Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bela
Bela, Navn paa 4 ungarske Konger af Dynastiet
Arpad i det 11te, 12te og 13de Aarh. Bela den
fyrste (1061—63) indfMe en representativ Rigs
dag. Bela den fjerde (1235—70) maatte 1241
under Mongolernes Indfald flygte til Vsterrige,
vendte senere tilbage, beseirede 1246 Hertug Fredrik
af Vsterrige, 1262 Mongolerne og ophjalp Lan
dets Aaerbrug og øvrige Naringsveie ved at md
kalde Nybyggere.
Belad el Dscherid, se Sahara.
Belcher (udt. Beltsjer), Sir Edvard, engelst
Admiral, f. 1799, foretog 1825 en Reise til Berings
stroedet og 1836—42 en Jordomseiling, forestod
1843—48 Opmaalingen af det Indiske Havs Ky
ster og ledede 1852—53 en mislykket Expedition
til Polarlandene for at opftge Franklin. Sine
Reiser har han bestredet i flere Verker.
Beldenak, Jens Andersen, SM af en Sko
mager, blev 1501 Bisp i Fyen, var Kristian den
andens Haandlanger ved det stockholmste Blodbad,
fradMtes paa Herredagen i KjHenhavn 1530 3Eren
for injurierende Utringer om Konge og Rigsraad,
blev 1533 overfaldt, mishandlet og fM som Fange
til Holsten af en Adelsmand, Rantzau, og df<de,
l^skjpbt af sine Slegtninger, 1537 i Lubek.
Bele, i de norske historiske Sagn en Konge i
Sogn, som havde stuttet Fostbroderstab med Vi
kingen Torstein, den navnkundige Fridtjovs
Fader. Bele havde to SMner, Helge og Halvdan,
og en Datter, Ingebjørg hin fagre.
Beleiring. Beleiring af en Festning eller
By ster ved at omslutte den med en Krigs
styrke, som dels ved at forhindre al Tilførsel, dels
ved Bestydning og Angreb ftger at tvinge Stedet
til Overgivelse. — Beleiringstilstand beteg
ner den retlige Tilstand, i hvilken den øverste saa
vel civile som militcrre Myndighed i en By, Fest
ning eller et helt Land er henlagt under en militcrr
Autoritet. Beleiringstilstand erklcrres i Regelen
kun i Tilfelde af fiendtligt Anfald, men under
tiden ogsaa i Fred, for at beherske opr^rste Be
vcrgelser, Pest, OversvMmelser m. m.
Belemniter, se Bleksprut.
Bel-etage (udt. Beletasj), den bedst udftyrede
Etage i et Baaningshus, sedvanlig anden Etage.
Belfast, By ved Laganflodens Munding i
Provinfen Ulster i Irland, med 174,000 Indb.
Den er Irlands betydeligste Handelsby, har et
katholst Universitet, 73 Kirker, talrige Fabriker og
en rummelig Havn med en fortrinlig Dok.
Belfort (udt. Belfaar) eller ßef or t, By med
en ftaerk Festning, der beskytter Gjenuemgangen
mellem Jura og Bogeserne, i det franste Distrikt
Belfort, med 8,000 Indb. Under den tysk-franske
Krig overgav Festningen sig efter et glimrende
Forsvar den 16de Februar 1871 til Tysterne.
Slag 15de—17de Januar 1871 mellem Werders
og Bourbakis Korpfer.
BelgllM, By i Presidentskabet Bombay i en
gelst Ostindlen, med 27,000 Indb. Britisk Mi
liteerstation.
Belstien, Kongerige mellem Frankrige i Syd
vest, Tyskland i Ost samt Holland og Nordsjøen
i Nord og Nordvest, 535 Kv.mil stort med ca.
5,403,000 Indb., af hvilke 3 Mill. er Flamlen
dere, som taler det flamske, en Gren af det neder
tyske Sprog, og ca. 2V2 Mill. Valloner, som
taler Fransk, hvilket siden 1794 er Belgiens officielle
Belglen
Sprog og af de dannede Klasser nu ogsaa almindelig
benyttes som Talesprop. Med Undtagelse af ca.
