Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arminianere eller Remonstranter. — Jak. Arminius - Armpolyp eller Ferskvandspolyp (Hydra) - Armstong, William Georg. — Armstrongkanon - Arnaud, Jaques Leroy de Saint - Arnauld, Arno Antoine. — Antoine Arnauld - Arnaut og Arnauter, det tyrkiske Navn paa Albanien og Albaneserne - Arndt, Johan - Arndt, Ernst Moritz - Arne, Thomas Augustin - Arnheim - Arni, se Bøffel - Arnica. — Arnikadraaber - Arnim. — Harry Karl von Arnim - Arnim, Ludvig Achim von. — Elisabeth (Bettina) von Arnim (f. Brentano) - Arnmødlingeætten, kaldes ogsaa Arnungerne. — Arnmod, undertiden kaldet Arnmod Jarl. — Arne paa Giske. — Thorberg Arnessøn. — Arne Arnessøn. — Kalv Arnessøn. — Finn Arnessøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Armwillnere
Arminianere eller Remonstranter var en
af Jak. Arminius (f. 1560, Professor i Leyden,
d. 1609) dannet Sekt inden den reformerte Kirke
i Nederlandene. I Modsætning til Kalvins af
Gomarus og hans Tilhængere, Gomaristerne, ivrig
forsvarede Lære om den absolute
Forudbestemmelse erklærede Arminianerne, at Menneskene selv
formaaede at medvirke til sin Salighed og til
Bekjampelsen af Synden. De søgte at
forsvare sin Lære i et Forsvarsskrift (Remonstration),
som de i 1610 overrakte Hollands
Stænderforsamling; men paa Synoden i Dortrecht 1618—19
blev deres Lære fordømt og dens Bekjendere
landsforviste eller fængslede og henrettede. Arminianerne
blev under Kampen med sine Modstandere førte
videre end fra førft af tilsigtet. Deres Lære om
Synden og om Kristi Forsoning blev rent
pelagiansk (se denne Art), [[** NB fork.punktum mgl **]] og i sin senere Form blev
Arminianismen en Forløber for Rationalismen.
Efter 1625 fik Arminianerne atter Tilladelse til
at opholde sig i Holland.
Armpolyp eller Ferskvandspolyp (Hydra),
hører til Straaledyrenes Klasse og lever,
fastheftet til Rødderne af Vandplanter, i vore
Ferskvande. Med sine traadformige Fangearme fører
den sit Byttte [[** sic = Bytte **]], Myglarver, Vandlopper og lign.,
til Munden. Den forplanter sig dels ved
Knopskydning, dels ved Æg.
Armstrong, Sir William Georg, f. 1810,
studerede en kort Tid Retsvidenskab, derefter
Mekanik og erhvervede sig snart et betydeligt Navn
som Ingeniør. 1854 konstruerede han den
bekjendte Armstrongkanon, der bestaar af flere
Rør af Støbejern, det ene udenpaa det andet.
Armstrong blev 1859 Direktør for Vaabenfabriken
i Woolwich, men nedlagde i 1863 denne Stilling
og fortsatte i stor Maalestok sin private Virksomhed
i sin egen Fabrik i Elswick on Tyne.
Arnaud (udt. Arnaa), Jaques Leroy de Saint,
Marskal af Frankrige, f. 1796, traadte meget ung
md i Arméen, steg hurtig til General, blev
derefter Krigsminister og understøttede som saadan
Ludvig Napoleons Statskup 1852, blev samme
Aar Marskal og modtog i 1854 Overkommandoen
over den franske Hær paa Krim, hvor han seirede
i Slaget ved Alma, men blev syg og døde kort efter.
Arnauld (udt. Arnaal), Arno Antoine,
Frankriges berømteste Advokat paa den Tid, f. 1560, d.
1619. Som Forfegter af Henrik den fjerdes Sag
paadrog han sig megen Forfølgelse. — Hans Søn,
Antoine Arnauld, ogsaa kaldet den store
Arnauld, f. 1612, var Jansenisternes fornemste Leder,
maatte 1679 flygte for Jesuiterne og blev derefter
Jansenisternes Hoved i Nederlandene. Han døde
1694.
Arnaut og Arnauter (udt. Arna-ut), det
tyrkiske Navn paa Albanien og Albaneserne.
Arndt, Johan, f. 1555, d. 1621, en af de mest
fremragende Forfattere af evangeliske
Opbyggelsesskrifter. Hans Skrift „Om den sande Kristendom“,
udgivet 1605, har naaet en overordentlig stor
Udbredelse og er oversat i næsten alle europæiske
Sprog.
