Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blaa Grotte - Blaahai - Blaakjelke (Blaastrubesangeren) - Blaakjæft, se Uer - Blaaland og Blaamænd - Blaameise, se Meise - Blaamusling, se Musling - Blaar, se Stry - Blaaræv, se Ræv - Blaaskjæg - Blaasot - Blaastaal, se Berggylte - Blaastrubesanger, se Blaakjelke - Blaastrømpe - Blaasyre - Blaataarn - Blacas d’Aulps, Pierre Louis, Hertug af - Black, Josef - Blackburn - Black Hills - Blackie, John Stuart - Blackstone, William - Black Warrior - Blad - Bladfødder - Bladguld - Bladhornede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og har et Høit, hvelvet Tag, medens Indgangen
over Havfladen kun er 4 Fod høi.
Blaahai, en af de mest bekjendte Haier, har
staalgraa Ryg, hvid Bug, lang, flad Snude og
smaa Tænder og forekommer fra Kattegat til
Middelhavet. Gjør stor Skade paa Fifterierne.
Spises sjelden.
Blaakjelke (Blaastrubesangeren), Trækfugl af
Sangfuglenes Orden, med graabrun Ryg,
himmelblaa Strube og sortebrune Halefjer. Den fore
kommer overalt i Skove og Haver i den nordlige
Del af den gamle Verden og i Norge ikke sjelden
i den øverste Del af Birke- og Vidiebeltet paa
Høijeldene.
Blaakjæft, se Uer.
Blaaland og Blaamænd, hos de gamle
Nordboer Betegnelser for Afrika og dets Ind
byggere.
Blaameise, se Meise.
Blaamusling, se Musling.
Blaar, se Stry.
Blaaræv, se Ræv.
Blaaskjæg, Tilnavn for Ridderen Raoul, Helten
i en fransk Folkedigtning fra Middelalderen. Han
drcrbte sine 6 Koner til Straf for deres Nys
gjerrighed. Den fyvende Hustru reddedes af sine
Brødre, som drcrbte Ridderen og tog hans store
Skatte.
Blaasot, en Sygdom, som opstaar paa Grund
af Mangel paa Surstof i Blodet og utilftrcrkkelig
Afsondring af Kulfyre; den ytrer sig derved, at
Huden og Slimhinderne antager en blaalig Farve.
Blaastaal, se Berggylte.
Blaastrubesanger, se Blaakjelke.
Blaastrømpe, en spottende Betegnelse for lærde
Kvinder.
Blaasyre, Forbindelse af Cyan med Vandstof,
fremstilles ved Spaltning af Kviksølvcyanid med
Saltsyre, ved Indvirkning as Syrer paa gult
Blodludsalt, ved Gjæring af bitre Mandler,
Kirsebær- og Blommekjerner og lign. Blaasyren, som
er en farveløs, brændbar Vædske, der lugter af
bitre Mandler, er en af de heftigste Gifte, saavel
i gasformig som i ftydende Tilstand. Som
Modgift anvendes ofte med Held fortyndet Ammoniak.
Blaataarn kaldtes et af Taarnene paa det
kongelige Slot i Kjøbenhavn, hvilket under Fredrik
den anden, Kristian den fjerde, Fredrik den tredie
og Kristian den femte benyttedes forn Statsfcrngsel.
Flere fortjente Mcrnd og Kvinder, deriblandt Korfitz
Ulfelds Hustru Eleonore Kristine, maatte hensidde
mange Aar i Blaataarn som Ofre for
Kongemagtens Misbrug.
Blacas d’Aulps (udt. Blaka d’aal), Pierre
Louis, Hertug af, fransk Diplomat, f. 1771,
udvandrede under Revolutionen 1789 og kjcempede
i Condés Armé mod sit Fcedreland, blev under
Ludvig den attende en Tid Statsminister, var
derefter afvexlende Gesandt i Rom cg Neapel,
fulgte 1830 Karl den tiende i Landftygtighed og
døde 1839.
Black, Josef, engelsk Kemiker, f. 1728, d. 1799,
fra 1766 Professor i Medicin ved Universitetet i
Edinburgh, opdagede 1755 Kulsyren og lagde der
ved Grunden til Læren om Gaserne.
