Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Base. — Organiske Baser, se Alkaloïder - Basedow, Johannes Bernhard - Basel. — Basel Stadt og Basel Land - Basilika - Basilikum - Basilisk. — Basiliskblik - Basilius den første, Macedo. — Basilius den store - Basingstoke - Basis - Baskerne. — Det baskiske Sprog. — De baskiske Provinser - Basnage, Jacques - Basra eller Bassora - Basrelief, se Relief - Bassans (By) - Bassano, Jacopo da Ponte - Basse, Hans Pedersen - Bassein - Basselin, Olivier - Basselissetapeter, se Gobelins - Basseterre - Bassin - Bassompierre, François de - Bassora, se Basra - Bassstrædet - Bast, se Karbundt - Basta - Bastard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Base
Base kaldes et Metaloxyd, som i Forbindelse
med en Syre kan danne et Salt. Mange Metaller
har Oxyder, der kan optræde som Baser.
Organiske Baser, se Alkaloider.
Basedow, Johannes Bernhard, f. i Hamburg
1723, fra 1753—61 Profesfor i Sorø.
Paavirket af Rousseau søgte han at reformere den
elementære Undervisning ved at gjøre denne mindre
mekanist og mere stemmende med Barnets
Følelses- og Tankeliv samt desuden ved at gjøre Børnenes
legemlige Udvikling til en Skolens Sag. 1774
oprettede han i Dessau en Mønsterskole i denne
Hensigt, men fratraadte 1778 Ledelsen af den. Senere
virkede han ved Undervisningsskrifter indtil sin Død
1790. Endskjønt Basedows Ideer tildels var tem
melig overspendte og upraktiste, har hans Birken
dog i mange Retmnger vakt Sansen for
Opdragelfens Vigtighed og ledet til en rigtigere
Opfatning af dens Væsen.
Basel, Kanton i det nordvestlige Schweiz,
8½ Kv.mil stort med 102,000 Indb., af hvilke 22,500
er Katholiker. Siden 1833 deles den i de to
selvstændige Halvkantoner: Basel Stadt og Basel
Land. Basel, der gjennemskjæres af Jurabjergene,
er frugtbart og skovrigt og frembringer især Korn
og Vin, ligefom der i den sydlige Del drives
betydelig Kvægavl. Fabrikdriften er ogsaa af
Vigtighed. — 1501 indtraadte Kantonet i det
schweiziste Edsforbund. 1830 og 1832—33, kom det,
efterat der allerede tidligere mange Gange havde
sundet Rivninger Sted mellem By og Land, til
aaben Kamp, hvilket førte til Kantonets Deling.
Basel, Kantonets vigtigste By, ligger paa begge
Sider af Rhinen; den har 45,000 Indb., et
Universitet, en Domkirke fra det 11te Aarh. og en
Missionsanstalt. I Basel holdtes fra 27de August
1431 til 7de Mai 1449 Baseler-Konciliet, et af de
mange mislykkede Forsøg paa at reformere den
romersk-katholske Kirke. 1795 afsluttedes her Fred
mellem Frcmkrige og Preussen og samme Aar
mellem Frankrige og Spanien.
Basilika, i Bygningskunsten oprindelig en
Kongehal, senere Børs- og Retssal, bestaaende af
to Søilehaller, en for Publikum og en for
Dommeren; Forbilledet for de første kristne Kirker, der
almindelig kaldtes Basilikaer.
Basilikum, Plante af de Læbeblomstredes
Familie, oprindelig fra Asien, dyrkes nu overalt som
Lægeplante.
Basilisk, en sydamerikansk Øgleart med en
takket Hudkam langs Ryggen og Halen. Den i
Sagnene og Eventyrene omtalte Basilisk skildres
som et Uhyre, hvis Blik var dræbende; deraf
Udtrykket: Basiliskblik.
Basilius den første, Macedo, græsk Keiser,
kom som Soldat til Konstantinopel, blev Michael
den tredies Yndling og tilsidst hans Medregent.
Ved Michaels Død (ifølge nogle Angivelfer skal
Basilius have myrdet ham) blev han Enekeiser
867. D. 886. — Basilius den store, græsk
Kirkefader, f. 330 i Cæsarea, var først Sagfører, levede
senere som Eremit, blev 370 Biskop i sin Fødeby,
d. 379. Han ordnede Munkevæsenet, idet han
foreskrev de tre Løfter om Kydskhed, Fattigdom og
Lydighed.
