Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bentheim ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Berar
legende Lidenflabelighed, med revolutioncrrt Vid
og treffende Satire de bundne FrihedsMelser og
den herskende Trcrldom. Hans Sange er trods sit
eiendommelige franste Prcrg blevne oversatte paa
de fleste europeiske Sprog.
Berar, et Landstad i det nordlige Dekan i
Oftindien, 1853 indlemmet i de engelske Besid
delser, 800 Kv.mil stort, med ca. 2V2 Mill. Indb.
Hovedstad Akola.
Berat eller Arnaut, Be li gr ad, befcestetßy
i den tyrkiske Provins Albanien, med 12,000 Indb.
Berber, se Berberiet.
Berberah, Havnestat» og vigtig Handelsplads
paa Nordkysten af Somalilandet, ved Adenbugten
i Bftafrika. 1875 annekteret as ZEgyPten.
Berberiet, den felles Betegnelse for Staterne
ved Afrikas Nordkyst, mellem Middelhavet og Sa
hara: Marokko, Algerien, Tripolis og Tunis, hvis
samlede Befolkning udgj^r ca. 11V2 Mll. Største
delen af denne beftaar af Berber, d. e. Nord
afrikas oprindelige Indbyggere, som i det 7de Aarh.
e. Kr. blev beseirede af Araberne, hvis Tro de
antog. Allerede i Oldtiden opstod betydelige Stater
i denne Del af Afrika. Omtrent Aar 1000 f. Kr.
anlagde FMikerne en Koloni her, det for sin Rig
dom og Magt senere saa berMte Karthago. I det
7de Aarh. f. Kr. grundede Grekerne Kolonier i den
Mlige Del, af hvilke Kyrenaika var den vigtigste.
Paa Romernes Tid var foruden Karthago Numi
dien og Mauritanien mcrgtige Riger. Efter den
anden punifke Krig 146 f. Kr. kom hele Afrikas
Nordkyst i Romernes Besiddelse. Under Folke
vandringerne grundede Vandalerne her 429 e. Kr.
et Rige, som 533 omstyrtedes af den Mromerfle
Feltherre Belisar. Efterat Araberne i det7de Aarh.
havde udbredt sit Herredømme til denne Del af
Afrika og udryddet Kristendommen her, blev Ber
beriet indlemmet i Kalifatet. Forskjellige arabiske
Dynastier aflMe hverandre, indtil de saakaldte B ar
bareskstater eller Røverstater opstod i det
16de Aarh. som tyrkiske Lydriger. Disses Magt
blev fM kncrkket 1830 ved Frankriges Erobring
af Algerien (se denne Art.).
Berberin, et Alkaloid, der danner det Farve
stof, som indeholdes i Berberistreets Rod. Det
er gule Krystaller, der smager bittert og er op
lMlige i Vand og Alkohol. Berberin tjener til
Fremstilling af gule og brune Farver.
Berberis, en 3—5 Alen HK tornet Bust-
Plante af Berberisfamilien, med syltandede, glatte
Blade og gule, ftcerkt lugtende Blomster i hen
gende Klaser. Den dyrkes i Haver, men voxer
ogsaa vildt i Asien og Europa. Barrene bruges
i Medicinen, og Veden, som er af lysgul Farve,
anvendes til finere Trearbeider.
Berditschew, By i Guvernementet Kiew i Syd
rusland, med 52,000 Indb., af hvilke de fleste er
Ijsder. Stort Hestemarked.
Berdjansk, By i Guvernementet Taurien i
Sydrusland, ved det Asowfle Hav, med 12,000 Indb.
Berengar, Navn paa to Konger af Italien.
Berengar den fyrste (888—924) blev af Pave
Johan den tiende kronet som Keiser 915 og snig
myrdedes 924. — Bereugar den anden (950
—961), blev 964 tågen til Fange af Keiser Otto
den ftrfte og fM til Tyskland, hvor han d^de i
Bamberg 966.
