighed
øvede han stor Indflydelse i Tyskland og regjerede
næsten som Enehersker med megen Vilkaarlighed
mod Landets Stormænd.

Adalbert af Prag, kaldet den hellige,
Preussernes Apostel, f. Aar 950 i Bøhmen, fra 982
Biskop i Prag; han dræbtes som Missionær af de
hedenske Preussere 997.

Adaldag, Erkebisp i Bremen fra 936, var
meget virksom ved Kristendommens Indførelse i
Danmark, indviede 948 de tre første Bisper:
Harald i Slesvig, Liflag i Ribe og Rembrand i
Aarhus. Disse skulde ogsaa have Omsorg for
Kristendommens Fremme paa de danske Øer og
i Sverige. I sin høie Alder saa han endnu
et Bispedømme oprettet, nemlig paa Fyen, samt
en Kirke bygget i Roskilde af Harald Blaatand.
Under de tre mægtige Keisere Otto I, II og III
udøvede han i sin 52 Aar lange Embedstid ogsaa
megen Indflydelse paa Tysklands Kirke og
Statsanliggender. Død 988.

Adalia eller Antalia, By paa Sydkysten af
Lilleasien med 5,000 Indbyggere.

Adam og Eva, efter Bibelen (1 Mos. 1, 27 fg.,
2, 7 og 4, 2) Menneskeslægtens Stammeforældre.
Adam betyder paa Hebraisk Menneske, og Eva
Liv, Livets Moder.

Adam af Bremen, Domherre i Bremen, er
berømt for sin Kirkehistorie paa Latin, som omfatter
det hamburgske Erkestifts Historie fra 788 til Erkebisp
Adalberts Død 1072. Den støtter sig paa
Optegnelser, tildels ogsaa paa mundtlige Meddelelser
og indeholder vigtige Bidrag til Nordens og de
nordslaviske Folks Historie. Verket blev først fundet
som Haandskrift i Sorø Kloster af Bartholin og
udgivet i Kjøbenhavn paa Latin af A. S. Vedel
1579, senere ogsaa af Partz med Benyttelse af
andre imidlertid opdagede Haandskrifter. Adam
har tillige skrevet et geografisk Skrift om Norden.
Begge er udkomne paa Dansk, oversatte af en
dansk Prest, P. W. Christensen, Kjøbenhavn 1861.
Adam af Bremen døde omtrent 1076.

Adam, Albrekt, en berømt tysk Dyre- og
Bataljemaler, f. 1786, d. 1862 i München. Som Maler
var han med paa Franskmændenes Felttog mod
Østerrige i 1809 og mod Rusland 1812.

Adam, Jean Louis, f. 1758, d. 1848, var
fra 1797 Professor i Musik ved Konservatoriet i
Paris. Var ogsaa udmærket Komponist og
Klaverspiller. — Hans Søn, Adolphe Charles Adam,
d. 1856 i Paris, er bekjendt som Vaudeville- og
Operakomponist.

Adam de Fulda, f. ca. 1460, d. ca. 1540,
en lærd Munk og Forfatter af en musikalsk
Afhandling af stort videnskabelig-antikvarisk Værd.

Adam de la Hale, berømt Digter og
Komponist, bekjendt under Binavnet le Bossu d’Arras
(den Pukkelryggede fra Arras), f. 1240, d. 1287
i Neapel.

Adamava eller Fumbina, et Land i
Mellemafrika, syd for Bornu. Det er et vandrigt og
frugtbart Land, beboet af hedenske Negerstammer.
Dets Hovedstad heder Jola, og det staar under
Sultanen af Sokotos Overherredømme.

Adamello, Bjerg i Alperne paa Grændsen af
Tyrol og Italien, 11,600 Fod høit, med talrige
Isbræer.

Adamiter, 1) Sekt i det 2det Aarhundrede,
der lærte, at Synden var uundgaaelig, men uden
Betydning. I sine Forsamlinger skal de have
gaaet nøgne (deraf Navnet). 2) Adamiter (ogsaa
kaldet Picarder efter Stifteren, Franskmanden
Picard) kaldtes en Sekt af vilde Sværmere i Bøhmen
i det 15de Aarhundrede, der levede i fuldkommen
Kvindefællesskab. De blev haardt forfulgte af
Ziska, men blev ikke ganske udryddede. Efter
1849 traadte Sekten igjen frem med sin sværmeriske
og kommunistiske Lære.

Adams (udt. Æddæms). Af dette Navn har
de Forenede Stater havt flere fremstaaende Mænd.
John Adams, f. 1735 i Massachusetts, d. 1826
i Newyork, var først Sagfører, valgtes 1774 til
Nationalkongressen, bidrog væsentlig til
Gjennemførelsen af Uafhængighedserklæringen af 4de Juli
1776 og virkede senere for sit Fædreland ved
forskjellige diplomatiske Sendelser til Europa. Otte
Aar Vicepræsident under Washington valgtes Adams
derpaa selv til Unionens anden Præsident, men havde
i sin Embedstid (1797—1801) at kjæmpe med mange
Vanskeligheder. — John Quincy Adams,
Foregaaendes Søn, f. 1767, d. 1848, gik ligeledes
i forskjellige diplomatiske Sendelser til Europa,
blev 1817 Statssekretær og 1825 Unionens sjette
Præsident (1825—1829). — Samuel Adams,
f. i Boston 1722, d. 1802, studerede først
Theologi, men blev senere Handelsmand og
Skatteindkræver. I 1765 var han Medlem af den
lovgivende Forsamling i Massachusetts, og senere som
Deputeret til Kongressen meget virksom for
Gjennemførelsen af Uafhængighedserklæringen.
1794—97 var han Guvernør i Massachusetts.

Adams, (udt. Æddæms), John Couch, engelsk
Astronom, f. 1819, Professor ved Universitetet
i Cambridge, bekjendt ved sine astronomiske
Undersøgelser.

Adams, (udt. Æddæms), Robert, f. 1728,
d. 1792 i London, sin Tids mest ansete Arkitekt.

Adamsbjerget, Øen Ceylons høieste Bjerg,
6,800 Fod. Paa dets Top er en Fordybning, der
ansees for Buddhas Fodtrin og betragtes som en
stor Helligdom. Den er indfattet med Ædelstene
og beskyttet af et Tag. Fra alle Dele af Indien
valfarter man til denne Helligdom.

Adamsbroen kaldes en bred Sandbanke, der
gaar fra Forindiens Sydspidse til Øen Ceylon.

Adamsæble kaldes Strubehovedet, der især er
fremtrædende hos Mænd.

Adana, By i Lilleasien, 30,000 Indbyggere.
Transithandel mellem Syrien og Lilleasien.

Adanson (udt. Adangsong), Michel, fransk
Naturforsker, f. 1727, d. 1806. I 1748—50
bereiste han Landene ved Senegal, hvor han gjorde
vigtige naturhistoriske Undersøgelser. Ved sit Verk
„Familles des plantes“ vilde han give Botaniken
en ny Skikkelse; men det lykkedes ham ikke at
gjennemføre sin Plan.

Adda, Flod i Norditalien, udspringer i
Bormeodalen, løber gjennem Comosjøen ud i Floden Po.
35 Mil lang.

Addere, lægge sammen. Addition,
Sammenlægning eller Summeren. Den første af de fire
Regningsarter, de saakaldte fire Species. De
Størrelser, der lægges sammen, kaldes Addender.

Addison, (udt. Æddisen), Josef, engelsk
Statsmand, f. 1672, d. 1719, er bekjendt som Digter



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free