Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Afrancasados - Afranius - Afrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afrancasados, Navnet paa de Spaniere, som
i 1808 siuttede sig til Napoleon den første.
Afranius, romersk Komediedigter, der levede
omkring 100 Aar f. Kr.
Afrika, en af de fem Verdensdele, har et
Fladeindhold af 530,000 Kvadratmil og en Befolkning,
der anslaaes til over 200 Millioner. Det er i
Fladeindhold 270,000 Kvadratmil mindre end Asien,
200,000 Kvadratmil mindre end Amerika, men
350,000 Kvadratmil større end saavel Europa som
Australien og endog omkring 170,000 Kvadratmil
større end begge disse Verdensdele tilsammen. —
Hvad der især falder i Øinene ved at betragte
et Kart over Afrika, er dets ringe
Kystudvikling. Medens de andre Verdensdele, fremfor alt
Europa og tildels Asien, har en Mengde dybe
Havindfijeringer, Fjorde og Bugter, og derimellem
fremstikkende Halvøer, er Afrika omtrent blottet
derfor; ogsaa Antallet af Øer ved Fastlandet er
meget ringe. Man har beregnet Afrikas Kystlinie
(Omkreds) til 3,520 Mil, hvoraf 600 i Nord,
1,470 i Vest og 1,450 i Øst. Øerne har
tilsammen et Fladeindhold af 11,300 Kvadratmil,
af hvilke imidlertid 10,500 kommer paa Madagaskar
alene. — Afrika er nu, efterat Jordtangen ved Suez
er gjennemskaaren, i Virkeligheden en Ø, der i
Nord beskylles af Middelhavet, i Øst af det Røde
Hav og det Indiske Hav og i Syd og Vest af
Atlanterhavet. Afrikas største Udstrækning fra Nord
til Syd udgjør ca. 1,080 Mil eller 72 Bredegrader,
og fra Øst til Vest omkring 1,000 Mil. Dets
nordligste Punkt er Kap Blanco ved Tunis under
37 Grader nordlig Brede og dets sydligste Kap
Agulhas (sydostlig for det Gode Haabs Forbjerg)
under 35 Grader sydlig Brede. Dets østligste
Punkt er Kap Guardafui og dets vestligste Kap
Verde (det Grønne Forbjerg). Afrika har det
hedeste Klima af alle Verdensdele, da det med
mere end 400,000 Kvadratmil ligger indenfor den
hede Zone, og kun lidet af Verdensdelen strækker
sig ud i de tempererede Zoner. Til den nordlige
tempererede Zone hører der af Afrika saaledes kun
omkring 90,000 Kvadratmil og til den sydlige
neppe 40,000. Fuldstændig forekommer de fire
Aarstider derfor kun i Syd og delvis i den
nordligste Rand; men ogsaa her er Vinteren overmaade
mild, og Sne en Sjeldenhed. Beltet under Troperne
har blot to Aarstider, den tørre, under hvilken
Jorden alene fugtes af Natteduggen, og den vaade
eller Regntiden. Denne varer syd for Ækvator
fra Oktober til April og nord for samme fra
April til Oktober. I denne Gjennemsnitsregel
kommer imidlertid de Forskjelligheder i Betragtning,
der hidrører fra Terrænets Beskaffenhed og høiere
eller lavere Beliggenhed. Saaledes har de vestlige
Kyststrækninger fra Senegambien og Guinea en
Overgang fra den tørre Aarstid til Regntiden,
medens denne i Egnene om Tsadsjøen indtræder
pludselig fra den tørre Aarstid; disse Egne er ogsaa
usædvanlig rige paa Regn. Det hedeste
Ækvatorbelte strækker sig i nordlig Retning fra Peberkysten,
berører Sudan og ender ved det Røde Hav.
Bekjendt for sin Usundhed er Senegambiens sumpige
Kyststrækning, tildels ogsaa Guineakysten. Ægypten
ansees som det egentlige Moderland for Pesten, der
forøvrigt heller ikke er usædvanlig i Berberiet.
