Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerika
Amerika, «dm nye Verden", er det store
Fastland paa den vestlige Halvkugle, i Nord be
grendset af Nordishavet, ved Atlanterhavet stilt
fra Europa og Afrika i Vst og ved det Store
Ocean (Stillehavet) fra Wen og Australien i Best.
Det ligger mellem 73" 54’ n. Br. (Kap Murchi
son paaHalvMßoothia) og 53" 54’, f. Br. (Kap
Froward) samt mellem 150" 19’ vestlig Lengde
(Kap Prince af Wales) og 17° 8’ vestlig Lcengde
(Kap Branco i Brasilien). Paa Midten fijeres det
nesten over ved den mexikanske Golf og det karaibifie
Hav, hvilke deler det ito Halvdele: Nordamerika
med et Fladeindholo af 337,000 Kv.mil og Syd
amerika, der har et Fladeindhold af 330,000
Kvadratmil. Disse to Halvdele forbindes ved
den kun 6 Mil brede Landtunge ved Panama.
Amerikas samlede Fladeindhold er 733,700 Kvadrat
mil, iberegnet de arktiske Ver, der udgjFr 62,000
Kvadratmil, og de vestindiske Ver mellem Nord
og Sydmerika, hvilke tilsammen har et Flade
indhold af 4,700 Kvadratmil. Amerika er altsaa
ncest Asten den stMe Verdensdel. — I Nord
amerika stjerer Havet, iscrr paa østkysten, fiere
Steder dybt ind i Landet og danner store Hav
bugter, saasom Hudsonsbugten og den mexikanste
Golf, og talrige Halvåer, saasom Labrador, Ny-
Skotland, Maryland, Florida og Uucatan i Vst
og Kalifornien i Vest. Den samlede Kyftlengde
er 5,635 Mil, og Forholdet mellem Kystlengde og
Fladeindhold altsaa meget gunftigt. Til Fastlandet
hMer flere Vgrupper, hvoraf de vigtigfte er: de
arktiske Ver med GrMland i Nord, de vestindiske
Ver (de store og smaa Antiller, Bahamanerne
m. fl.) i Midten, Vgrupperne omkring Syd
amerikas Sydspidse og endelig Vancouver og
Aleuterne i Nordvest. — Nordamerika bestaar af
Britisk Amerika og de Forenede Stater; Mellem
amerikll af Mexiko og fiere mindre Republiker, og
Sydamerika af Repnblikerne Kolumbia, Venezuela,
Guyana, Ecuador, Peru, Bolivia, Chili, Pata
gonien, Argentina, Uraguay, Paraguay og Keiser
dømmet Brasilien. Fastlandets Grundform be
stemmes ved Jordens Mrste Fjeldkjede, der fra
Diego Ramirez-Klippen i Syd under Navn af
Eordilleras de los Andos i nordlig Retning
strekker sig gjennem hele Sydamerika langs Vest
kysten, idet den tildels naar en HKde af over
20,000 Fod; i Mellemamerika senker Fjeldkjeden
sig til et Høiland og gaar derpaa ind i Nord
amerikll, hvor den under Navnet Rocky Mountains
ftlger Vestkysten i nordvestlig Retning indtil Kysten
af Nordishavet; dens samlede Lengde er henved
2,000 Mil. I Vest for denne Kjcemperyg styrter
Landet temmelig brat ned mod Havet. I Vst
derimot» udbreder Syd- og Nordamerikas umaade
lige Sletter fig, hvilke scenker sig langsomt mod
Atlanterhavet, idet Slettelandet dog paa enkelte
Steder, saasom i Brasilien, Guyana og de Forenede
Stater, afbrydes af mindre Bjergsystemer. Disse
Sletter har et Vandsystem, der i Vandrigdom
og Udftrekning overgaar ethvert andet paa Jorden.
