Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blanke Vaaben - Blanko (Bianko). — In blanco. — Blankokredit - Blankslibning, se Polering - Blanqui, Jérôme Adolphe. — Louis Auguste Blanqui - Blaseret - Blasfemi. — Blasfemist - Blasieholmen, se Stockholm - Blasnavac, Milivoye Petrovitsch - Blaurer, Ambrosius - Blaze, Ange Henri - Bleck, Wilhelm Heinrik Immanuel - Blege - Blegekalk eller Chlorkalk. — Blegevand - Blegekridt - Blegning - Blegsot - Bleiberg - Bleibtreu, Georg - Bleke, Bleik, Bleikja, d. s. s. Hviting - Bleking eller Blekingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blanko
3) Hellebard, kort Lanse med Øxeblad, som
før i Tiden brugtes til Hug og Stød. 4) Øx
(kun til at hugge med). 5) Sværd eller Sabel
(baade til Hug og Stød). 6) Krumsabel
(Yatagan), kun til at hugge eller skjære med,
benyttes mest i Østerlandene. 7) Kaarde og 8) Dolk,
ber begge er rette, den sidste kortere end ben fyrste
(benyttes kun til Stød). 9) Bajonetten, et
paa et Gevær anbragt Stødvaaben. (Se d. Ord).
Grcrkerne og Romerne brugte af blanke Vaaben
Kastespyd, Lanse og Sværd (desuden Skjold,
Hjelm og Harnisk), de gamle Nordmand Spyd,
Sværd, Øx og Hellebard (desuden Skjold, Hjelm
og Brynje).
Blanko (Bianko), hvidt; in blanco, ubeskrebet,
ikke udfyldt, naar Navn, Sum eller Datum i en
Vexel eller andet Vardipapir eller i et Dokument
staar aabent, d. e. ikke er tilføiet, men kun levnet
Plads til. — Blankokredit kaldes den Ret,
som en har erhvervet hos en anden (Bankier, Bank),
grunbet paa personlig Tillid, til at trakke Vexler
paa ham til et vist Beløb, meb Forpligtelse til at
dække bet inben Forfaldstid.
Blankslibning, se Polering.
Blanqui (udt. Blangki), Jérôme Adolphe, franfl
Statsøkonom, f. 1798, d. 1854, blev 1830 Direktør
for Handelsskolen i Paris og 1838 Professor ved
Conservatoire des arts et métiers. Det
betydeligste af hans Verker er „Den politiske Økonomis
Historie i Europa“, der 1860 udkom i 4de Oplag.
— Hans Broder Louis Auguste Blanqui,
fransk Revolutionær, f. 1805, tog allerede fra sin
tidligste Ungdom Del i hemmelige Selskaber og
har for Stemplinger mod sit Lands Regjeringer
eller Samfundsorden tilbragt over Halvdelen af sit
Liv i Fængsel. For sin Tapperhed under
Julidagene 1830 fik han Julikorset; men paa Grund
af sin Optræden mod Borgerkongedømmet blev
han snart efter kastet i Fængfel. Amnesteret 1837
gjorde han 1839 i Spidsen for et revolutionært Sel
stab, han havde dannet, et dumdristigt Oprørsforsøg,
hvorfor han 1840 dømtes til Døden. Benaadet
med livsvarigt Fængfel og løsladt efter Februar
revolutionen 1848 stillede han sig samme Aar strax
i Spidsen for tumultuariske Folkeopløb. For sin
Deltagelfe i Attentatet af 15be Mai dømtes han
til 10 Aars Fæstningsstraf. 1861 dømtes han for
Sammensværgelse til 4 Aars Fængsel. 1865 flygtede
han til Belgien, men vendte efter Napoleons Fald
1870 tilbage tit Paris, hvor han 1872 for sin
Deltagelse i Kommuneoprøret dømtes til
Landsforvisning til Ny Kaledonien, hvilken Straf paa
Grund af hans nedbrubte Helbred forandredes til
Fængsel. I 1879 valgtes han i Bordeaux, medens
han endnu sad fængslet, til Medlem af
Deputeretkammeret, men Valget kasseredes af dette mod
nogle faa Stemmer.
Blaseret, udmattet, sløv, træt — paa Grund
af for start Livsnydelse.
Blasfemi, Gudsbespottelse. Blasfemist,
Gudsbespotter.
