Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beatrice (Planet) - Beattie, James - Beaucaire - Beauchamp, Alphonse de - Beaufort. — Henrik Beaufort. — Edmund Beaufort - Beauharnais. — François, Marquis de Beauharnais. — Alexandre, Greve af Beauharnais. — Fanny Beauharnais, Grevinde. — Claude, Greve af Beauharnais. — Stefanie Beauharnais. — Eugen Beauharnais. — Josefine Beauharnais. — Amalie Beauharnais. — Hortence Eugenie Beauharnais; se forøvrig Ludvig Bonaparte - Beaulieu, Jean Pierre, Baron af - Beaumarchais, Pierre Auguste Caron de - Beaumelle, Laurent Angleviel de la - Beaumonde - Beaumont, Elie de - Beaumont, Francis. — John Fletcher - Beaumont, Gustave Auguste de. — Edvard, Greve af Beaumont-Vassy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beatrice Beaumont129
Beatrice, en af Smaaplaneterne mellem Mars
og Jupiter.
Beattie (udt. Biti), James, skotsk Filosof og
Digter, f. 1735, d. 1803 som Professor ved
Universitetet i Aberdeen, har foruden Digte skrevet
et Verk, hvori han bekjcrmper Filosofen Humes
Skepticisme.
Beaucaire (ndt. Baakær), By ved Rhône i
det franste Departement Gard, med Silke- og
Bomuldsvæverier og 9,500 Indb.
Beauchamp (udt. Baasjang), Alphonse de, fransk
Historiker, f. 1767, d. 1832, har udgivet en Rcrkke
historiske Verker, af hvilke de mest bekjendte er
„Felttogene 1814—15“, „Ludvig den attendes
Historie“, „Revolutionen i Piemont“ m. fl.
Beaufort (udt. Baaff’rt), berømt engelsk Slægt,
der har sit Navn efter Slottet Beaufort i Anjou
i Frankrige. Henrik Beaufort, Hertug af
Lancaster, Kardinal og Biskop af Wincester, d. 1447,
var tre Gange Kansler, ledede et Korstog mod
Husiterne og prcesiderede i den Blodret, som dømte
Jeanne d’Arc til Døden. — Edmund Beaufort,
Hertug af Somerset, nedstammede fra en Side
linie af Huset Lancafter, blev under Henrik den
sjette 1445 Regent i Frankrige, men tilbagekaldtes
paa Grund af sin Uduelighed og indesperredes i
Tower, toges igjen til Naade, udncrvntes til
Guvernør i Calais og faldt 1455 i Slaget ved
St. Albans, det første Slag i Krigen mellem den
røde og den hvide Rose.
Beauharnais (udt. Baa-arnæ), en fransk
Adelsfamilie, der siden den store Revolution har spillet
en fremtrædende historist Rolle. — François,
Marquis de ßeauharnais, f. 1756, var 1789
Medlem af Nationalforsamlingen, anvendtes af
Napoleon den fyrste som Gesandt i Italien og
Spanien og døde 1846 som Pair af Frankrige.
Hans Broder Alexandre, Greve af
Beauharnais, f. 1760 paa Martinique, ægtede 1779
Josefine Tascher de la Pagerie, der senere blev gift
med Napoleon den første, deltog i den amerikanske
Frihedskrig, reiste derefter til Frankrige, hvor han
som Medlem af Nationalforsamlingen 1789 stuttede
sig til Folkepartiet, udncrvntes 1793 til Chef for den
stanste Rhinarmé, men nedlagde frivillig Komman
doen, hvorefter han blev anklaget for Forraderi og
1794 henrettet. — Fanny Beauharnais,
Grevinde, d. 1813, er bekjendt som Romanforfatterinde.
