Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bosch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bossut
23ibenffaben§ og 3ntoteranfen§ SSaaben. I sine
talrige Stridsskrifter mod Protestanterne føgte han
med fin Dialektik at vise, at deres indre Split
telse var en nødvendig F^llge af deres Lcrres
Usandhed. Foruden kirkelige Stridsstrifter udgav
han filosofiske Verker, hvoriblandt Introduction
a la philosophie, ou traité de la connaissance
de Dieu et de soi-méme’1’ (Paris 1722) samt
historiske Arbeider, as hvilke Discours sur l’hi
stoire universelle, jusqu’ a I’empire de Charle
masne’; (1681) kan betragteS som bet fyrste For
ftg til en filosofisk Behandling af Historien. Bos
suets rige Produktivitet som theologisk Forfatter
har skaffet ham Tilnavnet den sidste franske Kirke
fader." Han staar i fyrste Rcrkke blandt be Mcrnd
fra Enevcrldets Dage, hvem de nuvcrrende kleri
kale Partier i Frankrige opftiller om efterMgelses
vcrrdige Forbilleder.
Bossut (udt. Bossy). Charles, fremragende
franff Mathematiker, f. 1730, d. 1814 som Pro
fessor ved den polytekniske Skole t Paris, udgav
talrige Verker, deriblandt Esay sur I’histoire
générale des mathémariques" (2det Opl. Paris
1810), et af be bebfte historifle Arbeider over
Mathematiken.
Boston, 1) By i de Forenede Stater, paa en
HalvF, ved Massachusettsbugten. 42 Mil nordost for
Newyork, med 342,000 Indb. (1875), før Newyorks
Opblomftren be Forenede Staters vigtigste Han
delsstad. Byen har en Mcrngde Kirker, flere For
eninger og Inftituter til Befordring af SStbenffab,
forskMige HKere Lcrreanstalter, et offentligt Bi
bliothet paa mere end 140,000 Bind samt mange
smukke private og offentlige Bygninger, flere The
atre, en skjM Park osv. Havnen, hvor Skibene
ligger tæt inbe ved Byen, er en af de ftørfte og
bedste Havne i Unionen. Boston bar betydelig
Handel og Skibsfart og mange Fabriker og er
en Hovedplads for Fiskeriet i Massachusetts; af
Is übføre« aarlig 200,000 Tons til Mellem- og
©^bamerifa og til 35efiinbien. 2) By i Lincoln-
Shire i England, i Ncrrheden af en Bugt af Nord
fjøen, med god Havn, betydelig Korn- og Kvceg
handel og 14,800 Indb.
Boston, et Slags Kortspil, opfundet i Byen
Boston i Nordamerikll og indftrt tit Europa ca.
1780.
Boftrom, Kristoffer Jakob, Sveriges selvstcrn
digste og betydeligste filosofifle Tcrnker, f. 1797,
d. 1866. Fra 1838—63 var han Professor i
Praktisk Filosofi ved Upsala Universitet og udMede
en dyb og varig Indflydelse paa sine tatrige Ele
ver og, bæfentlig gjennem dem, baa hele den dan
nede Almenhed i Sverige. Han opftillede et
originalt ftlosofifl System, som han imidlertid
ikke helt fik übarbetbet. Hans Rellgionsfilosofi
ftemmer i enkelte Dele meb den kristelige Troes
lcrre, medens han forkaster Laren om Treenig
beben, ben almindelige dogmatifle Opfatning af
Forsoningen samt Lcrren om he evige Straffe.
Bostroms Filosofi er tibet kjendt übenfor Sverige,
men har i dette Land havt en afgjort bestemmende
3nbftb,betfe baa den filosofisse og dermed bestcrgtet
anden bibenffabettg gorffning. Bostrom virkede
mest ved mundtlige Foredrag og udgav forholdsvis
faa Verker. Stor Opmcerksomhed vakte hans
«Anmårkningar om helfveteslåran , våra teo
loger och prester allvarligen att forehålla" (1864).
