Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bahreinøerne. — Bahreinbugten - Bahr-el-Abiad, -el-Azrak, se Nilen - Baiern - Baierske Arvefølgekrig, „Poteteskrigen“ - Baikal. — Baikalbjergene - Baikie, Villiam Balfour - Bailey, John
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bllhreinserne
Bahreinøerne, en Øgruppe i
Bahreinbugten, en Arm af den Persiske Bugt; de beboes
af ca. 40,000 Arabere, som driver et rigt Perlefiske
ved Kysterne. Hovedstad Menama, med 8,000 Indb.
Bahr-el-Abiad, -el-Uzrak, se Nilen.
Baiern, Kongerige i Sydtyskland, beftaaende af
to Dele, det egentlige Baiern, mellem Wurtemberg
i Veft, Bøhmen i Bst og Tyrol i Syd, og Pfalz i
Veft sor Rhinen, i det hele 1,377 Kv.mil stort med
over 5 Mill. Indb., as hvilke 3½ Mill. er Katholiker,
1⅖s Mill. Protestanter og ca. 50,000 Jøder. Baiern
er for det meste et Bjergland, der i Syd gjennem
ftryges af Algaueralperne og de baierfle Alper, i
Bft og Nordost af Bohmerwald og Fichtelbjergme
(2,400 Fod), i Nordvest af Rhönbjergene med
Kreuzberg (2,956 Fod), Spessart (2,000 Fod) og
i Midten af de frankiste Jurabjerge. Mellem
disse Bjergkjeder er Jordbunden bølgeformig og
bakket. Den baiersse Høisiette mellem Iller, Inn
og Donau naar en Høide af ca. 1,600 Fob. I
Pfalz haver Hardtbjergene sig til 2,400 Fods HKde.
Landet har omtrent 50 sterre og mindre IndsjFer,
af hvilke Ammer-, Starnberger-, Walchen-, Tegern
og Chiemsjøen er de betydeligste. Dets ftprste
Flod er Donau, som i en Bue gjennemftrømmer
det fra Veft til Ost og optager Bifloderne Iller,
Lech, Isar og Inn fra Syd og Wörnitz,
Altmühl, Naab og Regen fra Nord. Den nordlige
Del gjennemftrMmes af Main med Bistoderne
Itz, Saale og Regnitz, hvilken sidste ved den 23
Mil lange Ludvigskanal forbindes med Altmühl
og Donau. I Pfalz er Rhinen Grcendsefiod med
et Par fmaa Bifloder. — Klimatet er i Bjerg
egnene raat og koldt, men i det øvrige mildt og
behageligt. Af den frugtbare lordbund er ca. ⅔
Ager- og England og ca. ⅓ Skovland. De
vigtigfte Frembringelser er Korn, Tobak, Vin og
Frugter. I Bjergegnene drives betydelig Kvcrg
avl. Af Mineralriget udvindes Jern, Stensalt,
Stenkul og Skifer. DeSuden findes talrige mine»
ralste Kilder. Landet har gode Samfærdselsmidler,
Veie, Jernbaner og seilbare, ved Kanaler forbundne
Floder, levende Handel og en meget udviklet Fa
brikdrift og Industri. Det nationale og vigtigfte
industrielle Produkt er Øl; fra mere end 5,000
Bryggerier tilvirkes aarlig for ca. 150 Millioner
Kroner. Det har tre Universiteter: i München,
Würzburg og Erlangen, flere Kunftanftalter og
mange høiere Fagskoler. — Statsforfatningen er
efter Grundloven af 1818 med Tillcrg af 1848
indstromket monarkist. Kongen deler den lov
givende Magt med Stcrnderforsamlingen, Rigs
raadet og de Deftuteredes Kammer. Landet ind
deles i 8 Regjeringskredse: Bvrebaiern, Nedre
baiern, Pfalz, Bvrepfalz og Regensburg, Schwa
ben og Neuburg, Bvrefranken, Mellemfranken,
Nedrefranken og Aschaffenburg. — Baiern, som
oprindelig var beboet af de keltiske Bojer og under
Keiser Augustus dannede den romerske Provins
Noricum, blev under Folkevandringerne besat af
germaniste Stammer, som dannede et Folkeforbund,
Bojarierne, der i det 6te—8de Aarh. beherskedes af
Agilolfingernes Hertugslægt under de frankiste
Kongers Overhøihed. Efterat Landet 911 var indlemmet
! det frankiste Rige, gav Keiser Fredrik den første
det 1180 som hertugeligt Len til Pfalzgreve Otto
af Wittelsbach, Stamfaderen til det endnu regje
rende Dynasti. Hans Efterfølgere udvidede Rigets
Bailey
Grændser ved Erhvervelse af nye Provinser (Pfalz,
Tyrol), men svoekkede det ved Deling mellem flere
Limer, indtil Albrecht den fjerde 1505 forenede
alle baierfle Lande og ved at indføre Førstefødsels
retten i Arvefølgen forhindrede deres Udstykning
for Fremtiden. Under Religionskrigene i det 17de
Aarh. var Baiern ncest Bsterrige Tysklands mcrg
tigste katholfle Stat og dets Fyrste, Maximilian
den fyrste (1598—1651), Hovedet for den katholste
Liga og den egentlige Sjel i Kampen mod Pro
testanterne. Til LM fik han as Keiser Ferdinand
den anden Kurvcerdigheden, i hvilken han anerkjend
tes ved den weftfalfie Fred. Maximilian den anden
(1679—1726) deltog paa Frankriges Side i den
spanste Arvefølgekrig, hvorved Baiern led meget.
