Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Athenagoras - Athene, græsk Gudinde, se Gudelære, den græske - Athenæos - Athenæum - Atherman - Athlet. — Athletisk - Athlone - Athos - Athy - Atlanta - Atlanterhavet eller det Atlantiske Ocean - Atlas - Atlask (Satin) - Atlasktræ, Satin- eller Feroltræ - Atleø - Atmometer eller Atmidometer - Atmosfære. — Atmosfærens Tryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Athenagoras, græsk Filosof af den platoniske
Skole, levede i Alexandria i det 2det Aarh. e. Kr., blev
Kristen og skrev et Forsvarsskrift for Kristendommen.
Athene, græsk Gudinde, se Gudelære, den græske.
Athenæos, græsk Grammatiker, levede ca. 200
e. Kr. i Alexandria og Rom. Hans efterladte
Skrifter indeholder kulturhistoriske Oplysninger
af stort Værd om de gamle Grækeres huslige Liv,
Sæder, Kunst og Videnskab.
Athenæum, oprindelig et Tempel for Athene,
senere Betegnelse for en høiere videnskabelig
Dannelsesanstalt, saaledes den romerske Keiser Hadrians
berømte Athenæum for Undervisning i Veltalenhed
og Politik; nu undertiden Navn paa videnskabelige
Foreninger, ogsaa paa Læseforeninger.
Atherman, i Fysiken ethvert Legeme, som ikke
lader Varmestraalerne gaa igjennem.
Athlet kaldtes hos Oldtidens Grækere enhver,
som levede af at optræde paa Arenaen i
Brydningskamp og andre gymnastiske Lege. Nu betyder
Athlet en usædvanlig kraftig udviklet Mand. —
Athletisk, stærkbygget, muskuløs.
Athlone (udt. Æddlon), By i Irland, sydvest
for Dublin; 6,000 Indb.
Athos, et omtr. 1½ Mil bredt og indtil
5,000 Fod høit Bjerg, som fra den makedoniske
Halvø Kersones stikker ud i det Ægæiske Hav.
Paa Bjerget findes 22 Kirker, 21 Klostre og 480
Kapeller og Eremitboliger med ca. 6,000 græske
Munke, som danner et republikansk Samfund under
Tyrkiets Overhøihed. Klostrene er i Besiddelse af
store Rigdomme. Munkene dyrker Vin og Olie
og beskjeftiger sig desuden med Biavl og
Forfærdigelse af Helgenbilleder.
Athy (udt. Æthei), By i Irland ved
Barrowfloden; 5,000 Indb.
Atlanta, By i Staten Georgia i Nordamerika.
Livlig Handel med Korn og Bomuld; 22,000 Indb.
1864 stod her et heftigt, men uafgjørende Slag
mellem Unionsgeneralen Sherman og de
Konfødereredes General Hood.
Atlanterhavet eller det Atlantiske Ocean
kaldes den Del af Verdenshavet, som mellem
Europa og Afrika i Øst og Amerika i Vest flyder
sammen med Nord- og Sydishavet. Dets Brede
mellem Norge og Grønland er 200 Mil, mellem
Labrador og Irland 450, mellem Brasilien og
Afrika 400, mellem Afrikas Sydspids og
Amerika 850, mellem Gibraltar og Nordamerika 950
Mil. Fladeindholdet er 1,626,000 Kv.mil.
Atlanterhavet danner flere betydelige Indlandshave og
Bugter; i Øst: Nordsjøen med sin Arm Østersjøen,
den Biskaiske Bugt, Middelhavet samt Bugten ved
Guinea; i Vest: Hudsonsbugten, den Mexikanske
Bugt og det Karaibiske Hav. Af stor Betydning er
dets Strøm- og Vindforhold, især Passatvindene
under Ækvator og de fire Strømme: den
sydlige Polarstrøm, Ækvatorialstrømmen, den
nordlige Polarstrøm og Golfstrømmen. De nøiagtige
Maalinger og Undersøgelser, som har været
anstillede i den senere Tid, har berigtiget
Kundskaben om Atlanterhavets Dybder. Bunden er
for det meste jevn. Kun i Nærheden af Kysterne
findes paa enkelte Steder bratte Klippepartier.
