Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anamabu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anamabu
Mekhongs Munding, 1862 afftodes til Franknge.
Ved en Traktat af 1874 er hele Anam i Virke
ligheden kommet under stanst Herredømme. Dets
Hovedstad er Hue.
Anamabu, Handelsstad i engelsk Guinea i
Vepafrikll, med et starkt Fort; 5,000 Indb.
Ananas, Planteslagt af Ananasfamilien, med
sjpgrMne, kj^dagtige, tandede, med Torne besatte
Blade og en sammensat, taplignende, meget stor
Frugt af en behagelig Lugt og Smag. Den
spiselige Ananas otirkes i alle varme Lande i det
Fri, og i de koldere Lande i Drivhuse. Af Frug
ten, der bruges baade forn Narings- og Lage
middel, faaes desuden Ananasvin, Nnanaspunsch
og Lik^r. Bladenes Traadvav paa den vilde Art,
der vorer paa Manila, forarbeides til det meget
fine Ananaslarred. Ananasolie (Ananas
essents), SmFrsyreather oplM i Spiriws, bruges
til fint Bagverl m. m.
Ananjew, By i det russiske Guvernement
Cherson ved Tiligul, 16,000 Indb.
Anapa, befastet Havnestad ved det Sorte Hav,
i Kaukasien, sydost for Floden Kubans UdlM;
5,000 Indb.
Anaphi eller Namphio, en af de Kykladiste
Ver i det Mgaifle Hav; 1,000 Indb.
Anaphora, en Talefigur, som beftaar deri, at
det samme Ord eller den samme Ordforbindelse
gjentages flere Gange i Begyndelsen af de fplgende
Satninger.
Anarki, betegner den Samfundstilstand, da
Lovene har tabt sit HerredMme og de Autoriteter
(Regjering, Embedsmand), der stal paase Lovenes
Haandhavelse, sin Magt; et Samfund uden Re
gjering. — Anarkifk, lovfts Tilstand. Anar
kister, de, der forsFger at fremkalde lovløse Til
ftande.
Anasarka eller Anasarki, Hudvattersot, An
samling af Vadfier i Underhudens Cellevav, hvor
ved Legemet svulmer op og Huden bliver bleg,
kold og glinsende. Denne Sygdom er altid en
Mge af andre Sygdomme, saasom Nyresvaghed,
organiske Hjertefeil, Lungesygdomme m. fl.
Anastasia, Navn paa Helgenmder i den
katholske Kirke. To fornemme Romerinder af dette
Navn led Martyrdøden, den aldre under Nero, den
yngre under Domitian. — Anastasia, en fager
Grakerinde, som forfulgtes af Keiser lustinian,
levede 28 Aar forlladt som Munk i et Kloster i
Aterandria. D^d 567.
Anaftasius den fyrste, Fstromersk Keiser
491—518, kjampede med Perser, Gother, Bul
garer og Hunner og drabtes ved Lynslag 518.—
Anastllsius den anden, Mromerst Keiser 713
—715, afsat ved en Soldateropstand og drabt
719, da han sFgte at bemagtige sig Tronen igjen.
Anastasius, Navn paa 4 Paver. An a sta
sius den f^rfte, 398—401, er bekjendt ved sin
Fordummelse af flere af Kirkefaderen Origenes’s
Laresatninger.
Anaftllsius Grun, se Auersperg.
Anaftatisk Tryk kaldes den af Rud. Appel
opfundne 3Etsningsmethode, hvorved Farven paa
gammel Tryk opfristes saaledes, at der kan tages
Overtryk deraf paa Zinkplader; nu fortrangt af
Fotograflen.
Anaftrofe, omvendt Ordstilling, som: md
lad dem komme" istedenfor lad dem komme md".
Anatomi
Anatas, et Metal, der beftaar af Titanfyre,
indiaoblaat, brunt; findes i Gramt, Gneis, Diorit.
Anathema betyder en Forbandet samt For
bandelsen selv; i den katholfte Kirke Kirkens For
bandelse over halstarrige Vantro eller grove For
brydere: det store Kirkeban. — Anathemati
fere, lyse i Kirkens Ban.
Anathot, nu Ana ta, engang Prestestad i
Benjamins Stamme, nordøstlig for Jerusalem,
Profeten leremias’s Fødested (los. 21, 17—18;
ler. 1, 1).
Anatolien eller Natolien, Vsterland, d. e.
det Land, hvor Solen staar op. Se Anadoli.
Anatolius, Biskop i Konstantinopel, d. 458,
var den ftrste, som antog en Patriarks Titel og
Myndighed og foraarsagede derved Iversygen mel
lem Bistoperne i Rom og Konstantinopel.
Anatomi (betyder egentlig SMderlemmelse),
Laren om Organismernes Bygning. Den Gren
af Anatomien, som omhandler Planternes Byg
ning, kaldes Phytotomi; den Del, der omhandler
de dyriske Organismer, Zootomi; en liden Del
af denne er igjen Antropotomien, der om
handler Menneskets Form og Bygning. Den
menneskelige Anatomi kaldes normal Anatomi,
naar den handler om de menneskelige Organer,
saaledes som disse er i sund Tilstand; patho
logisk Anatomi, naar den behandler de Foran
dringer i Organernes Beliggenhed, Dannelse og
Udseende, der er en Mge af Sygdomme. Det
er isar denne sidste Del af Anatomien, som i den
nyere Tid har gjort saa overordentlige Fremflridt.
Den normale Anatomi har igjen 2 Underafde
linger: 1) Den specielle, systematiske eller
beskrivende Anatomi omhandler Bygningen,
Formen og den gjensidige Sammenhang af Lege
mets enkelte Dele; denne Del indbefatter Laren
om Benene, Baandene, Mufllerne, Hjertet, Blod
og Lymfekarrene, Nerverne, Indvoldene og Huden,
idet den inddeler Legemet i Hoved, Hals, Bryst,
Yderlemmer osv. 2) Den almindelige eller
mikroskopiske Anatomi undersFger ved Mikro
skopets Hjelp Bygningen af de enkelte Organer,
selv de mindste, der er usynlige for det übevav
nede Vie, saasom Cellerne. Denne Del danner
det vigtigste Grundlag for Fysiologien. — Ana
tomien kaldes topografisk, naar den betragter
Oraanerne i de forskjellige Legemsdele efter deres
indbyrdes Leie og Sammenhang, sammenlig
nende eller komparativ, naar den unders^ger
Ligheder og Forskjelligheder i Bygning hos for
skjellige Dyrearter og sammenligner Eiendomme
lighederne med hverandre. — Den praktiske
Anatomi, Dissektion, er Kunsten efter visse Regler
at sMderlemme det menneskelige Legeme i dets
forskjellige Dele for at anskueliggjøre disses Leie
og Sammenhang. — Den anatomiske Bidenstab
er som de fleste andre Videnskaber grundlagt af
Gråterne. Men hverken disse eller Romerne
kunde udvikle Anatomien til nogen Fuldkommen
hed, da religiøse Fordomme og Overtro forhin
drede dem fra at sMderlemme det menneskelige
Legeme. De indskrankede sig til Unders^gelse af
Dyr. Dog stal den alerandrinfle Skole ca. 350
f. Kr. have udstrakt UndersFgelserne ogsaa til
Mennester. Efterat denne Videnstab derefter under
Civilisationens Tilbagegang nasten var gaaet til
Grunde, gjenoplivedes den i det 16de og 17de
50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
