Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bellona ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Benlllldning
og VZ anorganiske Beftanddele (mest fosforsur Kalk)
og er omgivne af en Hinde, Benhinden, som
er forsynet med en Mangde Blodkar, der tranger
md i Venenes Indre og saaledes tilfører dem Na
ring. I det menneskelige Legeme findes i det hele
205 Ben fraregnet de 32 Tcender. Frigjøres Be
nene for de organiske Bestanddele og bleges, bliver
de tildels tjenlige ,til fine Snedker- og Dreier
arbeider (saaledes Tcrnderne af Elefanten, Hval
rossen, Flodhesten m. fl.) — I snevrere Forstand
betegner B en hos Mennesket de til Gang indrettede
Lemmer, som indeholder Laarbenet, Lag- og
Skinnebenet og Foden. Laarbenet ftaar ved
Hofteledet i Forbindelse med Kroppen og ved
Kneledetmed Skinnebenet,somtilligemed Lcegbenet
og et afFodrodens Ben danner Ank elle det. Fod
rodens 7 Ben sammen med de 5 Mellemfodben og
Taernes 14Ben danner Foden. Benene er forsynede
med kraftige BKe-, Strakke- og Vridemustler. —
B en as k e, Wen af hvidbrcrndte Ben, bestaar af kul
sur og fosforsur Kalk og Magnesia og anvendes til
Polering af Guld og S^lv, ved Fabrikationen af
Melkegllls og til Fremstilling af Fosfor. — Ben
b rud, et Bens (Knokkels) Adfiillelse helt eller delvis
ved pludselig Bold; helbredes hos BM paa 2—3
Uger, hos Boxne paa 4—64—6 Uger. — Ben edd er,
en som oftest langvarig Sygdom i Knoklerne; op
trcrder enten lokalt eller i Forbindelse med konstitu
tionelle Sygdomme. — Bengjj^dning tilberedes
af Knokler : saregne Fabriker og er paa Grund
af sin Rigdom paa fosforsur Kalk et af de for
trinligfte OjMningsmidler. Den benyttes enten
forn Benmel, d. e. pulveriserede udkogte eller
hvidbrandte Bm (B enjord) eller ved Tilsetning
af Svovlsyre som sur fosforsur Kalk. — B englas
eller Melkegllls faaes ved at tilscrtte almindelig
Glllsmasse med 10 Benaske og noget M^nnie. —
Ben kul, Ben, som er ophedede uden Tilgang
as Luft; pulveriseres de, faaesßenfort. — Ben
svulst, sygelig Udvext paa et Ben. — Bed en
Binkels Ben forstaaes de to rette Limer, som
danner Vinkelen.
Benaadning, hel eller delvis Eftergivelse af
den en Forbryder ved Dom eller Vedtagelse ilagte
Straf. Gjenstand for Benaadning er kun Strå f;
Tvangsmulkter til Efterkommelse af en Forpligtelse
kan, ligesaalidt som Skadeserstatning, eftergiues ved
Benaadning; omvendt er enhver Straffebod helt ud
Gjenstand for Benaadning, selv om den for en Del
skulde tilfalde f. Ex. en ftrivat Angiver. Benaad
ningsmyndigheden er en Suvercenitetsrettighed,
som nødvendig tilligger Staten som Stat; dens
Udjjvelse er i alle Stater henlagt til den ud-
Fvende Magt. I Norge kan, iftlge Gmndlovens
Z 20, Kongen benaade Forbrydere, efterat Dom
er falden og han har HM sit Raad. Benåd
ningen er en Retfcrrdighedshandling, og
bjsr efter sit Biemed kun komme til Anvendelse,
hvor Loven, som ikke kan forudse hvert enkelt
Tilfalde og derfor maa udtrykke sine Forskrifter
som almindelige Bud, har vist sig for streng eller
uretfcrrdig. Forbryderen har efter Norges Grund
lov Valget, om han vil modtage Kongens Naade
eller underkaste sig den ham idMte Straf. I de
Sager, forn af Odelsthinget foranstaltes anlagte
for Rigsretten, kan ingen anden Benaadning end
Fritagelse for idMt Livsftraf sinde Sted. — For
skjellig fra Benaadning er Fritagelse for eller
Benedikt den hellige
Indstillen af Tiltale for Forbrydelser. Fritagelsen
kan enten gjelde enkelte Tilfalde (A bo li ti on),
eller den kan omfatte visse Klasser af Forbrydelser
politiske) og gorbrtybere (Amnesti). I begge
Tilfalde kan den efter norsk Ret alene ste ifølge
sarstilt Lov. ,
Benares, Vy i Distriktet af samme Navn
(850 jb.mtt stort med 8 Mill. 3nbb.) i engelsk
Ostindien, ved Ganges’s venstre Bred, ca. 80
Mil nordvest for Kalkutta, med 175,000 Indb.
