Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antiphon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Antiphon
Antiphow, den fyrste af de 10 store attiske
Talere, f. 480 f. Kr. paa Rhamnus i Attika, del
tog som Feltherre i den peloponnesifle Krig og
blev 411 dMt til Df»den som Deltager i den
oligarkifle Sammensvargelse. Af hans Taler er
17 opbevarede.
Antiphoni, i den katholfle Kirke Verelsang
mellem Prest og Menighed eller mellem to Kor
og deres Forsangere; indf^rt af Ignatius og Am
brosius. En Samling af saadanne Verelfange
blev ftrft udgiven af Pave Gregor den ftrste
(590—604).
Antipoder, Mennefier, som vender Fadderne
mod hverandre, d. e. som bor paa lige modsatte
Sider af Jorden. Antipoderne har modsatte Dags
tider, og forsaavidt de ikke bor i Ncrrheden af
LEkvator, ogsaa modsatte Aarstider.
Antipodes, en liden vulkanst V veft for Ny
holland, i det sydlige store Ocean; den ligger
naften diametralt modsat Greenwich.
Antigua, den almindelige opretstaaende latinste
Trykstrift, i Modscetning til den gothifie og Fraktur
fkriften. Den straat liggende latinste Skrift kaldes
Kursiv.
Antisana, Vulkan i den Mlige Kjave af Andes
bjergene i Ecuador i Sydamerika; 17,500 Fod W.
Antiftes, Forstander; i den aldste kristne Kirke
Titel for Bisper og Abbeder; i enkelte Kantoner
i Schweiz Navn paa Forstanderen for den refor
merte Geistlighet).
Antifthenes fra Athen, grafl Filofof, f. 442
f. Kr., var ftrft Elev hos Sofisten Georgias,
senere hos Sokrates, efter hvis D^d han stiftede
den kyniske Skole. Han opstillede Dyden som
Menneskelivets Maal og lårte, at Viden kun
havde Bard, forsaavidt den fremmede Dyd. Han
ansaa Uafhangighed af ydre Ting og Frihed for
Fornf<denheder forn de vigtigfte Betingelser for
Lytsalighed. Han gik derfor selv i Betleroragt;
men Sokrates sagde, at Forfangelighed ståk ud af
Hullerne paa hans Kappe. Antifthenes forkastede
den grafie Gudelare og Gudsdyrkelse. Hans meft
berMte Elev er Diogenes.
Antitaurutz, se Taurus.
Antithese, Modsatten, bestaar deri, at man
udhaver et Begreb ved at stille det sammen med
et andet, som har den modsatte Betydning.
Antitrinitarier, Modstandere as den kirkelige
Låre om Treenigheden. Saadanne var i det fyrste
Aarhundrede Arianerne. De efter Reformationen
optraadte Antitrinitarier kalder sig felv Unitarier.
Antium, nu Porto d’Anzio, en gammel, befastet
og rig By : Latium ved Middelhavet. Den til
hørte Bolfkerne, besad en betydelig SjMagt og
blev erobret af Romerne 468 og 338 f. Kr. Ved
Taracenernes Indfald i det 9de og 10de Aarh.
blev den fuldstandig Melagt. Blandt dens stor
artede Ruiner har man fundet udmarlede Kunst
verker fra Oldtiden; de markeligfte er Apollo fra
Belvedere og den Borghestste Fagter.
AntiUllionister, Modstandere af en Union
eller Forening, ifcer i kirkekgt Viemed.
Antivari (tyrkiflßar), Havneby ved Adriater
havet. Byen, der er Sade for en katholfi Erkebifp,
blev 1878 afftaaet til Montenegro. 3,000 Indb.
Antjar, en Plantegift, som i det Mlige Asien
tilberedes af Upastraet og af de IndfMe benyttes
til Forgiftning af Pile.
