Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bratsch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bratsch
Stathelle og Kragerø. Næringsveiene er
Agerbrug, Kvegdrift, Fiskeri, Skovdrift, Bergverks
drift og Skibsfart. Amtet har forhen havt 3
Jernverker, nemlig Ulefos, Fossum og Bolvig,
hvoraf dog nu kun det førstnevnte er i Drift.
Bratfch, Altviolin, Armviolin; noget sterre end
den almindelige Violin.
Bratspil, se Spil.
Brattefjeld, et steilt Fjeld i Hjertdals Preste
gjeld i Telemarken.
Brattingsborg, steilt Fjeld i Saude Preste
gjeld i Telemarken. Efter Sagnet stal en Konge
have boet her; paa Fjeldet sees Levninger af eld
gamle Forstansnmger.
Braun, 1) Alexander, tyst Botaniker, f. 1805,
d. 1877 som Professor i Botanik i Berlin, gjorde
sig isar fortjent ved sine Underftgelser angaaende
Planternes Morfologi. 2) August Emil, tyst
Arkeolog, f. 1809, d. 1856, udgav flere Skrifter
ang. den anrike Kunst. 3) Julius, tyst Arkeo
log og Kunsthistoriker, f. 1825, d. 1869, ftgte at
paavise, at alle Oldtidens Folk besad en fcelles,
oprindelig fra sEgypten stammende Kultur.
Braun, Vilhelm August Detlof von, svensk
Digter, f. 1813, d. 1860, fra 1839—46 LKtnant
ved Vestgota-Dals Regiment, optraadte skarpt mod
den sentimentale Sygelighed og FMriet i den
svenske Literatur og udgav flere Digtsamlinqer
<1837, 1838, 1840, 1841), politiske Kalendre og
novellistiske Arbeider. Branns Digtning er frist
og sand, hvad enten den hMer til den alvorlige
eller til den stjcrmtende Art; hans Satire er tref
fende, men ofte grovkornet, undertiden ogsaa frivol.
Hans samlede Verker udkom 1867—76.
Braunsberg, Vy i Preussen, 7V2 Mil syd
vest for Konigsberg, ved Floden Passarge, 1 Mil
fra dens Udlch i Frische Haff, med 10,700 Indb.
Braunfchweia, se Brunsvig.
Brava eller San loao, den sydligste af de
Kapverdiste Ber (ved Vestafrika), meget HK, sund
og frugtbar, med 6,600 Indb. Paa Ben liqqer
Byen Brava. "
Bravo, 1) et Bifaldsraab, forn betyder bra,
godt, udmllrket. 2) i Italien Betegnelse for en,
som lader sig leie til at udftre Mord og andre
Forbrydelser.
Bravo-Murillo (udt. Bravo-Muriljaa), Gon
zales, spanst Statsmand, f. 1803, d. 1871, frem
kaldte forn Minifterprcrsident ved sin reaktionere
Politik den spanske Revolution i 1868.
Bravour (udt. Bravur), krigersk Tapperhed;
i Musiken usedvanlig teknisk Ferdighet». — Bra
vourarie (udt. Bravurarie), et vansteligt Sang
numer, i hvilket den Syngende har Anledning til
at udvikle stor teknifl Ferdighed.
Bray (udt. Bre), Anna Eliza, ftdt Kempe,
engelsk Forfatterinde, f. ca. 1800, har udgivet flere
hlstoriste Romaner, hvori hun navnlig behandler
Livet i Middelalderen.
Brazza, den største af de Dalmatiste Ber i
Adnllterhavet, ligeoverfor Cettinaflodens Munding,
biergig og frugtbar paa Korn, Foderurter, Vin,
Oke, Figen og Mandler og berMt ved sit Mar
mor. 16,000 Indb. ’
Breakage (udt. Brekasje), d. f. s. Brekage,
Vefladlgelse paa forsendte Barer.
