Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Agon - Agonistiker - Agosta - Agower - Agra - Agraffe - Agram (ogsaa Zagreb) - Agrariske Love - Agrell, Johan - Agricola, Gnejus Julius - Agricola, Georg - Agricola, Johan - Agricola, Martin - Agrigent, se Girgenti - Agrikola, Michael - Agrikultur, se Jordbrug - Agrikulturkemi eller Landbrugskemi - Agrippa, Marcus Vipsonius - Agrippa, Cornelius Heinrich - Aggrippina, Vipsania. — Agrippina (Agrippas og Julias Datter). — Julia Agrippina - Agronom. — Agronomi - Agropoli - Agter. — Agtergaster. — Agterstevn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Agon (gr.), Kamp, især Væddekampen i de
gamle Grækeres og Romeres festlige Lege, der
opførtes til Gudernes Ære og enten var
gymniske, d. e. bestod i Springen, Bryden,
Diskuskasten, Nævekamp, Vognkjørsel, eller musiske,
d. v. s. Væddestrid i Digtekunst, Sang, Spil,
Dans o. s. v. De var Grækernes fornemste
Fornøielse og maatte ikke savnes ved nogen Fest.
Agonistiker, Stridsmænd (for Kristus), en til
de strengere Donatister hørende vild Sekt, der i
det 4de Aarh. streifede om i Nordafrika og
ødelagde hedenske Gudebilleder. De var ugifte og
levede af Tiggeri.
Agosta, stærkt befæstet Sjøstad paa Sicilien,
10,000 Indb. Sjøslag 1676 mellem en
spansk-hollandsk Flaade under Ruyter og en fransk, i
hvilket Slag Ruyter blev dødelig saaret.
Agower, Folkeslag i Abessinien.
Agra, Hovedstad i Provinsen Agra i det
engelske Ostindien, med 120,000 Indb., betydelig
Handel, og med prægtige Levninger fra sin
Glansperiode i det 16de Aarhundrede, da det var den
berømte Stormogul Akbars Residens. Er nu
forbundet med Kalkutta ved Jernbane.
Agraffe, en Spænde, Krampe, hvormed et
Klædningsstykke holdes sammen, en Kokarde fæstes
osv. — I Kirurgien et tangformet Instrument til
at holde Randene af et Snitsaar sammen.
Agram (ogsaa Zagreb), By i Kroatien ved
Floden Sau, 20,000 Indb., Hovedstad for saavel
Komitatet Agram som det østerrigske Kronland
Kroatien, er Sæde for sidstnævntes
Regjerings- og Militærmyndigheder samt for en Erkebiskop;
har siden 1874 et Universitet.
Agrariske Love var i det gamle Rom Navnet
paa Lovbud, der paabød Fordelingen indtil en
fastsat Størrelse mellem fattige Borgere af
Jordeiendom, som tilhørte Staten. — I den nyere
Tid forstaaes derved Lovbestemmelser, der tilsigter
en bedre Brug af Grundeiendomme.
Agrell, Johan, svensk Komponist, f. 1701,
d. 1765.
Agricola, Gnejus Julius, f. Aar 40,
udmærket romersk Statsmand og Feltherre. 177
blev han Konsul og derefter Statholder i
Britannien, hvor han lagde for Dagen stor militær
og administrativ Dygtighed. Han døde Aar 93
under Domitian. Hans Svigersøn, Tacitus, har
skildret hans Liv og Virksomhed.
Agricola, Georg, f. 1490, d. 1555 som
Borgemester og Stadsfysikus i Chemnitz, bekjendt som
Grundlægger af den videnskabelige Mineralogi i
Tyskland.
Agricola, Johan, f. 1492 i Eisleben, blev
1537 Professor i Wittenberg, død 1566 i Berlin
som Hofprædikant og General-Superintendent, var en
af de ivrigste Forkjæmpere for Reformationen og i
lang Tid Luthers og Melanchtons fortrolige Ven.
Han kom imidlertid i Strid med dem angaaende
en af ham fremsat Lære, hvilken han i 1540
tilbagekaldte, efterat Luther havde overbevist ham
om hans Vildfarelse. Professor Caspari har gjort
opmærksom paa en i Kristiania
Universitetsbibliothek opbevaret Bibel med egenhændig skrevne
Anmærkninger af Johan Agricola.