Blasieholmen, se Stockholm.
Blasnavac, Milivoye Petrowitsch, serbisk
Militcrr og Statsmand, f. 1826, d. 1873, blev
1860 Krigsminister og organiferebe som faaban
en Militsarmé paa 80,000 Mand, traabte efter
Fyrst Michaels Mord 1868 i Spidsen for
Regjeringen og kaldtes 1872 til Ministerpræsident.
Blaurer, Ambrosius, tysk Munk og Prest, f.
1492, d. 1564, optraadte paavirket af Luther,
1524 som Reformator og organiserede 1534—38
den evangeliske Kirke i Hertugdømmet
Würtemberg.
Blaze (udt. Blas), Ange Henri, Baron af
Bury (udt. Byri), fransk Forfatter, f. 1818,
oversatte 1840 Goethes Faust til Fransk og har
dels i Tidsskrifter, dels i særskilte Verker offent
liggjort en Række Studier og Kritiker over
Tyskland og dets Literatur.
Bleck, Wilhelm Heinrik Immanuel, tyss Sprog
forsker, f. 1827, har udgivet et stort Antal Skrif
ter om Sprogene i Afrika, Australien og Poly
nesien.
Blege, Ferskvandsfisk af Karpefiskenes Slægt.
Kjødet har liden Værdi som Fødemiddel.
Blegekalk eller Chlorkalk, en Blanding af
Calciumhypochlorit, Calciumchlorid og
Calciumhydraxyd, der bruges til Blegning. Man faar
det ved langsomt at lede Chlor til fugtet Calcium
hydroryd (lædsket Kalk). Dens blegende Egenflab
skyldes alene Calciumhyftochlorit, idet denne af
giver Surstof til de organiske Substanser og Fde
lcrgger disse (Farvestofferne), medens den selv gaar
over til Calciumchlorid. Blegekalk bruges især
til Blegning af Bomuld og Linned samt i Papir
fabrikationen. Den maa opbevares i godt
tillukkede Kar, da den tiltrækker Vand af Luften. —
Blegevand er Chlorkalk, udrørt i Vand.
Blegekridt, en løs, hvidgraa Kalksten, der fore
kommer i Mellem-Jylland, hvor den bruges til
Kalkbrænding.
Blegning, den Maade, hvorpaa man ødelægger
(destruerer) Farveftofferne hos forskjellige Legemer.
Naar Tøier, under stadig Fugtning, udsættes for
Sollyset, kaldes Methoden Sommerbleg. Benyttes
Blegevand (se Blegekalk), maa Tøierne først skylles
godt, derpaa koges med Lud og gjerne behandles
med svage Syrer, førend de bringes i
Blegevædsken; paa samme Maade efter Blegningen.
Til Blegning af Uld, Silke, Straa og Lin bruges
Svovlsyrling, der indgaar farveløse Forbindelser
med Farvestofferne uden at ødelægge Farven.
Papir bleges ved Chlor, hvilket grunder sig paa dette
Stofs større Affinitet til Vandstof.
Blegsot, en Sygdom, som har sin Grund i
Blodmangel eller nøiagtigere i Mangel paa Blod
korn. Den er især fremtrædende hos unge ugifte
Kvinder og er kjendelig paa den Syges blege
Hudfarve. Blegsoten fremkalder mange andre
Sygdomme, især i Nerve- og Blodsystemet. Som
Helbredelsesmidler anvendes alt, som kan forøge
den Syges Kræfter.
Bleiberg, By i Kärnthen i Østerrige, ved det
ca. 7,000 Fod høie Bjerg Dobratsch, med store
Blyverker, der aarlig leverer 40,000 Centner Bly;
4,500 Indb.
Bleibtreu, Georg, tysk Slagmaler, f. 1828,
har fremstillet Scener af Slagene ved
Grossbeeren og Waterloo, de tysk-danske Krige
1848—49 og 1864, den preussisk-østerrigske Krig 1866
og den tysk-franske 1870—71.
Bleke, Bleik, Bleikja, d. s. s. Hviting.
Bleking eller Blekingen, et 22 Mil langt
og 6 Mil bredt skjønt og frugtbart Landskab paa
Sveriges Sydkyst, nord for Småland. Indbyggerne
udmærker sig ved en smuk Legemsbygning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
