Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aquila ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arabin
gelse lftrMmede ogfaa en stor Mcrngde If<der til
Landet, isar til Aemen. Ved Siden af Kristen
dommen og Jødedommen bestod dog fremdeles
den gammelarabiste Religion, Stjernetilbedelsen. —
Muhameds Fremtrcrden giver Arabiens Historie
en ny Skikkelse. Hans Lcrre, der fandt en forbausende
hurtig Udbredelse, samlede de spredte Stammer til et
Folk. Troen paa en uundgaaelig Skjebne gjorde
disse kraftige Hrkenens Sønner til uimodstaaelige
Stridsmand. Seirende overskred Araberne sit Lands
Grandser og blev en Tid Verdens herskende Folk.
De udbredte sin Tro og fit Sprog med Svardet
og grundede mcrgtige R:ger t Asien, Afrika og
Europa (herom mere under Maurerne og Kali
fatet). ’ Med Kalifatet af Bagdads Undergang i
1258 var det forbi med Arabernes Magt i Asien,
og ved Ferdinand den katholstes Seier 1492 over
Maurerne ogsaa i Europa. I det 16de Aarh.
erobrede Tyrkerne Jemen, men blev igjen for
drevne i det 17de Aarh. Portugiserne herskede
fta 1508—1659 over Maflat. Siden har 3Egyp
ten og Tyrkiet ftgt at underlcrgge sig Landet,
men kun med lidet Held.
Arabin (Arabinsyre), en til Kalk bunden or
ganist Syre, som iscrr sindes i det saakaldte ara
biske og Senegal-Gummi, men ogsaa i flere andre
Planteftoffer. Den danner en farvelM amorf
Substans uden Smag.
Arabisk Bygningskunst. Den saakaldte ara
biske eller mauriske Stil udviklede sig ved
en Sammensmeltning af den aldre romerste og
graske Arkitektur med Vsterlandenes af Orna
menter overlassede Stilformer. Den er med sine
slanke, fantastisk snoede og udflaarne S^ilerakker
og lette Taghvelvinger, runde og spidse Buer,
med sine med Arabesker yppig dekorerede og med
glimrende Farver malede Vagflader, Tåge, Kupler
og Mosaikgulve ikke uden en saregen SkjMhed
og Eleganse og overordentlig karakteristisk, men
mangler den organiske Enhed i Konstruktionen,
den Ro og Harmoni, som er egen for de euro
paiske Stilarter, fremforalt den gamle graske.
Arabisk Sprog og Literatur. Blandt de
semitifie Sprog er det arabiske det mest udviklede
og formfuldendte. Allerede ftr Muhamed var
det betydelig udviklet, isar i den poetiske Stil, og
blev af Beduinerne bevaret i sin oprindelige Ren
hed. Da Araberne blev et magtigt Kulturfolk,
modtog ogsaa deres Sprog en mere alstdig Ud
vikling. Det deles i to Hoveddialekter: den syd
arabiske eller himjaritiske , som nu kun kjmdes
gjennem bevarede Indskrifter, og den nordarabifle
eller koreisjitiske Dialekt, den nuvarende athiopiske.
Da Koranen blev affattet i den sidstnavnte Dialekt,
blev denne ovhKet til Skriftsprog og almindeligt
Omgangssprog i hele det arabiste Rige, og hersker
endnu som saadant .hos Muhamedanerne i Veft
og Sydasien og i Afrika. Heraf har senere ud
viNet sig flere Dialekter som Talesprog i de for
skjellige Provinser, det saakaldte vulgar-arabiske.