Agricola, Martin, berømt musikalsk Forfatter,
f. 1486, b. 1556 som Musikdirektør i Magdeburg.
Han var den første, som anvendte Noder istedenfor
den før brugelige Tabulatur (Tonebetegning med
Bogstaver).
Agrigent, se Girgenti.
Agrikola, Michael, f. 1510, d. som Biskop i
Åbo 1557, grundlagde det finske Skriftsprog ved
at udgive Bøger, navnlig en Bibeloversættelse,
paa Finsk.
Agrikultur, se Jordbrug.
Agrikulturkemi eller Landbrugskemi er den
Del af den anvendte Kemi, der behandler
Betingelserne for de nyttige Vexters og Husdyrenes
Liv og Trivsel. Den giver saaledes paa den ene
Side Regler for, hvilke Stoffer det er nødvendigt
at tilføre Jorden for at denne, idet den benyttes
til Dyrkningen af Korn, Rodfrugter osv., ikke
tilsidst skal blive udtømt, men altid bibeholde sin
naturlige Rigdom paa Næringsstof for Planten
og sin Produktionsevne, ligesom den ogsaa lærer,
hvilke Stoffer denne eller hin Plante fortrinsvis
tiltrænger. Paa den anden Side lærer
Agrikulturkemien os at kjende de forskjellige Fodringsmidlers
kemiske Bestanddele, deres Næringsværdi og
Indflydelse paa Husdyrene ved at gjøre dem fede og
melkerige, give dem stærk Benbygning osv. Denne
Videnskab, der saaledes har aabnet Veien for det
rationelle Landbrug, er grundlagt 1840 af Professor
Liebig ved hans bekjendte, epokegjørende Verk „Den
organiske Kemi i dens Anvendelse paa Agrikultur
og Fysiologi“; se forøvrigt Artikelen Liebig.
Agrippa, Marcus Vipsonius, f. Aar 63, d. 12
f. Kr., var Octavianus Augustus’s Flaadeanfører
og Raadgiver og befæstede hans Eneherredømme
over hele det romerske Rige ved det bekjendte
Sjøslag ved Actium, 31 f. Kr. Han fik først
Octavianus’s Niece, Marcella, og senere hans
Datter, Julia, til Hustru.
Agrippa, Cornelius Heinrich, fra Nettesheim,
f. 1486, d. 1535, beklædte forskjellige Embeder,
dels i Tyskland, dels i Frankrige. Han var en
af sin Tids mest fremragende Aander, og skrev
en bidende Satire over Videnskabernes daværende
Tilstand.
Agrippina, Vipsania, Datter af M. V. Agrippa,
den romerske Keiser Tiberius’s første Gemalinde,
fra hvem han maatte skille sig for at ægte Keiser
Augustus’s Datter Julia, Agrippas efterladte Enke.
— Agrippina, Agrippas og Julias anden
Datter, Cæsar Germanicus’s Gemalinde, forvistes
efter hans Død til Øen Pandataria ved Neapel,
hvor hun døde af Sult i Aaret 33 efter Kr.
Hendes yngste Søn var Keiser Caligula. — Julia
Agrippina, den foregaaendes Datter, f. Aar 16
e. Kr. i Køln, Keiser Claudius’s Gemalinde,
Caligulas Søster, Neros Moder, en af de skrækkeligste
Kvinder, som har levet, rasede med Gift blandt sine
Slægtninge, men blev selv dræbt af sin Søn Nero
Aar 59 e. Kr.
Agronom, en, som er kyndig i det
videnskabelige, rationelle Landbrug og dets praktiske Udøvelse.
— Agronomi, Landbrugsvidenskab.
Agropoli, en liden By i den italienske
Provins Salerno; Ruinerne ved Pæstum ligger et
Stykke i Nord for Byen.
Agter. Alt, hvad der paa et Fartøi er og
foregaaer bag i samme, betegnes med
Tillægsordet agter; Agterskib, Agterspeil, agterud,
agterover osv. — Agtergaster, de Folk, der hører
til Betjeningen agter i Orlogsskibe. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