Karakteristisk for Afrika er de farlige og
fordærvelige Stormvinde, der til sine Tider blæser, som
t. Ex. Tornados, der i Mellemafrika gaar forud
for Regntiden, Harmattan, en periodisk Østenvind
fra Ørkenen, som især hersker i Guinea i
Slutningen af December, og Samum, en glødende
Vind, der som en frygtelig Sandstorm pludselig
overrasker Karavanerne i Ørkenen.
Skjønt Afrikas Indre vistnok endnu ikke paa
meget nær er fuldstendig kjendt, tror man dog at
kunne slutte, at den sydlige Del lige til 10 Grader
nord for Ækvator væsentlig er Høiland, ligesom
man med Vished véd, at det Indre mellem
Kaplandet og Ækvator samt delvis ogsaa mellem
Ækvator og Sahara vistnok indeholder store
Steppestrækninger, men at disse ingenlunde, hvad man
før har troet, er ørkenagtige, men tvertom for det
meste meget frugtbare og tildels ogsaa stærkt
befolkede. I Nord udbreder sig et stort Sletteland
i en Høide af 1200 Fod over Havet, hvilket dog
i sin østlige Halvdel gjennemskjæres af Fjeldkjæder.
Lengst i Øst har man de abessinske Høifjelde, og
paa den modsatte Kant, i Nordvest, Atlasbjergene.
I Syd for disse ligger den store Sandørken
Sahara, 600 Mil lang og 1—200 Mil bred.
Saharas østlige Del kaldes ogsaa den libyske Ørken. —
De afrikanske Øer er alle meget bjergfulde og for det
meste ogsaa vulkanske, hvad derimod ikke er Tilfældet
med Fastlandet, der kun i Cameron-Bjergene paa
Vestkysten har en større Vulkan, Mongoma Loba.
Afrika er langtfra saa fattigt paa Floder og
Indsjøer, som man tidligere har antaget. I
Atlanterhavet udgyder sig den mægtige Kongoflod, hvis
Længde og Vandmasse først ved Stanleys sidste
Opdagelsesreise er bleven bekjendt. Den er ca.
600 Mil lang. Nilen, der løber ud i
Middelhavet, staar med Hensyn til Vandmasse over Kongo,
men er neppe saa lang. Oranjefloden med sit
indviklede Flodsystem falder ligeledes i Atlanterhavet,
medens Zambesi og Limpopo flyder ud i det Indiske
Hav. Af Indsjøer er de vigtigste: Dembee eller
Tzana i Abessinien, Tsad i Mellemafrika, Ngami i
Syd, Viktoria Nyanza, Albert Nyanza, Muta Nzige,
Tanganyika og Nyassa, alle i det østlige
Mellemafrika. — Afrika er rigt paa eiendommelige
Dyrearter: Giraffer, Zebra, Quagga, Gnu, Elefanter,
Næshorn, Flodheste, Desmerkatte, Løver, Leoparder,
Hyæner, Antiloper, Gazeller og Springharer, tal
rige Arter af Aber, Krokodiller, store og giftige
Slanger, en stor Mængde, fordetmeste prægtig farvede
Fugle, dog faa Sangfugle; i Ørkenerne lever en
Mængde Strudse. Uhyre Sværme af Græshopper
er en Landeplage, dertil findes Myrer og Termiter,
og i Sydafrika den giftige Tsetseflue. De vigtigste
Husdyr er Hesten (i Berberiet, Abessinien og
Nubien) samt Kamelen og Dromedaren. Vidt
udbredte er Æslet, Hornkvæg, Faar og Gjeder.
Plantevexten er især i de tropiske Floddale
overordentlig yppig og rig paa eiendommelige Former.
Mærkelige Planter er Boababtræet,
Drageblodstræet, Dadel- og Viftepalmen, Aloëarter, talrige
Krydder-, Læge- og Specerivexter, Farvetræ og
finere Træsorter, Papyrusbusken (i Nildalen),
Kaffetræet, der voxer vildt i Abessinien og ved Niger,
Gummitreet. Der dyrkes Bomuld, Indigo,
Bananer, Hvede, Mais, Ris, europæisk Frugt, Vin,
Sydfrugter (ved Kysterne), Jordnødder, Durra. —
Befolkningen, der i Gjennemsnit neppe udgjør 7
paa Kvadratmilen, er tættest i Sudan og om
Guineabugten. I Nord for Sudan bor Berberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