Blackburn (udt. Blakbørn), By i Grevskabet
Lancaster i England, med 76,000 Indb. og
betydelig Bomuldsindustri.
Black Hills (Sorte Høie), en Bjergkjede, der
tilhører Anderne eller Cordilleras i Amerika. Den
begynder under 42° n. Br., danner en Vinkel paa
45° med Klippebjergene, strækker sig i en Længde
af over 20 Mil og forlænger sig i Nordvest til
Missouris store Krumning.
Blackie (udt. Blækki), John Stuart, skotsk
Sprogforster og Forfatter, f. 1809, fra 1841—52
Professor i Aberdeen og siden 1852 Professor ved
Universitetet i Edinburgh, har udgivet flere Verker
om de gamle Grækeres Sprog og Literatur, en
fortrinlig Oversættelse i Balladeform af Homer
og desuden politiske Skrifter, af hvilke „Om
Demokratiet“ (1867) paa 6 Dage oplevede 14 Oplag.
Blackstone (udt. Blækston), Sir William, en
gelfi Retslcrrd, f. 1723, d. 1780, udgav 1765—68
en „Fortolkning af den engelske Ret“ i 4 Bind,
der endnu gjelder som Autoritet i alle
konstitutionelle Spørgsmaal. Desuden strev han andre
juridiske Verker af høit videnfkabeligt Bcrrd.
Black Warrior, Biflod til Tombigby i
Alabama i de Forenede Stater, seilbar i næsten hele
sin Længde.
Blad, Organ hos en fuldstcrndig Plante, be
stemt til at omdanne de raa Ncrringsftoffer, som
optages gjennem Roden. Dets Indre bestaar
af langstrakte, hule, ophøiede Striber, saakaldte
Nerver, og af Bladkjød. Et fuldt udviklet
Blad deles i Skeden, den nederste, brede Del,
Stilken, den mellemste, smale Del, og
Pladen, den øverste, flade Del. Efter den for
skjellige Maade, hvorpaa Nerverne er fordelte,
kaldes Bladet ligenervet, fjernervet, buenervet,
haandnervet o. s. v. Er Pladens Rand uden
Indsnit, kaldes Bladet helrandet; findes der smaa
Indskjæringer, kaldes det tagget eller kantet; er
disse Indskjæringer dybe, kaldes det delt, og
gaar de helt ind til Hovednerven, kaldes Bladet
sammensat. I disse Hovedformer kan Nervefor
delingen atter være forskjellig; saaledes har man
fjerdelte, haandlappede, fligede Blade. Et sam
mensat Blads enkelte Afsnit kaldes Smaablade,
og disse kan atter vare sammensatte. Med Hen
syn til sin Stilling paa Stilken kan Bladene vare
modsatte, spredte eller kredsstillede. De Blade,
som først udvikles, kaldes Groblade, de, der ud
gaar fra Roden, Rodblade, de paa Stilken
siddende Stilkblade. Dækblad er det Blad, som
oftest findes ved Grunden af hver Blomsterstilk.
Bægerblade og Kronblade findes i selve Blomsten.
Et siddende Blad er et Blad uden Stilk. Skeden
er ofte forsynet med en egen Udvikling, som man
kalder Axelblade.
Bladfødder, Krebsdyr af Gjelleføddernes
Orden. Paa Bagtroppen findes en hel Del bladformede
Svømmefødder, der ogfaa tjener forn Aandedrats
organer. Herhen hører Slagterne Gjellefod og
Apus (Damrokken).
Bladguld, Guld, som er udvalset til en
Tykkelse af 1⁄10,000 Millimeter, og som slipper Lyset
igjennem med grøn Farve. Det bruges til
Forgyldning af Bøger o. s. v. Af Tombak faaes
uægte Bladguld.
Bladhornede, Familie af Billernes Orden.
Herhen hører de smukkeste og største Arter af
Biller. De udmærker sig ved den store Forskjel
mellem Han og Hun af samme Art, og ved at
Følehornenes sidste Led er bladformige. Til denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