Breakspear (udt. Brekspir), Nicolas, Kardi
nal, sendtes 1152 som pavelig Legat til Norge,
Brede
hvor han paa et almindeligt Kirke- og Rigs-
Mjsde oprettede Erkebispestolen Nidaros og
indviede Bispen i Stavanger lon ByrgessMtil
den fyrste Erkebisp, samt desuden oprettede en ny
Bispestol, nemlig H a m a r s. Han forbedrede Kirke
stikkene i Norge og fik vedtaget, at ingen uden de
12 Mend, som fulgte Kongen, i KjMederne
maatte bere Vaaben, ligesom han fik indftrt den
saakaldte Rumaskat (Peterspenge). Han vandt
Almuens Indest i Norge og bevarede selv altid
stor Forkjerlighed for dette Land. 1154 valgtes
han til Pave forn Hadrian den fjerde.
Br«al, Michel, fransk Sprogforster, f. 1832,
siden 1866 Professor ved Oolle^s 6s kranes i
Paris, har udgivet fortrinlige Skrifter om sammen
lignende Sprogvidenstab og Skolevesen.
Breccie (udt. Breksjie), fiarpkantede Stenstykker,
forbundne ved et Bindemiddel.
Brecht (udt. Bresj), fe Bresche.
Breda, Karl Fredrik von, ypperlig svensk Por
tretmaler, f. 1759, d. 1818, studereoe i flere Aar
under den berømte loshua Reynolds i London,
blev 1796 Professor ved Maler- og Billehugger
akademiet i Stockholm og 1812 adlet. Hans Por
treter udmerker sig ved sin rige og effektfulde
Farvebehandling, fine og fri Opfatning og sin
Hnde. Breda Mede som Lerer og MMster betyde
lig Indflydelse paa de opvoxende svenste Kunstnere.
Breda, By i Holland, ved Floderne Mark og
Aa, med sterke Festningsverker, en de Reformerte
tilhørende Hovedkirke med pregtige Gravmeler, et
Militerakademi, livlig Handel og 15,300 Indb.
Byen blev beleiret og erobret 1590, 1625, 1637
og 1795.
Bredahl, Kristian Hviid, dansk Digter, f. 1784,
d. 1860, levede i den Mrste Fattigdom som For
pagter af et lidet Gaardsbrug i Nerheden af SorA
udgav 1819—33 Dramatiste Scener", 1847 Dra
maet Sultan Mahmuds Pilegrimsgang" og 1849
Tragedien Svend SvendsM" foruoen en Del pole
miste Skrifter. Bredahl var en kraftig og dyb
Digteraand, besjelet af et glidende Had til Vold,
Uret og Hykleri; men hans Verker, der med Hen
syn til Sprogets Kraft og Tankernes Flugt tildels
minder om Shakespeare, blev paa Grund af tek
niste Mangler og sine kantede Eiendommeligheder
uforstaaede as Samtiden.
Bredal, 1) Nils Krog, norst-dansk Digter og
TheaterdireM, f. 1733, d. 1778, var 1757—71
Borgermester i Trondhjem og 1771—78 Theater
direktør i KjMenhavn, forsagte at omplante det
franske Syngespil paa dansk Grund og strev 1756
Gram og Signe" og 1771 TronMgm i Sidon",
hvilket sidste gav Anledning til et Theatersiagsmaal
med paafplgende literer Feide. — 2) Ivar Fredrik
Bredal, dansk Komponist, f. 1800, d.1864, kom
ponerede «Bruden fra Lammermoor" (1832) og
Guerillabanden" (1834), hvilke vakte meget Bifald.
Bredberg, Bengt Gustaf, svensk Kemiker og
Metallurg, fl 1797, d. 1873, indlagde sig meget
vesentlige Fortjenester af den svenste Bergverks
drift.
Brede, 1) astronomisk Brede, en Stjer
nes Vinkelafstand fra Ekliptiken, maalt i Grader.
Breden er nordlig eller sydlig, eftersom Stjernen
befinder sig i Nord eller Syd for Ekliptiken. 2)
geografisk Brede, et Steds Afstand frasEkva
tor, maatt i Grader. Breden er nordlig eller syd-
220
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