Middeldybden er ca. 1,300 Favne; henimod
Amerikas Kyst gaar Dybden op til ca. 3,300 Favne. I
Midten findes store Tangmasser, hvoraf de mest
bekjendte er det saakaldte „Sargassohav“.
Atlanterhavet er Opholdssted for umaadelige Fistestimer,
navnlig af Sild og Torsk. Fire Telegrafkabler
over det forbinder Europa med Amerika.
Atlas, en Bjergkjæde i det nordvestlige Afrika,
hvor den udstrækker sig over en stor Del af Marokko,
Algier og Tunis. Idet den beskytter mod
Ørkenvindene og fører Vand i rigelig Mængde ned mod
Afrikas Nordkyst, er den en Betingelse for dennes
Frugtbarhed. Sin største Høide naar Atlas i
Marokko i det Høie Atlas med Fjeldtoppene
Miltsin (10,000 Fod) og Ajaschin (10,800 Fod).
Ved Middelhavets Kyst heder Fjeldkjeden Lille
Atlas og i Syd Store Atlas.
Atlask (Satin), et af Silke vævet Stof, som
erholder sin særegne, smukke Glans ved en egen
Vævningsmethode, der lader Kjedetraadene ligge
omtrent fri paa Retsiden.
Atlasktræ, Satin- eller Feroltrææ, en haard,
porøs Træsort fra Antillerne, som ved Politur
antager en atlaskagtig Glans og benyttes til
indlagte Arbeider.
Atleø, en Ø i Askevolds Prestegjeld, Nordre
Bergenhus Amt, mellem Stavsfjord og
Dalsfjord. Øen har saaet sit Navn efter Atle, Jarl
i Sogn paa Harald haarfagers Tid. I Slaget i
Stavenæsvaag mellem Atle og den mægtige
trønderske Jarl Haakon Grjotgaardssøn blev Atle saaret
og døde fem Dage efter paa denne Ø.
Atmometer eller Atmidometer,
Fordunstningsmaaler, Instrument til at maale Hastigheden
af Vandets Fordunstning i Atmosfæren.
Atmosfære er overhoved ethvert af
gasformige Stoffer dannet Hylster om et Legeme; i
Almindelighed den Luftmasse, som omgiver
Jorden. Denne bestaar af to Gasarter, Kvælstof og
Surstof, der er mekanisk blandede, ikke kemisk
forbundne, i Forholdet 79 ∶ 21, samt af
Vanddampe i ringe og vexlende Mængde. Desuden
forefindes ogsaa høist ubetydelige Kvantiteter af
Kulsyre og enkelte andre Gasarter. Blandingsforholdet
mellem Luftens Hovedbestanddele er overalt i
Atmosfæren det samme, hvorimod Luftmassens Tæthed
aftager med Afstanden fra Jorden, idet dennes
Tiltrækningskraft, der holder Atmosfæren sammen,
aftager med Afstanden fra Jordens Midtpunkt.
Luften befinder sig i en uafladelig Bevægelse, hvis
oprindelige Aarsag Solvarmen er, idet denne ikke
virker ensartet til alle Tider og paa de forskjellige
Steder af Jorden. Da Luften udvider sig og
bliver lettere, eftersom den ophedes, vil den over
et Sted af Jorden, der særlig opvarmes, blive
mindre tæt end sine Omgivelser, stige tilveirs og
i Høiden flyde ud til Siderne, medens der nede
ved Jordoverfladen fra alle Kanter strømmer ny
kold Luft ind for at erstatte den varme, der steg
tilveirs. Saaledes opstaar Vinde. De
Vanddampe, som Luften under Solvarmens
Indvirkning opsuger, fortættes under dens Afkjøling til
Skyer og Taage og falder atter til Jorden som
Dug, Regn, Hagl eller Sne, alt efter den mindre
eller større Afkjøling. Atmosfæren er en
Betingelse for alt organisk Liv: de dyriske Organismer
indaander dens Surstof, som forbinder sig med
Blodets Kulstof til Kulsyre, der udaandes og
optages som Næring af Planterne. — Atmosfærens
Tryk, hvilket udgjør omtrent 1 Kilogram pr.
Kv.centimeter, benyttes som Maale-Enhed for
Dampes Spændkraft og Maskinkjedlers Styrke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
