Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Borch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borch
Borch, Ole, dansk Lcerd, f. 1626, d. 1690,
blev 1660 Professor i Filologi, Kemi og Botanik
ved Københavns Universitet, 1675 tillige Univer
sitetsbibliothekar og senere ogsaa Assessor i -Meste
ret. Han var ftaa engang fremragende som Ana
tom, Kemiker, Lcrge, Filolog og Digter i det la
tinste Sprog. 1689 Mede han Borchs Kolle
gium i København som Fribolig for 16 Stu
denter og testamenterte dette en Kapital paa 24,700
Rigsdaler samt hele sin Bogsamling og alle sine
kemiske Instrumenter.
Borda, Jean Charles, fransk Ingeniør, Astro’
norn og Sjjsofficer, f. 1733, d. 1799, berigtigede
1771—72 paa en Reise til Amerika Angivelsen af
mange Kystpunkters Beliggenhed, udgav 1776 et
paa egne lagttagelser bygget fortraffeligt Kart over
Afrikas Vestkyst, deltog i Reguleringen af det fran
ste Maal- og Vegtsystem og indfMe mange For
bedringer i den franske Skibsbygningskunst og Sj«j
taktik. Han bestemte Sekundpendelens Lcrngde
efter en ny Methode og opfandt den astronomiste
Vinkelmaaler samt Bordas Resiexions- og Repe
titionsinstrumenter. 1777—78 ha^de han en vcr
sentlig Del i de franske Vaabens» Fremgang i
den amerikanske Krig.
Borddans kaldes en svingende Bevagelse,
hvori Borde og andre mindre Gjenftande kan
sattes, ved at nogle Personer lcegger Handerne
paa dem i en sluttet Kjcrde. Efter nogen Tid
begynder Bordet at rokke og flytte sig og kan
undertiden endog fare henover Gulvet i forskjellige
Retninger. Foreteelsen vakte i Begyndelsen af
Femtiaarene adskillig Opmarksomhed, men glemtes
snart. Borddansen blev fflrst dreven i Amerika og
kom derfra til Tyskland og andre Lande.
Bordeaux (udt. Baardaa). By i det sydvest
lige Frankrige, Hovedstad i Departementet Gi
ronbe, baa venstre Sreb af Floden ©ironbe (Ga
ronne), Frankriges tredie Sjsihandelsftad, i Vin
handel den førfte, med 194,000 Indb., af hvilke
mange Protestanter. Byen har flere sevcerdige
Bygninger, beribtanbt tre Protestantiske Kirler og
en Synagoge, Raadhuset, lustitspaladset, det store
prcrgtige Theater (futbført 1780), Prafekturbygnin
gen, Museet for Malerier, Bibliotheket med mange
romerske Oldsager o. fl. Af et Amfitheater fra Romer
tideu staar en Bue igjen. Bordeaux har et Univer
sitet og flere andre Indretninger til Befordring af
Videnskab og Kunst, velindrettede Hospitaler m. m.
Industrien er betydelig, men Handelen dog as langt
sterre Bigtighed. Store Skibe, af hvilke Havnen
rummer 1,200, lan gaa lige op til Byen. Aarlig
ankommer 1,900 ladede Skibe, og omtr. ligesaa
mange ftber ud. Af Vin udf^res aarlig til Eng
land, Holland, Belgien og Amerika over 55 Mill.
Liter i Fade og 5 Mill. paa Flasser, til en famlet
Vardi af 70 Mill. Francs. Over Floden gaar
en 1,500 Fod lang Stenbro til Forstaden Bastides.—
Bordeaux er en Eldgammel By og falbtes af Ro
merne Burdigala.
Bording, Anders, dansk Digter, f. 1619, d.
1677, udgav fra 1666 til. sin DFd Maaneds
skriftet Den danste Mercurius", Danmarks fyr
ste politiske Tidende. Han strev en stor Mcrngde
Digte i lette og flydende Vers, men trcrttende og
tynde i poetifl Henseende. Hans Poetifle Skrif
ter" udkom 1735 i 2 Bind.
