Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beethoven. Ludvig van - Beets, Nikolas - Befolkning. — Befolkningsstatistiken - Befragtning. — Befragter, Forfragter og Befragtningskontrakt eller Certeparti - Befrugtning - Befæstningskunst - Beg (Harpix). — Begpap - Beg eller Bei (Embedsmand) - Begas, Karl. — Reinhold Begas - Begna eller Beina - Begonia - Begravelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beets
sig med en Rigdom, Dybde, Kraft og Skjønhed,
der hidtil er uopnaaet. Han var stor paa alle
Musikens Omraader og bragte navnlig
Instrumentalmusiken til den høieste Fuldkommenhed, idet
han byggede videre paa den af Mozart og Haydn
lagte Grundvold. Af hans talrige Verker, Sonater,
Variationer, Piano-Trioer, Strygekvarteter og
Orkesterverker, er den 9de Symfoni den mest geniale.
Beets, Nikolas, f. 1814, Prest og Profesfor
i Theologi ved Universitetet i Utrecht, er en af
de betydeligste nulevende nederlandske Digtere. Mest
bekjendte er hans under Titelen Camera obscura
1837 udgivne humoristiske Noveller og Skizzer.
Befolkning kaldes hele den Menneskemængde,
som bebor et vist Omraade; saaledes en Bys,
et Lands Befolkning osv. Befolkningens Stør
relse paa et givet Sted afhcenger af dens Evne
til at forstaffe sig de fornødne Tilfredsstillelses
midler for sine Behov, hvilken atter er afhcrngig
af ikke alene geografiske og klimatiske, men ogsaa
af kommersielle, fociale og andre Forhold. I ældre
Tider ansaaes den størst mulige Befolkning i et
Land som et ubetinget Gode og som et
ubestrideligt Tegn paa Landets Lykke og Fremgang. At
denne Betragtning var feilagtig, søgte i
Begyndelsen af dette Aarh. den skotske Prest Malthus at
bevise, idet han fremsatte den Lære, at et Lands
Befolkning er tilbøielig til at voxe i et geometrisk
Forhold (2. 4. 8. 16. osv.), medens i samme Tid
Næringsmidlerne kun voxer i et arithmetisk (2. 4.
6. 8. osv.). For at hindre, at Menneskeslægten
efterhaanden skulde nedsynke i almindelig
Fattigdom, maatte den derfor, fagde han, ved sædelig
Afholdenhed begrændse Folkemængdens Forøgelse,
saa at denne holdt Skridt med Naringsmidlernes
Tilvert. Irland og Frankrige har i hver sin
Retning varet nævnte som Exempler, der skulde
stadfeste Rigtigheden af Malthus’s Lære. I det
ftrste Land har den uforholdsmessig store Folke
formerelfe, navnlig i dette Aarh. i Forbindelse med
andre Aarsager, bl. a. politiske Forhold, medftrt
national Armod, medens Frankrige, hvor Folke
mængden næsten ftaar stille, er vedblevet at gaa
stærkt fremad i materielt Velvære. Ved disfe og
lignende Iagttagelser er det imidlertid ikke bevist, at
serlige Foranstaltninger skulde vere nødvendige for
at regulere det her omhandlede Forhold. Viftnok
har Overbefolkning i Tidernes Løb ofte fremkaldt
Dyrtid, blodige Krige og Farsotter, der har virket
til at formindste den; men ligesom Menneskeslægtens
Fremgang i Kultur lærer den at udnytte Jor
dens Frugtbarhed og Naturens øvrige Kræfter i
sterre Mon end før og derved sætter den istand
til at underholde et stedse voxende Antal Individer,
saaledes maa det forudsettes, at naar Befolknin
gens Størrelse har naaet et vist Høidepunkt, vil
dens videre Tilvext hemmes, dels ved at ferre
sEgtestaber bliver indgaaede, og dels ved Ud
vandring. — Befolkningsstatistiken med
deler Oplysning om Folkemængdens Størrelse og
aarlige Bevægelser. Jordens samlede Folkemængde
anslaaes nu til ca. 1,400 Mill.; men sikre statistiske
Opgaver besidder man endnu kun for omtrent
Halvparten af dette Antal. Tillige har man fra
alle Kulturlande temmelig paalidelige Angivelser
over Forholdet mellem de forskjellige Aldre og
Kjøn, mellem Fødsler og Dødsfald, mellem By
og Landbefolkning, Gifte og Ugifte osv., og ved
Begravelse
at belyse de forskjellige Foreteelser i de menneskelige
Samfund med dette righoldige statistiske Materiale
har man vundet en i høi Grad forøget Indsigt i
Samfundenes organiste Bygning og indre Liv.