Benares, som er Hinduernes helligste By og mest
beføgte Valfartssted, har 1000 hinduiske Templer
og 300 Moskeer; den er et urgammelt Sade for
brahminsk Videnstab og Kultur og har et berømt
hinduisk Universitet og et Observatorium. Bety
delig Industri (©fatler og Silkeftoffer) og Handel,
isar med 3Edelstene.
Bendemann, Edvard, bekjendt tyst Maler,
f. 1811 af j^difl Slagt, blev 1838 Professor ved
Kunstakademiet i Dresden og var 1858—67 Di
rektør for Malerakademiet i Diisseldorf. Hans
Billeder, af hvilke leremias paa Jerusalems
Ruiner", 3øberne« SSortf^retfe til Babylon" og
De f^rgenbe]3øber" kan navnes blandt be bedfte,
udmarker sig ved nawrsand Karakteristik, ftorstagen
Komposition og mesterlig Teknik.
35cnbcr, befæftet By ved Dnjestr i Bessarabien
i Rusland, meb 25,000 3nbb. I Landsbyen War
ni^a i Narheden af Hender opholdt Karl den
tolvte af Sverige sig 1709—12.
SJenbj, Vilhelm, dansk Portrat- og Genre
maler, f. 1804, d. 1833. Hans mest befjenbte
Billede er Finchs Kaffehus i Munchen" med en
Mangde Kunstnerportrater; det findes i Thor
valdsens Museum i Kj^benhavn.
Benedek, Ludvig, Merrigsk Feltherre, f. 1804
i Ungarn, udmcerkede sig i Bsterriges Krige i
Italien 1848—49, 1850—54 og 1859, udnavntes
1853 til FeltmarflaWitnant og 1859 til FelttFi
mefter, kommanderede den Har i Bøh
men i Krigen mod Preussen 1866, men blev
gjentagne Gange staaet og afskedigedes efter bet
store Nederlag ved Sadowa (Koniggratz).
Benedetti, Vincent, Grev, fransk ’Diplomat,
f. 1817, blev 1864, efter at have bekladt forskjel
lige diplomatiske Poster, fransk Gesandt i Berlin,
hvor han med Bismarck førte langvarige hemmelige
Underhandlinger angaaende Frankriges og Preus
sens Udvidelse paa forskjellige Nabostaters Bekost
ning, samt 9be— Juli 1870 de Underhand
linger i Ems med Kong Vilhelm selv, hvilke for
anledigede Frankriges Kngserklariug ben 14de Juli
samme Aar. Efter KeiserdMmets Fald blev Be
nedetti fjernet fra Statens Tjeneste. 1871 udgav
han en Bog, Na misjon en kinszs (Min Op
gave i Preussen), hvori han føgte at retfardig
gj^re Napoleon den tredies Udenrigspolitik.
Benedikt, Navn paa 14 Paver, af hvilke
Benedikt den ottende (1012—24) fratog Sa
racenerne Sardinien og Vrakerne Apulien, og
Benedikt den fjortende (1740—58) ¦ udmar
kede sig ved Fromhed og Lardom og ved den
Interesse, hvormed han omfattede Kunst og Bi
denstab.
Benedikt den hellige, f. 480 i Nursta i
Italien, d. 543, grundedes29 det berømte Munke
kloster paa Monte Casino ved Neapel, hvis Kloster
regler, som kravede bet tredobbelte LMe om Lydig»
137
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
