Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Baad - Baade, Knut - Baader, Frans Xaver von - Baadshage - Baadsmand - Baae, se Havbund - Baal - Baalbek - Baand - Baandfisk - Baandjern - Baandorme, se Bændelorme - Baard Guthormssøn - Babadagh - Babakande - Babbage, Charles - Babel - Bab-el-Mandeb - Babels Taarn - Babeuf, François Noël
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
B.
B, den anden Bogstav i de fleste Alfabeter; den
er en Læbekonsonant. I Musiken betyder b som
Tegn foran en Note, at denne skal tages en halv
Tone dybere.
Baad, et lidet, dels aabent, dels med Dæk
forsynet Fartøi, som drives frem med Aarer
eller Seil. En fladbundet aaben Baad kaldes
Pram. Andre Benævnelser paa aabne Baade er:
Snekke, Jolle, Skjækte. Paa store Skibe
kaldes de forskjellige Baade efter sin Størrelse:
Storbaad (Barkasse), Slup, Jolle eller Gig.
Baade, Knut, norsk Landskabsmaler, f. 1808
ved Stavanger, modtog sin første kunstneriske
Uddannelse i Kjøbenhavn og var senere en Tid Elev
hos Professor Dahl. Han lagde sig i
Begyndelsen efter Historiemaleriet; først meget senere
fandt han sit rette Felt: Landskab i Maanelys.
Paa dette snevre Omraade har han leveret
udmærkede Kunstverker, som især i Tyskland, hvor
han siden 1848 har havt fast Bopæl, har fundet
megen Anerkjendelse; 1861 fik han paa den store
Udstilling i Genf 1ste Medalje. Af Baades
Malerier eier Nationalgalleriet i Kristiania „Skibbrud
ved den norske Kyst“; de øvrige findes spredte i
inden- og udenlandske Museer og Privatsamlinger.
Baader, Frans Xaver von, genial katholsk
Filosof, f. 1765 i München, d. 1841 som
Professor i Filosofi dersteds. Han søgte gjennem
Spekulationen at forene den katholske Theologi
med Filosofien og arbeidede for Kirkens
Frigjørelse fra Pavens Herredømme.
Baadshage, et tilsjøs brugeligt Redskab, som
bestaar af en 5—6 Alen lang Stang, der i den
ene Ende er forsynet med en Pig og Hage af Jern.
Baadsmand, paa Krigsskibe en høiere
Underofficer, som har Tilsyn med Master, Takelage,
Skibets Forsyning og Aftakling; paa
Koffardiskibe den første Matros.
Baae eller Boe, Bode (G. N. bodi), se
Havbund.
Baal (udt. Bahl), hos Babylonierne Bel, d. e.
Herre eller Hersker, var en af de høieste Guder hos
de gamle semitiske Folk, navnlig Fønikerne og
Babylonierne. Baal var en Legemliggjørelse af
Naturens livgivende og befrugtende Kraft. Den
kvindelige Hovedguddom, den undfangende og fødende
Gudinde, hed hos Babylonierne Baaltis, hos
Fønikerne Astarte. Baalsdyrkelsen var vild og
sanselig og forbunden med Menneskeofringer. Den
blev indført i Israels Rige af Akab ved hans
Giftermaal med Jesabel, Datter af Sidoniernes
Konge Ethbaal (1 Kong. 16, 31), men igjen
udryddet af Jehu (2 Kong. 10, 28).
Baalbek (udt. Balbek), d. e. Baals Stad,
Grækernes Heliopolis, engang en stor og rig By
mellem Libanon og Antilibanon. I det 7de Aarh.
blev den erobret af Kalifen Omar, 1401 af Timur
og ødelagdes 1759 ved Jordskjelv. Nu en
ubetydelig By nordvest for Damaskus med storartede
Ruiner, især af det gamle Soltempel.
Baand, Forbindelsesmidler; i Anatomien
Forbindelsesmidlerne mellem de enkelte Knokler.