Det har vift sig, at disse ligesom den ydre Natur
beherskes af almengyldige Love, at f. Ex.
Forbrydelser, set i det store, er Samfundssygdomme, som
finder sin Forklaring i bestemte sociale Mangler
og Ufuldkommenheder.
Befragtning, Leie af et Skib eller en Del
af dets Skibsrum til Vareførsel. — Leietageren
kaldes Befragter, Udleieren Forfragter og
Kontrakten Befragtningskontrakt eller Certeparti.
Befrugtning betegner i Fysiologien den
Indvirkning as det mandlige Avlestof paa det
kvindelige Æg, hvorved dette bringes til at voxe og
udvikle sig. Hos Planterne er det kvindelige Organ
en enkelt Ægcelle, Frugtknuden, som optager
Hanplantens Blomsterstøv.
Befæstningskunst er den Kunst ved Anlæg
af Murverk, Jordvolde eller lignende at sætte en
mindre Krigsstyrke istand til at forsvare et strategisk
eller taktisk vigtigt Punkt mod en overlegen Fiende.
Den passagère Befæstningskunst, der sedvanlig
kommer til Anvendelse i Felten, har til Opgave i
kortest mulig Tid ved Hjelp af Spader og Hakker
at omdanne et vist Terrænomraade til den stcerkest
gjørlige Forsvarsstilling. Den permanente
Befæstningskunst beskjeftiger sig med Anlcrg af varige
Forsvarsverker, Fæstninger. Se forøvrigt Artikelen
Fæstning.
Beg, den kogte Harpix af enkelte Bartræer. —
Begpap, der udmærker sig ved sin Styrke,
tilberedes af det malede Affald af tjæret Tougverk.
Beg eller Bei, egentlig „Herre“, hos Tyrkerne
Titel for høierestaaende civile og militære
Embedsmænd.
Begas, Karl, bekjendt tysk Historie- og
Portrætmaler af Berlinerskolen, f. 1794, d. 1854. Hans
Søn Reinhold Begas, f. 1831, er en meget
fremragende, stærkt realistisk Billedhugger.
Begna eller Beina, [[** NB staves vel dels Bægna i dette verket? **]] Elv i Valders, Kristians
Amt, løber ud fra Strandefjord, gjennemstrømmer
Aurdal og falder i Spirillen; 6 Mil lang.
Begonia, en Planteslægt fra det varme Asien
og Amerika; mange af dens talrige Arter dyrkes
almindelig som Sirplanter.
Begravelse kaldes den i Regelen med reli
giøse Ceremonier forbundne Handling, hvorved
Lig fjernes fra de Levendes Tal ved enten at
nedgraves i Jorden eller brændes. De gamle
ALgypter balfamerede Ligene og henfatte dem
derpaa i Gravkamre. Hinduerne, Perserne, Græ
kerne og Romerne brcendte sine Døde. Hos
Grækerne og Romerne foregik Opbrcrndingen og
Bisettelsen af de Døde under mange Ceremonier
og høitidelige Festligheder. Asken af Liget op
samledes i en Urne, som sattes i Gravkamret, over
hvilket hos Grcekerne opkaftedes en Jordhøi. De
gamle Kelter og Germaner brændte i Regelen de
Dødes Lig. Disse blev i Norden i Stenalderen
ubrændte hensatte i Gravkamre af Sten, medens
de i Broncealderen brændtes, og Asken lagdes i en
Krukke, der sattes ind i Gravhøien. I Jernalderens
senere Tid lagdes Ligene ofte ubrændte i Gravhaugen,
hvorpaa reistes Rune- og Bautastene. Jøderne,
Muhamedanerne og de Kristne af alle
Troesbekjendelser har altid begravet sine Døde. I den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
