- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
13

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adiaforistiske Stridigheder - Adige - Adils - Adjektiv - Adjunkt - Adjutant - Adkomst - Adler eller Erlitz - Adler, Jakob Georg Kristian - Adler, Johan Gunder - Adlerbeth, Gudmund Jøran - Adlercreutz, Karl Johan - Adlersparre, Georg - Administration. — Administrator. — Administrativ. — Administrere - Admiral (retterer Amiral) (Befalingsmand) - Admiral (Sommerfugl ; Keglesnekke) - Admiralitetsøerne - Admirantes (eller Amirantes) - Ad notam. — Adnotation - Adolf (holstenske Grever). — Adolf den ottende - Adolf (Hertug af Holsten-Gottorp) - Adolf af Nassau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Adige 13 Adolf af Nllssau

Fører. Melanchton og hans Parti betragtede flere
katholste Krrkeflikke som Adiafora, hvilke man for
Kirkens Enhed og Fredens Skyld burde holde fast
ved. Flacius og hans Meningsfeller saa derimod
i dette en stor Fare for den evangeliske Lere. I
1577 erklcrrede Konkordieformlen sig i alt vesentlig
for sidstnevnte Parti. Under de pietistiske Stridig
heder i det 18de Aarhundrede fMes ogsaa Stnd
om Adiafora. Pietisterne erklcrrede i sin Iver for
Helliggjørelsen alle verdslige Fornyelser (Dans,
Skuespil, Lurus i Mad, Drikke og Kleder m.m.)
som uforenlige med kristeligt Alvor. De Ortodore
erklcerede derimod alt saadant for Adiafora.

Adige, (udt. Adidsje), en Flod i Italien, som
kommer fra Tyrol, gaar forbi Meran, Trient og
Verona og falder i Adriaterhavet. 48 Mil lang.

Adils, efter Sagnet en Konge i Upsala i Sve
rige, der fMe Strid med sin StedfM Rolf Krake.

Adjektiv, Tillegsord, Egenskabsord, en Taledel,
som betegner en Persons eller Tings Beskaffenhet».

Adjunkt, Medhjelper. I Norge og Danmark
den tredie Klasse af Lcrrere ved lerde Skoler. Ved
Adjunkt forstaaes i Sverige yngre Lcrrere ved Uni
versiteter samt Medhjelpere for Geistlige, hvad der
omtrent svarer til vore perfonelle Kapellaner.

Adjutant, en yngre Officer, der er ansat hos
en lMere militer Befalingsmano, for at verre ham
behjelpelig i hans Kontorforretninger samt i aktiv
Tjeneste for at overbringe alleslags Ordrer.

Adkomst, Grund, hvormed man besidder en Ting
eller en Rettighed. Adkomst kan verre retmæssig
(som ved Arv, Kjøb, Gave osv.), eller uretmæssig
(ved KjFb eller Overdragelse af den, man ved har Ma
let Tingen eller erhvervet den paa urigtig Maade).

Adler eller Erlitz, en Biflod til Elben, med
hvilken den former sig ved Königgratz i Bøhmen.

Adler, Jakob Georg Kristian, f. 1756 paa
Ven Arnæs ved Slesvig, d. 1834. Studerede
Theologi og samtidig Merlandske Sprog. Med
kongelig UnderDttelse reiste han i 1780—82 til
Italien, Frankrige og Holland og hjembragte fra
sine Forskninger af de psterlandfle Bibeloversettelser
vigtige Bidrag til Berigtigelse af den bibelske Text.
1783 blev han Professor i KjMenhavn og 1792
General-Superintendent i Slesvig. Som Geistlig
var han Rationalist og er ilde omtalt for den
„Agende“ (Kirkeordning), som udkom 1777 ved
hans Medvirkning.

Adler, Johan Gunder, f. 1784 i Køben
havn, var ftrst en Tid Skolebestyrer i Fredriks
hald; men da Prins Kristian Fredrik (den senere
danske Konge Kristian den ottende) i 1813 kom til
Norge, vandt han dennes Aiidest og blev hans
Sekreter. Han er bleven bekjendt derved, at han
i Forening med Kristian Magnus Falsen udarbeidede
Udkast til Norges Grundlov i 1814. Som Kabinets
sekretcer hos Kristian den ottende bevarede han sin
Indflydelse hos denne lige til sin DFd i 1852.