Baandfisk, af de Pigfinnedes Orden, er meget
langstrakte, stærkt sammentrykte, med flade Sider
og meget smaa Skjæl. Til Baandfiskene hører
Vaagmæren eller Sølvkveiten, 6—8 Fod lang,
1 Fod høi og 1—2 Tom. tyk, der undertiden
forekommer ved Island og det nordlige Norge.
Baandjern, flade, tynde Jernstænger, bruges
til Tøndebaand og lignende. — Baandkjæde,
en leddet Kjæde, som bruges til at forplante
Bevægelse.
Baandorme, se Bændelorme.
Baard Guthormssøn paa Rein, en bekjendt,
men ikke synderlig fremragende norsk Stormand i
det 12te Aarh., nedstammede ligesom Reinsætten,
hvortil han hørte, fra den engelske Jarl Tofte
Godvinssøn, ægtede Cecilia, en Søster af Kong
Sverre, til hvem han trofast sluttede sig, og faldt
i Slaget mod Øskjeggerne i Florevaag ved Bergen
1194. Se forøvrigt Art. Inge og Skule.
Babadagh, By i den rumænske Provins
Dobrudscha; 10,000 Indb.
Babakande, By i Vestafrika i Fellatalandet,
10,000 Indb.
Babbage (udt. Bebbædsj), [[** trykk sic **]] Charles, engelsk
Mathematiker, f. 1790, d. 1871, opfandt den første
Regnemaskine, som han dog ikke fik fuldendt.
Babel eller Babylon var Hovedstaden i
Babylonien (Sinear). Byen skal have havt sit Navn af den
Forvirring, som opstod ifølge 1 Mos. 11, 9, eller
af Afguden Bel (Bels Stad) og laa 170 Mil i
Øst for Jerusalem, paa begge Sider af Eufrat, i
Form af en Firkant, hver Side 120 Stadier lang,
eller i Omkreds 12 Mil. Den var omgiven af
to Mure, hvoraf den ydre var 160 Fod høi og
96 Fod bred; den indre var 360 Stadier lang,
og kun den var endnu til paa Alexander den stores
Tid (ca. 330 f. Kr.). 100 Kobberporte førte ind
gjennem Murene. De to Bydele, som var
overordentlig regelmæssige, med brede og lige Gader i
rette Vinkler, var forbundne med hinanden ved
en overhvelvet Bro, bygget af Kvadersten. I den
større østlige Del laa de af Nebukadnezar anlagte
Haver samt Merodaks Borg og Tempel (nu
Babil-Ruinen). Babylon var Residens for alle babyloniske
Konger og blev paa Grund af sin Størrelse og
Pragt kaldet det store Babel (Dan. 4, 30). —
Allerede i det 3die Aartusen f. Kr. var Byen
Sæde for en høi Kultur, men delte Babyloniens
Skjebne og forfaldt under Perserkongerne. Endnu
sees en Mængde Ruiner af denne Oldtidens
umaadelige Stad.
Bab-el-Mandeb, d. e. „Taarernes Port“,
et 4½ Mil bredt Stræde mellem Afrika og
Arabien, hvilket forbinder det Indiske Hav med det
Røde Hav. Midt i Strædet ligger den befæstede
Klippeø Perim, der tilhører England.
Babels Taarn, et Tempel i Babylon med
et 570 Fod høit Taarn, ifølge det Gamle
Testamente (1 Mos. 11) opbygget til et Samlingssted
for Noahs Efterkommere, hvilke dog ved
Sprogforvirringen spredtes over Jorden.
Babeuf (udt. Babøf), François Noël, f. 1764,
forlangte i et Blad, han udgav, Jordeiendommenes
ligelige Fordeling mellem Borgerne, og stod under
Direktorialregjeringen i Spidsen for en kommunistisk
Sammensværgelse, hvorfor han 1797 blev henrettet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