Berg
Berengar af Tours, fnmotng, lcrrd og med
filosofisk Skarpsind begavet Skolastiker, f. 1000 i
Tours, blev 1040 Erkediakon i Angers, bekjem
pede Laren om Brødets og Vinens Forvandling
i Nadverden, blev gjentagne Gange tvungen til
at tilbagekalde sine Meninger og maatte paa Grund
af de heftige Forftlgelfer, hvorfor han blev udsat,
1080 trekke sig tilbage til Ven St. Come ved
Tours, hvor han 1088 d^de.
Berengaria, i Danmark kaldet Ben gjerd,
d. 1221, en portugisisk Prinsesse, blev Valdemar
Seiers anden Dronning og Moder til Kongerne
Erik, Abel og Kristoffer. Efter Folkevisen var hun
fijpn, men blev for sin Stolthed hådet af Folket,
som i hende saa en Modsetning til den blide
Dagmar (se d.)
Berenikes Håar (Ooiua Lsi-enioes), et Stjer
nebillede paa den nordlige Himmel lige under
Stjernebilledet lagthundene. Da Ptolemcrus den
tredie Evergetes, Konge af sEgypten (246—221
f. Kr.), krigede i Asien, afstar hans Hustru Berenike
fit fijMne Håar og bragte Gudinden Afrodite det
som Offer, for at denne skulde stjcrnke hendes Mand
Seier. Efter Sagnet blev det af Guderne hensat
blandt Stjernebillederne.
Berenike, Navn paa flere Byer i Oldtiden,
faaledes Berenike ved det Wde Hav og Bere
nike i Kyrenaika.
Beresford (udt. Birsford), William Carr,
Bisconnt, bekjendt engelfl General, f. 1768, d. 1854,
deltog 1795—1807 i forskjellige Expeditioner til
Vestindien, Ostindien, Middelhavet, Sydafrika og
Sydamerikll, omorganiserede 1809 den portugisifle
Arme, udmerkede sig ved Personlig Tapperhet, i
Krigene paa den spanske Halv? 1812—13, ophKedes
1814 til Peer af England og udncrvntes 1828 til
FelttKmester.
Beresina, Biflod til Dnjepr, udspringer i Kred
sen Borissow i det russiske Guvernement Minst,
gaar i sydlig Retning og falder i Dnjepr ved
Byen Lojev; 76 Mil lang. Ved Beresinakanalen
staar den i Forbindelse med Dunafloden og Bster-
Wen. Beresina er bleven verdensbekjendtvedFranst
mcrndenes ulykkelige Overgang (27de—29de Novbr.
1812) paa Napoleons Tilbagetog fra Rusland,
under hvilken Størstedelen af den talrige Hcer,
som var udmattet af Sult og Kulde, druknede
i Beresina eller nedskjMes af de fremstormende
Russer.
Beresowski, A., f, 1847, en Polak, som under
Udstillingen i Paris 1867 forsagte at myrde Keiser
Alexander dm anden af Rusland; han dMtes til
livsvarigt Strafarbeide og deporteredes til Ny-
Kaledonien.
Berettini, Pietro da, fe Cortona.
Berg, 1) Prestegjeld i Smaalenenes Amt.bestaar
af Sognene Berg, Rokke og Asak. 2) Prestegjeld
i Tromsø Amt, paa den nordvestlige Side af
SenjenFen, med Sognene Berg og Torsten.
Bera, forhen et selvstcendigt tyst FyrftendMme
ved Rhmen, aftraadt/s 1806 til Frankrige, ud
videdes og oplMeVes til StorhertugdMme af
Napoleon den ftrste, som gav det til sin Svoger
Murat; indlemmedes 1815 i Preussen.
Berg, Fredrik Vilh. Rembert, Grev, russisk
General og Statsmand, af en bekjmdt liflandst
Adelssiagt, f. 1790, deltog med Udmaerkelse i Kri
gen mod Tyrkiet 1828—29, i Polen 1831 og Un-
141
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