Under hans narmeste Eftermand gjorde Vfterrige
Krav paa de baierfie Lande, hvilket ledede til den
baierfle Arveftlgekrig, som endte ved Freden til
Teschen 1779, hvorved en liden Landftrcrkning af
ftodes til Bsterrige. I Napoleons Krige var
Baiern som oftest Frankriges Forbundsfelle og
erhvervede, mest paa Dfterriges Bekostning, 690
Kv.mil nye Lande med 1½ Million Indb. Maxi
milian den fjerde, som 1806 havde antaget Konge
navn, udstedte 1818 en konstitutionel Forfatning,
der sikrede alle Stcenders Andel i Lovgivnings
myndigheden. Ludvig den fyrste (1825—48) ind
førte streng Sparsomhed i Statshusholdningen
og fremmede Kunster og Bidenstaber, men slut
tede sig til Reaktionen og nedlagde 1848 Regje
ringen under de ved Februarrevolutionen frem
kaldte Bevcrgelser. Hans Søn Maximilian den
anden (1848—64) yndede Politiregimente og mod
satte sig en konftitutionel Udvikling af Forfat
ningen, men var ligesom Faderen en ivng Be
stytter af Kunst og Videnstab. Hans SM og
Efterfølger Ludvig den anden deltog 1866 i Kri
gen mod Preussen, som ved Freden af 22de August
s. A. tvang Baiern til en liden Landafstaaelse og
til at indgaa et Angrebs- og Forsvarsforbund.
1867 indtraadte Baiern i den tyste Toldforening,
deltog 1870—71 paa Preussens Side i den tyfl
ftanste Krig og sluttede sia 23de November 1870
som Forbundsstat til det Tyste Rige. Det fender
53 Deputerede til den tyste Rigsdag og har i
Forbundsraadet 6 Stemmer.
Baierske Arvefølgekrig, „Poteteskrigen“,
fartes i Anledning af den baierste Tronfølge mellem
Bfterrig og Preussen 1779. Den endte med
Freden til Feschen 13de Mai 1779, uden at det
var kommet til noget Slag.
Baikal, Indsjø i det sydlige Sibirien i
Guvernementet Irkutsk mellem høie, tildels snedækte
Bjerge, ca. 630 Kv.mil stor, rig paa Fisk (især
Lax og Stør) og med betydelig Skibsfart. Den
optager Floderne Selenga, Bargusin og
Øvre-Angara; dens eneste Afløb er Nedre-Angara, som
falder i Jenisei. — Baikalbjergene, en Gren
af Altai, paa Baikalsjøens Nordside (6,000 Fod).
Baikie (udt. Beki), Villiam Balfour, engelst
Afrikareisende, f. 1824, d. 1864 i Sierra Leone,
foretog 1854 og 1857 flere Opdagelsesreiser til
Landene mellem Niger og Binue i Syd og Kano
i Nord. Under disse virkede han med Held for
Slavehandelens Afstaffelse og ordnede Handelsfor
bindelser i det indre Afrika.
Bailey (udt. Beli), John, skotsk Landmand
og Mekaniker, konstruerede i Slutningen af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
