Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beryllium ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beryllium
ham til Hertug af Liria og Xerica. Efterat han
1714 havde endt den spanske Arveftlgekrig ved
Indtagelseu af Barcelona, fik han under den polske
ArveMgekrig 1733 Overbefalingeu over den franske
Rhinhar, hvormed han overskred Rhinen og be
leirede Filipsburg; her faldt han 1734. Fra
hans fyrste sEgtestab stammer Herwgerne af Liria
i Spåmen, fra hans andet Hertugerne af Fitz
james i England.
Beryllium er et i Naturen lidet udbredt
Metal. Isar findes det som Silikat under Navn
as Beryll. En kromgrMfarvet Varietet af
Beryll er det, man kalder Smaragd, en kost
bar ZEdelsten. Beryllium er et hvidt Metal, som i
fint fordelt Tilstand, gladet i Luften, forbrander
under stcrrk Lysudvikling.
Berzelills, IMs Jakob, Friherre af, en af
den nyere Tids største Kemikere, f. 1779 ved Lin
koping i Bstergotland, d. 1848, blev, efter endte
Universitetsstudier i Upsala, 1806 Larer i Kemi
ved Krigsalademiet i Stockholm og Aaret ester
Professor i Medicin og Farmaci. 1808 blev han
Medlem af Videnskabernes Akademi i Stockholm,
adledes 1818 og ophj<iedes 1835 til Friherre. Ber
zelius’s Forskninger i den anorganiske Kemi er af
den allerDrste Betydning for Videnstaben. Han
opdagede Selen, Ceer og Thorium, og var den fyrste,
der fremstillede Baryum, Sirontium, Tantal, Sili
cium og Cirkonium som Elementer. Han oftstil»
lede en ny, nu almindelig antaget, Benavnelseog
Klassifikation af de kemifie Forbindelser, men har
isoer gjort sig fortjent ved sin Lcrre om de kemisse
Proportioner. Af hans talrige Verker er hans
bekjendte I^radok i keniisn i 3 Bind (1808—18)
det betydeligste; den blev inden lang Tid oversat
Vaa Fransk, Engelsk, Italiensk, Hollandsk og Tyst.
Berzsenhi (udt. Bersenji), Daniel, en af de
betydeligste af Ungarns lyriste Digtere, f. 1776,
d. 1836. Hans Oder og Fadrelandssange vil altid
regnes til den ungarste Literaturs klassiste Verker.
Besaaningshugft kaldes det, naar Traerne
paa et Skovstykte aavirkes for at give Plads for
de nye Skud, som vil fremspire, idet Jorden mod
tager FrF ved den saakaldte Selvbesaaning eller
naturlige Besaaning, d. e. at Trafr<j spredes fra
ncrrftaaende eller efterladte Trceer.
Besan^vn (udt. Besangsong), befcrstet By i det
Mige Frankrige, Hovedstad i Departementet Doubs,
med et Citadel, der ligger paa en nersten utilgjcengelig
Klippe. Byen er Sade for en Erkebisp, har 10
Kirker, hvoriblandt en stor, sevardig Kathedral i
gothift Stil, er smuk, med brede og lige Gader,
har mange Fabriker, isar for Uhre, et Bibliothek
paa 120,000 Bind. romerske Oldtidsminder oq
49,500 Inob.
Besiddelse betegner et saadant udvortes
Forhold mellem en Person og en Ting, at Per
sonen (Besidderen) til en vis Grad kan und
drage Tingen fra fremmed Paavirkning ; dog maa
dette Forhold verre forbundet med Bevidsthed
om, at saadan Adgang er tilstede, samt med Bil li e
til i fornødent Fald at benytte den. Besiddes
Tingen i eget Navn eller paa egne Vegne, kaldes
Besiddelsen borgerlig; besiddes den paa en andens
Vegne, kaldes den naturlig. Besiddelsen aDder
vigtige Retsvirkninger, bl. a., at Besidderen ikke
behøver at opgive Tingen ftr efter Dom, og at han
erhverver Eiendomsret til Tingens Frugter; frem-
Beskatning
deles er Besiddelse en af Betingelserne for at kunne
havde.