Hendes Søn Claude, Greve af Beauharnais,
f. 1756, sluttede sig til Keiserdømmet og blev efter
Reftaurationen Pair af Frankrige; d. 1819. Hans
Datter Stefanie ægtede 1806 den senere Stor
hertug Karl Ludvig af Baden. — Eugen
Beauharnais, Hertug af Leuchtenberg og Fyrste af
Eichstädt, Søn af Alexandre Beauharnais og
Josefine, blev født 1781. Han deltog i Bonapartes
Felttog i Italien og LEgyPten, udncrvntes 1805
til Bicekonge i Italien og blev 1807 adopteret
af Napoleon. 1809 flog han Bsterrigerne ved
Raab, kommanderede 1812 et Armékorps mod Rus
land og overtog efter Napoleons Afreise til Paris
Overbefalingen over Levningerne af den slagne Hær,
afgjorde 1813 Slaget ved Lützen til Franskman
denes Fordel, hvorefter han blev
Øverstkommanderende i Italien. Efter Napoleons Fald fik han
af Kong Maximilian den første af Baiern, med
hvis ældste Datter, Amalie Augusta, han var
gift, Grevskabet Leuchtenberg og Fyrstendømmet
Eichstädt. Han døde 1824 i München. Af hans Børn
blev Josefine, f. 1807, d. 1876, gift med Kong
Oskar den første af Norge og Sverige; en anden
Datter, Amalie, f. 1812, d. 1873, var gift med
Keiser Pedro den første af Brasilien. — Hortence
Eugenie Beauharnais, f. 1783, d. 1837,
Napoleon den førstes Steddatter og Datter af
General Beauharnais og Josefine, var Moder til
Napoleon den tredie; se forøvrigt Ludvig Bonaparte.
Beaulieu (udt. Baaliø), Jean Pierre, Baron
af, østerrigfl General, f. 1725, d. 1819, kjam
pede i Syvaarskrigen mod Preusserne og 1796
som Overgeneral i Italien mod Franflmandene
under Bonaparte, som beseirede ham ved
Montenotte, Millesimo og Lodi, hvorefter Bsterrigerne
maatte rømme hele Lombardiet.
Beaumarchais (udt. Baamarsjæ), Pierre
Auguste Caron de, franst Digter, f. 1732, d. 1799, var
først en meget talentfuld Uhrmager og fortrinlig
Harpespiller, blev derefter Musiklarer for Ludvig den
femtendes Døtre, agtede en rig Enke, kastede sig ind
i dristige Handelsspekulationer og stod under den
amerikanske Frihedskrig i den franske Regjerings
Tjeneste som hemmelig Agent. 1768—74 ftrte han
en langvarig Proces, der fik det Udfald, at han fra
kjendtes sin borgerlige Ære, hvilken han imidlertid
to Aar efter sik tilbage, da han opnaaede at faa Dom
men kasseret. Sine talentfulde Indlcrg i denne Sag
udgav han under Titelen Mémoires, hvilke vakte
megen Opsigt og gjorde Forfatteren i hFi Grad
popular. 1775 udgav han Lystspillet „Barberen
i Sevilla“ og 1780 „Figaros Bryllup“, i hvilke
han med glimrende Vid og træffende Satire
angreb Tidens herskende Misbrug og banede Veien
for Revolutionen. Han udgav ogsaa stere Skue
spil, der imidlertid var betydelig svagere end de
navnte. Under Revolutionen blev han anklaget
for Bedrageri mod Staten, frikjendtes, men maattte [[** sic -ttt- **]]
1793 flygte til Hamburg, hvor han levede i stor
Fattigdom til 1796.
Beaumelle (udt. Baamæl), Laurent Angleviel
de la, franst Forfatter, f. 1726, d. 1773, blev Hus
lcerer i en adelig Familie i Danmark, udgav her 1749
et Ugefkrift og holdt litercrre Forelcrsninger, angreb
Regieringssystemet, forlod derefter Danmark og reiste
1751 til Berlin, hvor han kom i Strid med Boltaire,
og 1753 til Paris, hvor han blev sat i Baftillen
et Par Gange. Hans „Mémoirer“ om Madame
Maintenon var en Tid meget læste.
Beaumonde (udt. Baamongd), den fine, for
nemme Verden.
Beaumont (udt. Baamong), Elie de, franst
Geolog, f. 1798, d. 1874, siden 1832 Professor
ved Collège de France i Paris, deltog 1826—40
i Udarbeidelsen af et geognostist Kart over Frank
rige; er isar bekjendt ved sin Lcere om Vulkanerne
og om Bjergkjedernes Dannelse.
Beaumont (udt. Baamong), Francis, engelsk
Digter, f. 1585, d. 1615, forfattede i Forening
med John Fletscher, f. 1576, d. 1625, en Række
Skuespil, som udmærker sig ved fast Bygning, stor
Fantasirigdom, glimrende Lyrik og fortrinlig
Sprogbehandling.
Beaumont (udt. Baamong), Gustave Auguste
de, franst Forfatter og Politiker, f. 1802, d. 1866,
sendtes 1831 sammen med Tocqueville til Amerika
for at studere dets Fængselsvæsen, valgtes 1840
til Medlem af Deputeretkammeret, hvor han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