Adlerbeth, Gudmund Jøran, født 1751, død
1818, Rigsantikvar hos Gustav den tredie af Sve
rige og fulgte denne Konge paa hans Reise til
Italien. Han havde paa Rigsdagen i 1809 ikke
liden Indflydelse under Affattelsen af Sveriges
Grundlov. Var Statsraad 1809—1815. Han er
tillige bekjendt som Forfatter, Digter og Over
sætter af klassiske Digtere.

Adlercreutz, Karl Johan, svensk General, f. 1757
i Finland, d. 1815, udmærkede sig i flere Slag under
Krigen i Finland 1808. Under Statsomvælt
ningen i ©berige 1809 bar han med at fængsle
Gustav den fjerde Adolf. I 1813 bar han Chef
for den svenske Generalstab i Tyskland, ba Sverige
var forenet med be andre Magter mod Frankrige,
og t 1814 deltog han som Befalingsmand i Kri
gen mod Norge.

Adlersparre, Georg, svensk General, Stats
mand og Skribent, f. 1760, d. 1835, bar i
1809 Chef for Tropperne mob Norge, men rykkede
med disse mod Stockholm og paaskyndte derved
Gustav den fjerde Adolfs Fengsling. Han blev
ob&^iet til ©rebe. I sine sidfte Aar befijeftigede
han sig med Udgivelsen af et af ham forfattet
Verk, betitlet: „Handlingar roörande Sveriges
äldre, nyare og nyaste historia.“


Administration, Forvaltning, Bestyrelse.
Administrator, Forvalter, Bestyrer.
Administrativ, [[** trykket sic **]] det, som angaar eller lMer til Forvalt
ningen. Administrere, bestyre.

Admiral (rettere Amiral), den hpieste Befalings
manb til ©rtogg. Ordet antage§ at komme af det
arabiste Emir eller Amir (Fyrste, Befalingsmand) og
optoges i de europæiske Sprog paa Korstogenes Tid.

Admiral, en smuk, broget Sommerfugl i
Mellemeuropa. Admiral (conus ammiralis) kaldes
ogsaa en af de vakreste ostindiske Keglesnekker.

Admiralitetsøerne, australisk Øgruppe i
Nordost for Nyguinea, inbbefattenbe i større og
24 mindre Øer med tilsammen over 30,000 Indb.

Admirantes (eller Amirantes), en Øgruppe
nord for Madagaskar i det Indiske Hav.

Ad notam (lat.), til Bemærkning; tage sig
noget ad notam: lægge sig det vel paa Sinde.
Adnotation, Bemærkning.

Adolf, Navn paa 8 holstenske Grever. Af
disse merkes her Adolf den ottende, født 1401.
Tilligemed sine Brødre arvede han Holsten 1404
og førte i Forening med dem en 25aartg Krig
med de tre da forenede nordiske Rigers Unions
konge Erik af Pommern, fom ved Freden i 1435
maatte afstaa ham Størstedelen af SMderjylland,
og i 1440 afstod Kristoffer af Baiern ham hele
HertugdMmet Slesvig som arveligt Len. Efter
Kristoffers D^d 1448 afftog han det banfle Rigs
raads Tilbud om Danmarks Trone, men bragte
i Forslag sin SMersM Grev Kristian af Olden
burg, hvilken blev den førfle i den lange olden
burgske Kongerekke i Danmark og Norge. Adolf
d^de 1459 üben BM. Derved arbebe Kristian ben
fMste Slesvig og Holsten, fom saaledes blev forenede
med Danmark. — Grev Adolf var en mild og
forstandig Regent, der gjorde sit lille Land lykkeligt.

Adolf, Hertug af Holsten-Gottorp, den danske
Konge Fredrik den førstes tredie Søn, født 1526,
dpd 1586, fik ved Kristian ben tredies Deling of
HertugdMmerne den holsten-gottorpfle Del (1544),
og i 1556 kom han ogsaa i Besiddelse af Slesvig.
I 1559 bettog han i Toget mod SHtmarffen sam
men med Kong Fredrik den anden og Hertug Hans.
Adolf blev Stamfader for be følgende
holsten-gottorpske Hertuger, der snart traadte i et spendt
og fiendtligt Forhold til sine Lensherrer, de danske
Konger. Fra denne gottorpske Fyrstefamilie er den
nuværende russiske Keiserslægt udgaaet.

Adolf af Nassau, født omkring 1250, blev
efter Rudolf af Habsburgs Død valgt til tysk
Konge og kronet i Aachen 1292. Men han havde


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:15:04 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free