Basingstoke (udt. Bæssingstok), By i
Hampshire i England, 8 Mil sydvest for London;
6,000 Indb.
Basis, Grundlag; i Geometrien den Side eller
Flade eller det Punkt, hvorpaa man tænker sig en
geometrisk Figur eller et Legeme hvilende.
Baskerne, et ældgammelt Folk paa begge Sider
af Pyrenæerne. I Frankrige bebor de
Departementerne Ariège, Øvre Garonne og
Nedrepyrenæerne, i Spanien de Baskiske Provinser (Navarra,
Alava, Biskaya og Guipuzcoa). — Det baskiske
Sprog er det gamle iberiske, der ikke er beslægtet
med det spanske Sprog. — De baskiske
Provinser omgiver det Indre af den Biskaiske Bugt.
Landet er bjergfuldt og rigt paa Skov, især
Barskov. Næringsveiene er Kvægavl, Agerbrug, Fiskeri,
Frugt-, Olie- og Vinavl. De vigtigste
Bergverksprodukter er Jern, Marmor, Jaspis og Porfyr.
Basnage (udt. Banasj), Jacques, f. 1653, først
Prest i Rouen, senere i Rotterdam og Haag, hvor
han døde 1723, især bekjendt som Kirkehistoriker.
Basra eller Bassora, By i den tyrkiske
Provins Bagdad i Asien, ved Bredden af Eufrat, nogle
Mil fra dens Udløb i den persiske Bugt. Det er
nu kun en ubetydelig By med 4,000 Indb., men
var i sin Tid Hovedstapelplads for indiske, persiske,
arabiske og europæiske Produkter, og i 1770 havde
den 150,000 Indb.
Basrelief, se Relief.
Bassano, By i Provinsen Vicenza i
Norditalien, ved Floden Brenta, 8 Mil nordvest for
Venedig; 13,000 Indb. 8de Septbr. 1796 seirede
Bonaparte her over Østerrigerne under Wurmser.
Bassano, Jacopo da Ponte, f. 1510, d. 1592,
forestod Malerskolen i Bassano og grundlagde
Genremaleriet.
Basse, Hans Pedersen, Norges Kansler, d. 1602,
havde en væsentlig Del i den Oversættelse af Magnus
Lagabøters Landslov, der 1604 udkom som Kristian
den fjerdes Norske Lov.
Bassein, By i Provinsen Pegu i Bagindien,
ved en af Irawaddis Bifloder, med 20,000 Indb.
Basselin (udt. Basslæng), Olivier, fransk
Folkedigter, f. 1350, d. 1418, levede som Møller
i Vaux de Vire i Normandiet.
Basselissetapeter, se Gobelins.
Basseterre (udt. Bastærr), Hovedstad paa den
franske Ø Guadeloupe i Vestindien; 9,500 Indb.
Bassin (udt. Bassæng), Vandbeholder, Kum,
det Indre af en Havn; en Sjø, hvori flere Floder
har sit Udløb.
Bassompierre (udt. Basongpiær), François de,
franst Statsmand og Kriger, f. 1579, d. 1646, en
Yndling af Henrik den fjerde og Ludvig den
trettende, blev 1622 udnævnt til Marskal, men af
Richelieu sat i Bastillen, hvor han sad i 12 Aar.
Hans i Bastillen skrevne Memoirer yder vigtige
Bidrag til Samtidens Historie.
Bassora, se Basra.
Bassstrædet, et 30 Mil bredt Stræde, som
skiller Van-Diemens-Land fra Australiens Fastland.
Bast, se Karbundt.
Basta, Stop, Slut; det er nok.
Bastard, oprindelig: uægte; en Adelsmands
uægte Søn; i Naturhistorien Afkom af to
forskjellige Arter, som dog maa være nær beslægtede,
f. Ex. Hest og Æsel, Hare og Kanin. Hos
Dyrene er Bastarderne i Almindelighed ufrugtbare.
Blandt Planterne er Bastarder meget almindelige;
de voxer frodig og udmærker sig ved sine skjønne
Blomster; men Evnen til at forplante sig er ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