Arndt, Ernst Moritz, tysk Forfatter og
Politiker, f. 1769, maatte 1807 for et mod Napoleon
den første rettet Skrift, „Tidens Aand“, flygte
til Sverige, traadte derefter i et nært Forhold til
von Stein og virkede utrættelig for den tyske
Frihedsreisning ved sine mandige, glødende
Kampdigte og talrige Flyveskrifter. 1818 udnævntes
han til Professor i Historie i Bonn og blev 1848
Medlem af den tyske Nationalforsamling. D. 1860.
Arne (udt. Arn), Thomas Augustin, engelsk
Komponist, f. 1710, d. 1778, er Skaberen af den
engelske Folkehymne Rule Britannia.
Arnheim, By i den hollandske Provins Geldern
ved Rhin; 35,000 Indb. og betydelig Flodhandel.
Arni, se Bøffel.
Arnica, Planteslægt af de Kurvblomstredes
Familie (Astergruppen). Blomsterne af Arnica
montana i Mellem- og Nordeuropa (ogsaa i Norge)
indeholder lægende Stoffer og indsamles til medicinsk
Brug. — Arnikadraaber bestaar af 1 Del
Blomsterstof og 10 Dele Spiritus og anvendes
mod Nervesmerter m. m.
Arnim, tysk Adelsslægt, hvis Ætlinger gjennem
flere Led har spillet en betydelig Rolle i Tysklands
politiske Liv. Harry Karl von Arnim, f. 1824,
lagde 1864 som preussisk Gesandt ved den pavelige
Kurie i Rom et betydelig politisk Talent for Dagen
og blev til Belønning for de Tjenester, han viste
sit Land, ophøiet i Grevestanden. Som det tyske
Riges Gesandt i Paris 1872 kom han imidlertid
i Strid med Bismarck, hvem han modarbeidede,
tog sin Afsked, men anklagedes for at have stukket
vigtige politiske Aktstykker tilside, og efterat han i
1875 havde udsendt Flyveskriftet Pro nihilo, blev
han dømt til to Aars Tugthusstraf. Han unddrog
sig imidlertid i Tide gjennem Flugt sin Straf og
opholder sig for Tiden (1879) som Landflygtig i Italien.
Arnim, Ludvig Achim von, f. 1781, d. 1831,
tysk Digter og Novelleforfatter. Mere bekjendt
er hans Hustru Elisabeth (Bettina) von
Arnim (f. Brentano 1785), d. 1859, en aandrig,
men fantastisk og exentrisk Forfatterinde. Hun
omfattede Goethe med sværmerisk Kjærlighed, som
han ikke besvarede, og har blandt andet udgivet
Digtningen: „Goethes Brevvexling med et
Barn“ (1835).
Arnmødlingeætten var den mest ansete
Lendermandsæt i Norge i det 11te, 12te og 13de Aarh. og
beslægtet eller besvogret med Konge- og
Jarleætterne. Den stammede fra Arnmod,
undertiden kaldet Arnmod Jarl, en af de norske
Høvdinger i Slaget mod Jomsvikingerne. Hans
Søn var Arne paa Giske (paa Søndmøre),
efter hvem Slægten ogsaa kaldes Arnungerne.
Han havde flere Sønner, der var mægtige Mænd
paa Olav den helliges Tid i Thorberg, Finn, Kalv
og Arne. Den ældste Søn Thorberg Arnessøn
var en tro Tilhænger af Kong Olav og kjæmpede
med ham ved Stiklestad; han var gift med Erling
Skjalgssøns Datter Ragnhild og ved sin Søn
Øgmund Stamfader for den rige og mægtige
Giskeæt og ved sin Datter Thora (gift med Harald
Haardraade) for de følgende norske Konger. Skofte
Agmundssøn deltog med sine Sønner i Magnus
Barfods Krigstog og drog siden paa Korstog,
men døde paa Veien 1103. Hans Sønnesøn
Nikolas Kuvung kjæmpede længe for Magnus
Erlingssøn, men sluttede sig siden til Sverre;
med hans Sønnesønssøn Nikolas uddøde den
mandlige Linie 1265, og Nikolas’s eneste Datter
Margrete forenede ved sit Ægteskab med Bjarne
Erlingssøn Giske med Bjarkø. — Arne Arnessøn
kjæmpede ligeledes for St. Olav ved Stiklestad;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