15,000 Protestanter bekjender hele Befolkningen sig
til den romerfk-katholske Religion. Landet lMer til
den store nordeuropeiste Slette; kun enkelte for det
meste skovbevoxede Hflidedrag hcrver sig over det ser
deles ftugtbare, tildels sumpede Fladland. De be
tydeligste Floder er Schelde og Maas, hvilke i For
bindelse med sine mange Biftoder danner et rigt
Vandsystem, som ovenikjjjbet ved ca. 30 Kanaler
er udnyttet for Landets Samferdsel. Klimatet er
mildt tempereret og isar ved Kyfterne og Flod
bredderne noget fugttgt. Belgien er et af de bedst
dyrkede og frugtbareste Lande i Europa. Befolk
ningens gjennemfnitlige Tethed er Drre end i
noget andet europeisk Land og udgj^r ca. 9,983
pr. Kv.mil. Hovedneringsveie er Agerbrug, Fe
drift, hvilke staar paa et meget HM Trin, samt
Bergverksdrift. Af Mineralier frembringer det
meget Jern og iser Stenkul. Det aarlige Ud
bytte af Belglens ca. 280 Stenkulsminer udgjFr
over 330 Mill. Francs. Industri og Fabrikdrift
er udviklet til meget stor Fuldkommenhed og
omfatter foruden Tilvirkning af de berMte bel
gifie Kniplinger Lin-, Bomulds- og Uldvarer,
Geverer, Maskiner m. m. Handelen med Nabo
staterne er serdeles livlig og lettes meget ved et
tet lernbanenet. Den lavere Undervisning, som
hidtil for en vesentlig Del har ligget i det katholste
Prestestabs Hender, er temmelig forsMt. Der
imot» har Belgien 4 ansete Universiteter: i Lowen,
Brussel, Luttich og Gent, siere lerde Skoler, ca.
150 Middelskoler foruden talrige Fagskoler af for
skjelligt Slags. Akademiet for de fijMne Kunster
i Antwerpen, Maleri- og Skulpturmuseet i Brussel
og Musikkonservatorierne i Gent, Luttich og Brussel
er berMte. — Paa Romernes Tid dannede Bel
gien, som var beboet as germaniske og keltiske
Stammer, under Navnet kalli», bel^ica en Del af
Provinsen Gallien og kom efter Forliget til Verdun
843 under den franske Krone. De belgiske Lande
blev derefter splittede i flere Dele, som i Begyn
delsen af det 15de Aarh. forenedes af og under
Huset Burgund. Da Maria af Burgund 1482
egtede Erkehertug Maximilian af Bfterrige, til
faldt de belgiske Provinser Huset Habsburg og for
enedes 1555 ved Filip den andens Tronbestigelse
med Spåmen. Med Undtagelse af Aarene 1598
—1621, da de under Isabella af Svanien dan
nede en selvstendig Stat, blev de bestyrede som
Provins af fpanste Statholdere og reves med
i det spanske Riges Forfald uden at have hostet
Hrugter af dets Storhed. Efterat Ludvig den
fjortende ved Fredsslutningene af 1659, 1668 og
1678 havde tiltvunget sig Afstaaelsen as flere Pro
vinser ftaa Belgiens Sydgrendse, tilfaldt de spanske
Nederlande ved Freden til Utrecht 1713 Bfter
rige, som under den Merrigfte Arvefjlllgekrig tabte
Størstedelen af dem til Frankrige, der imidlertid
ved Freden til Aachen 1748 gav dem tilbage.
Josef den andens Reformer vakte hos det religiøst
konservative Folk 1789 en Opstand, som efter et
Par Aar blev dempet. Under den franske Revo
lution blev Belgien 1794 erobret af Pichegru og
1795 forenet med Frankrige, i hvis Besiddelse det
var til 1814. Paa Wienerkongressen 1815 for
enedes de nordlige og de sydlige Nederlande til
Kongeriget Nederlandene. De mellem de nordlige
134
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