Antonelli
Antommarchi (udt. Antommarki), Francesco,
f. 1790 paa Korsika, blev 1819 Napoleon ben
førstes Livlcrge Paa St. Helena og udgav 1823 l
Paris det meget lafte Verk: I.s« derniers mu
m«l!tB <i« (Napoleons sidste Bieblikke).
Han dfide i 1838 i San-Antonio paa Kuba.
Anton af Bourbon (udt. Burbong), Konge af
Navarra, S^n af Hertug Karl af Vendome, f. 1518,
agtede 1548 Johanna d’Albrecht, Datter af Henrik
den anden af Navarra. Han stod fM i Spidsen
for Hugenotterne, men blev fra 1560 deres Mod
stander, idet han gik over til Katholikerne. Han
var en Tid Frankriges Generalstatholder og djjde
1572. Henrik den fjerde af Frankrige var en
SM af Anton af Bourbon.
Antonelli, Giacomo, romerfl Kardinal og
pavelig Statssekretar, f. 1806, d. 1876. Hans
Fader, der var Hyrde og Vedhugger, nedftammede
fra en gammel Familie, som blandt sine Med
lemmer taller saavel Retslarde og Historieskrivere
som RMere. Den nnge Antonelli fik sin fyrste
Uddannelse i det store pavelige Seminarium i
Rom. Her blev Pave Gregor den sextende op
marksom paa ham og bestemte ham, efterat han
havde erhvervet sig Prestevardigheden, for den
diplomatiske Lchebane. Antonelli steg nu hurtig
fra den ene Bardighed til den anden, indtil han
i 1845 blev Finansminister. Da Pins den niende
besteg den Pavelige Stol, sluttede Antonelli, som
til da havde varet en ivrig Forkjamper for aan
deligt og verdsligt Tyranni, sig til de Liberale og
Reformvennerne og erhvervede sig derved den nye
Paves Gunst og übetingede Tiltro. Efterat han
i 1847 var udnavnt til Kardinal, blev han For
mand i et Reformudvalg og deltog i Udarbeidelsen
af den fri Forfatningslov for Kirkestaten af 14de
Marts 1848, hvorefter han blev Pavens fyrste
Ministerprasident. Som saadan siuttede han sig
til de nationale Beftrabelfer i Italien og fendte
et paveligt Korps Paa 17,000 Mand til Under-
Dttelse for Piemonteserne, som rykkede md i Lom
bardiet for at fordrive Bsterrigerne. Antonelli
sadlede imidlertid snart om, modsatte sig Gjen
nemf^relfen af Reformer, som han selv havde for
beredt, og fik Paven til at fordMme Krigen mod
Bsterrige. Folkets Uvillie tvang ham til at gaa
af som Mimster; men som Pavens hemmelige
Raadgiver vedblev han at vare den egentlige Leder
af den romerske Politik. Han fulgte Paven paa
dennes Flugt til Gaeta, hvor han blev udnavnt til
Statssekretar, og efter Pius’s Tilbagevenden til
Rom blev han 1850 den Merfte og eneste Styrer
af alle politifie Anliggender. Fra nu af viede
han sit Liv til Kamp mod de nationale og fri
sindede Bestrabelser i Italien. Ved hyppige Rund
skrivelser til de europaiste Magter s^gte han at be
vage disse til at sende Armeer md i hans Fadre
land for at Fdelagge Victor Emanuels og Cavours
Verk. Han var Sjelen i den romerske Reak
tion siden 1850. Antonelli var en HM begavet
og smidig, men samvittighedshls og rantefuld
Stlltsmand, gjerrig, havesyg og fuld af Had. Han
famlede sig en umaadelig Formue i sin offentlige
Stilling og gav fine Slagtninge store Embeder,
saa de kunde gwre det samme. Efter hans D^d
> erklarede Grevmde Lambertini sig for en ucegte
! Datter af ham og gjorde Paaftand paa at arve
i hans efterladte Formue, i hvilken Anledning hun
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