Da imidlertid det Sprog, hvori Koranen er af
fattet, ansees for det absolut fuldendte, ster der
liden Dialektudviklmg. — Af Literaturen ftr Mu
hamed sindes der kun faa Spor tilbage; den har
vasentlig varet Folkedigtning, mest Kjarligheds
og Krigsfange. Med Muhamed og Koranen, hvor
ved et klassifl Skriftsprog udviklede sig, tog Lite
raturen en religiM Rewing, samtidig med at
Arago
Interessen vaktes for muhamedansk Ret og Poli
tik og efter grast og synst MMfter for Historie,
Geografi, Filosofi (efter Aristoteles), Medicin,
Mathematik og Astronomi. Midbelpunktet for disse
Swdier var Abbasidernes glimrende Hof i Bagdad,
isar under Kaliferne Almansor og Harun-al-Raschid
i det Bde Aarh.; ogsaa under Omajaderne i Kor
dova i Spåmen : det 10de Aarh. blomstrede
det literare Liv. Idet Araberne herved blev Ci
vilisationens Barere, der i sig ogsaa havde opsuget
den gamle graske Kultur, havde de en stor og
betydningsfuld Indflydelse paa den kristne Middel
alder. Arabernes Theologi, lurisprudens og
Filosofi var temmelig hk og et spidsfindigt
Bogstavkjevleri; i den medicinfle Videnstab var
Botaniken for de lagende Urters Skyld meget
dyrket, ligesaa Kemi og beskrivende Naturlare.
I Mllthematiken er en Grm, Algebraen, ftrst
udviklet af Araberne, og hvad deres Arbeide i
Astronomiens Tjeneste angaar, er den store Mangde
tekniske Udtryk, som denne Videnstab har hentet
eller rettere nedarvet fra det arabiske Sprog,
Bevis nok for dette Arbeides Betydning. Ara
bernes SkjMliteratur udviklede sig i Overens
stemmelse med deres Raceeiendommeligheder kun
mden visse Grandser. I Digtekunsten blev den
aldfte arabiske Poests strenge Kraft erstattet gjen
nem en fra Formens Side i HK Grad kunstrig
Digtning, ved Siden af hvilken Fabeldigtningen
(Lokman), den poetiske Fortalling og Eventyr
digtningen (t. Ex. Tusen og en Nat") naaede en
hfii Udvitling.
Arabisk Talbetegning er den as alle civili
serede Nationer benyttede Talregning: Titalsind
delingen, o—9. Den stammer oprindelig fra
Indien, bragtes i det 10de Aarh. af Araberne til
Spåmen, hvorfra den langsomt fandt Indgang i
det øvrige Europa.
Arabiske Bugt, den, se R^be Hav.
Arabiske Hav eller PersiskeH av, den nord
vestlige Del af det Indiske Ocean, omgivet af
Forindiens, Beludschistans, Persiens, Arabiens og
Ostafrikas Kyster; er efter Suezkanalens Aabning
meget befaret.
Arabkir, By i det asiatisk-tyrkiske Vilajet
Diarbekr, i Narheden af Eufrat, med 35,000 Indb.
Aracaty, Havnestad i den brasilianske Provins
Ceara, nar Floden laguaribes Munding, med
betydelig Udftrsel as Bomuld. 9,000 Indb.
Arad, By i Ungarn ved Floden Marosch,
Hovedstad i Komitatet Arad, ca. 33,000 Indb.;
Byen deles as Floden i GamleArad og Ny-Arad,
hvilken stdste er stark befastet.
Arafat, et helligt Bjerg ved Mekka, besees
af muhllmedanste Pilegrime.
Arago, Dommique Franyois Jean, berømt
franfl Fysiker, f. 1786, var fra 1809—31 Pro
fessor ved den Polytekniske Skole i Paris og dpde
i 1853 som Sekretar ved Akademiet. Den store
Anseelse, Arago har naaet som Bidenstabsmand,
grundede sig paa hans Opdagelse af lerns Mag
netisering ved den elektriste StrM saavelsom af
den faakaldte Rotationsmagnetisme, samt paa hans
Underftgelser om Lyset. Arago deltog ogsaa ivrig
i det politiske Liv og var som Politiker Republi
kaner. Som Medlem af den Provisoriske Regje
ring i 1848 viste han under Arbeiderurolighederne
stort Mod. Han var en Modstander af Bona-
73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