Sydamerikll gjennemstjeres af utallige Floder,
hvoraf de fleste samler sig i 3 HovedstrMme: La
Plata, Amazonfioden og Orinoco. Nordamerika
er isar rigt Paa Indsjjjer af forfljellig Storrelse,
hvilke for det meste staar i Forbindelse med hver
andre, og hvis AflM derfor samler sig til store
Floder med ADb entm ril Nordishavet eller til
Amerika
Atlanterhavet. AflMene fra den sydlige Del af
det nordamerikanske Sletteland forener sig for det
meste i Mississiftpis HovedstrM, der med et sagte
Fald udmunder i den mexikanske Golf. — Klimatet
er paa Grund af Landets store Udftrcrkning mere
forskjelligartet end i nogen anden Verdensdel; det
er i det hele mere fugtigt og mere brat vexlende
end i den gamle Verden. Den aabne nordameri
kanske Slette er vexelvis udsat for hede Vinde
fra Syden oa for iskolde Vinde fra Nord eller
fra Rocky Mountains Snebjerge. I Mellem
amerika haver Mexikos HMand med sit evige
Vaarklima sig op fra de hede, pestagtige Egne om
kring den mexikanske Bugt, og i Sydamerika stuer
Undernes Snerygge ned paa Brasiliens dampende
Urflove og Perus, Quitos og Bolivias tropiske
Dale. Under Troperne hersker heftige Storme og
den herjende gule Feber. Det fugtig-varme Klima
har fremkaldt en Plantevext af stor Kraft og Yp
pighed. Tobak, Kakao, Potetes, kostbare Tre«
forter, som Mahogni m. fl., bFrte oprindelig
hjemme i Amerika. Af Europeerne indf^rte vigtige
Kulturplanter mcerkes: Sukkerrøret, Kaffetreet,
Bomuldstrcret, Vinstokken, Ris, Mais m. si.
Dyreverdenen er fattig paa HKere Dyreordener,
men rig paa lavere. Eiendommelige Former
er blandt andre: Bisonoxen, den sorte BjFrn,
BaskebjFrnen, Jaguaren (den amerikanske Tlger),
Kuguaren (den amerikanfle LMe), Lama og
Vicuna, Dovendyret, Tapiren, Kondoren, flere
Abe- og PapegKearter, Kjcrmpestanger, Klapper
siangen, Zitteraalen, Alligatorer m. st. De af
Europeerne indftrte Husdyr har formeret sig over
ordentlig. Paa Nordamerikas Proerier og Syd
amerikas Llanos (Gressletter) findes umaadelige
Flokke af vildt eller halvvildt Hornkvceg, der har
rigelig Ncrring paa de YPPige Grcrsgange. Mi
neralriget er overordentlig rigt paa Guld, S>jlv,
Stenkul, Jern, sEdelstene, brcrndbare Olier m. m.
Efter Amerikas Opdagelse er Verdens Forraao af
«edle Metaller mere end fordoblet, hvilket har
medfart et overordentlig stort Fald i disse Me
tallers Bcrrdi, og ved Opdagelsen af de rige Guld
leier i Kalifornien blev den almindelige Guld
mcrngde saaleoes for^get, at dette Metal, da rige
Guldminer ogsaa blev fundne i Auftralien, fnart
har fortrengt det ftr almindelige Sf<lv fom Mynt
fod i Europa. — Befolkningen bestaar af: 1) Ur
indvaanerne, der danner en egen Mennesterace,
Indianerne, af kobberr^d Hudfarve, ca. 12 Mil
lioner. 2) Den herskende Klasse, indflyttede Euro
peere og Efterkommere af tidligere Indvandrede,
i Nordamerika vesentlig Germaner, iser Eng
lendere, i Mellem- og Sydamerika nesten ude
lukkende Romaner, iser af spansk og portugisisk
Herkomst, tilsammen ca. 52 Millioner. 3) 9 Mil
lioner Negre, af hvilke de fleste nu er fri. Ende
lig findes Kinesere, IMer og Blandede af for
shellige Racer i et samlet Antal af ca. 14 Mil
lioner. Amerikas hele Befolkning er saaledes ca.
85V2 Million, hvoraf 55 Millioner i Nordamerika,
26 Millioner : Sydamerika og 4V4 Million i
Vestindien. Af denne Befolkning er ca. 40 Mil
lioner Katholiker, mest i Sydamerika, ligesaa
mange Protestanter, iser i Nordamerika; Resten
er Hedninger (Indianere og Kinesere) og IMer. —
Amerika blev ftrst opdaget fra GrMland Aar 1000
af Nordmanden Leiv, Erikrches SM. Nordmendene
45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