Botanit
Boswell (udt. Baasuell). James, engelst For
fatter, f. 1740, b. 1795. bar en Ven og Beundrer
af ©amuet Johnson og udgav 1791 en mesterlig
Biografi (Life of 8. Johnson) af denne berømte
Lcrrde. — Hans oelbftc ©øn Sir Alexander
Boswell, f. 1775, d. 1822, skrev fortrintige
Digte i orff Folkevisetone, hvilke 1803 udkom sam
lede under Titelen Songs chiefly in the BetiottiBii
ckalsot".
Botanik. den Gren llf Nllturvidenstllben, som
har til Formaal at undersFge Planternes Natur,
Sammenscrtning og Uovikling. Den rene Botanik
inddeles i: 1) almindelig Botanik, der omhandler
Morphologi (Bestrivelsen af de ydre Former). Plante
anatomi (Unders^gelse af Planternes indre Bygning),
Plantekemi (som omhandler Cellernes kemiske Be
ftanddele). Fysiologi (Lcrren om Planternes Liv,
Aandedrcrt og Ernaring), Fytopathologi (Plante
sygdomslcrre) og Teratologi (Lcrren om de mis
dannede Planter). 2) Speciel Botanik, der om
fatter Terminologi (Lcrren om Planternes Navne
m. m.), Taxonomi (Systemlcrre) og Fytografi (som
omfatter Befirivelsen af de enkelte Plantearter). 3)
Plantegeografi (omhandler Planternes Udbredelse.)
4) Palcrontologi (Lcrren om Forverdenens Planter).
Anv endt Botcmik befljeftiger sig med Planter, som
finder Anvendelse i det praktiske Liv (medicinsk Bota
nik,teknist-,Forft-ogHavebotanik.) —Botanikens
Historie. I det 4de Aarh. f. Kr. befijeftigede Grce
keren Aristoteles sig videnfiabelig med Botaniken.
F^r denne Tid havde man kun praktisk Kjend
sillb til faadanne Planter, der var brugelige som
Lcrgemidler. Men den botaniske Videnskab vandt
endnu ikke sikkert Fodfcefte; thi efter Aristoteles’s Di
fcipel Theofrast, som udarbeidede to botaniske Verker,
sank Kundskllben om Planterne ned til sit forrige
Standpunkt. I over 300 Aar fov nu Interessen for
Plantevidenskaben, indtil Dioskorides (Aar 60 e. Kr.)
forfattede en Bog. hvori han, fkjMt meget ufuld
ftamdig. beskrev 600 Plantesorter. I det 11te Aarh.
optraadte atter en Mand, Avicenna, med et Verk,
hvorved han vandt stor Berammelse. Saa skred
Videnskaben lidt efter lidt fremad. Tysteren Otto
Brunfels (1530) var den, som Mft leverede Teg
ninger af Planter, og fra nu af indskrcrnkedes
det botaniske Studium ikke blot til en W Over
sigt over Planters Navne og praktiske Vcrrd. men
selve Planterne blev Gjenstand for UndersFgelse
og lagttagelse. Schweizeren Geszner. Italieneren
Brassllvola og Brødrene Bauhin arbeidede rast
løst for Botanikens Udvikling. Cesalpini var den
fyrste, fom undersMe Plantens Bygning, Tourne
fort grundlagde et nyt System, og talrige Reisende
indsamlede Planter og leverede derved Bidrag til
en nFiere Underspgelse. I det 18de Aarh. op
traadte Svenfien Carl Linne (1707—1778), der
adskilte Planteart erne fra hverandre og gav hver
enkelt et bestemt Navn. Hans Sexualsyftem gik
ud vaa at inddele Planterne i Klasser og Or
dener efter de forskjellige Forhold mellem StFv
dragere og StMveie. Franfkmanden lussieu op
ftillede, i Modfcrtning til Linne, sit naturlige Sy
stem, der blev Grundlaget for videre Fremfkridt.
Alexander vonHumboltbehandlede Plantegeografien,
medens Unger, Goppert og Brongniart beskjeftigede
sig med Plcmterigets Historie. — Botaniker,
Plantekjender, Planteforsker. — BotaniskHave
kaldes et Haveanlcrg, hvis Biemed er at tjene det
207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