Borg
Bordogni (übt. Bordaanji), Marco, übmcerfet
italimst Tangtarer, f. 1789, d. 1856 forn Pro
fessor ved Konservatoriet i Paris.
Bordone, Paris, italiensk Maler, f. 1500, b.
1570, Elev af Tizian og Giorgione, udmcrrkede sig
isar ved fin fuldendte Farvebehandling. gra 1538
var han bofat i Paris, hvor han isar dyrkede
Portrcrtmaleriet.
Borelius, Johan Jakob, svensk Filosof, f.
1823, siden 1866 Professor i gitofofi ved. Lunds
Universitet, har übgibet et stort Antal Skrifter,
hvori han slutter.’sig nær tit Hegel.
Borelli, Giovanni Alfonso, italienst Natur
forster, f. 1608, b. 1679, grundlagde i Lageviden
jfaben den iatro-mathematiste Skole og paaviste
i sit ypperlige Verk De motu animalium"
at Dyrenes Bevagelser soregaar i Overensstemmelse
med Lovene om Begtftangen.
Boremusling, enMuslingstcrgt,der dels graver
sig neb i Sand og Ler, dels borer sig Gange t
Trcr, hvorved den kan blive øbelceggenbe for Skibe
og Palebygninger.
’ Borg, Per Aron, f. 1776, d. 1839, oprettede
1809 nAllmånna institutet for dofstumma och
blinda" ved Stockholm. Efter hans DFd blev
hans SM Ossian Edmund Borg, f. 1812,
Institutets Forstander tit 1875.
Borg, et fcelles germanist Ord (tyst 33urg,
engelst boronZll, nordist Borg), som oprindelig
betyder et Hegn, Indelukke, eller hvad der skjer
mer, omhegner; beraf afledet: 1) et befcrstet Sted,
en gcEftning, og 2) paa Island og i Norge en
Gaard, fom ligger ved eller under en vold- eller
flanfetignenbe Haug. ©aabanne Borge anlagdes
allerede tidlig i de fleste Lande enten af Kongerne
etter mægtige Høvdinger. Olav den hellige lod
saaledes 1016 paa en nordenfor Sarpsfossen frem
stikkende Halv^ opftre en Borg, som blev omgiven
as en M lordvold og en Grav; indenfor Fcrst
ningen eller i Borgen selv opfMes en Kongsgaard,
og desuden blev Tomter uddelte til Bebyggelse, og
fnart dannede sig om den oprindelige Fcrstning
Staden Borg eller Sarpsborg. Paa ben Fstre
Side af Vaagen i Bergen tob ®berre 1184 oftfFre en
Borg, som efter ham kaldtes Sverresborg. Under
Kong Haakon HaakonssM byggedes flere ßorge,hvori
Kongen underholdt en ftabig Befatning. — Borg
synes at have vceret et btanbt be gamle Nord
mcend almindelig brugt Gaardnavn. Kveldulvs
©øn Skallagrim byggede ved Guf-Aaen paa Is
land Gaarden Borg, efter hvilken Sorg ar»
fjorden fif Navn, og i Sverres ©aga omtales
en ©aarb Borg beb Nidaros. Hyppigst betegner
Ordet Borg de med Volde, Grave og Pallisader
omgivne sterre Bygninger, som Adelen i Middel»
atberen obførte, forat be skulde tjene Eieren (Borg
herren) til Bopcrl og som befastet Tilftugtsfted
mod Fiender. Ved Siden af Borgmuren hcrvede sig
scrdvanlig et Vagttaarn, hvorfra Sorgbægteren
kunde overse Egnen i vid Omkreds. Under berte
Taarn fandtes alminbetig Sorgfængftet. Over
©raben, som omgav Borgen, førte en Vindebro.
Borgene anfagbeS paa saadanne Steder, at de var
vanskelige at indtage; be ftørfte bestod af flere
Bygninger indenfor Sorgmnren. I Syd- og
Mellemeuropa, hvor Krigeradelen opnaaede stor
Magt og Anseelfe, blev Landene noesten over
saaede med saadanne Borge, af hvilke interessante
200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