Besikabugten, en rummeligßugt i detsEgaifie
Hav, paa Vstkysten as Ven Tenedos, ved Inosei
lingen til Dardanellernt. Under Krimkrigen 1854,
lagde den fransk-engelske Flaade sig for Anker i
Besikabugten, og i den russist-tyrkiste Krig 1877
laa i loengere Tid en engelsk Flaade her.
Beskatning. For at Staten stal blive istand
til at befordre Samfundets økonomiske og sadelige
Fremgang, haandhceve Retssikkerheden og fremme
de aandelige Interesser, maa den kunne beskatte
sine Borgere, d. e. paalcrgge disse at yde de Penge
midler, som Lesningen af dens Opgaver kraver.
I de aldste (og overhoved i alle primitive) Sam
fund existerede ikke Beskatning, men denne er
ftattcdes ved Naturalydelscr og Pligtarbcide. I
Middelalderen dakkedes Statens Udgifter ved Ind
tcrgterne af dens egne Eiendomme, Domanerne.
Naar disse Indtagter var utilstrakkelige, henvendte
Kongerne sig til Undersaatterne med Anmodning
om Skatgaver", hvilke blev Begyndelsen til de
senere Skatter. Da Fyrsterue havde tiltjampet
sig Enevoldsmagt, befiattede de efter Forgodt
befindende. Staternes Udgifter Fgedes stadig,
navnlig paa Grund af de staaende Hare og Fyr
sternes Sløseri, og det blev derfor n^dvendigt ogsaa
at for^ge Indtagterne. Da enkelte Samfunds
klasser, og det netop de rigeste og mest velstaaende,
var skattefri, faldt de voxende Skattebyrder med
desto stirre Vegt paa den store, arbeidende Del af
Befolkningen. Tildels paa Grund heraf befandt
Europa sig i det 17de og 18de Aarh. i en alminoelig
og stor Forarmelse. Dette gav Anledning til en
videnstabelig Unders^gelfe af BestatningsspiKrgs
maalene, der begyndtes af Ludvig den fjortendes
Ingeniør Bauban. Videnstaben formaaede imid
lertid endnu ikke at ftse den vanfieligeOpgave, ftrend
Skotlanderen Ad am Smith i SluMingen as forrige
Aarh. anstilltde en n^iagtig Underftgelse af de rette
Grundsatninger for Bestatningen. Som saadanne
opftillede han: 1) at Skattebyrderne saavidt mulig
stal rettes efter Skatteydernes Evne, 2) at den
Skat, enhver har at betale, stal vare fast bestemt,
ikke vilkaarlig, 3) at den opkraves paa den Tid og
Maade, som falder lettest for Statteyderen, 4) at
den ikke medfarer store Opfteb^rselsomkostninger
og saavidt mulig heller ikke i^vrigt skaffer Borgerne
stirre Udgifter, end den bringer Statskassen Ind
tagter. Socialisterne vil kun erkjende den fyrste
af disse Grundsatninger og fordommer derfor andre
Skatter end Skat Paa Indtagt, Formue og Arv.
Intet Slags Skat fyldestgj^r alle de navnte For»
bringer. Enhver Skat har sine Fortrin og sine Mang
ler. Derfor opkraver enhver Stat enten til sig selv
eller til sine Kommuner flere forskjellige Slags
Skatter, forat ikke den ved enhver af dem kla
bende Mangel stal blive altfor trykkende. Man
skjelner mellem to Hovedarter, de direkte og de
indirekte Skatter. Ved de sidste mener man saa
danne, hvor Skattepligten opstaar ved en Hand
ling, Skatteyderen frivillig foretager. Dertil h>rer
Told, Produktions- og Stempelafgifter. Direkte
kaldes de Skatter, hvor Skattepligten opstaar uaf
hangig af Skatteyderens frivillige Handlinger.
Hertil henregnes Skatterne paa faste Eiendomme,
f. Ex. Matrikulskatten i Landdistriktene, fremdeles
Arveafgiften og Skatten paa Formue og Ind-
150
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
