Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bremer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brentford
Breslau, er FMer for be saakaldte tyste Katheder
socialister (f. d.).
Brentford, By ved Themsen, i Grevstabet
Middleser i England, med 11,000 Indb. og stor
artede Bandverker, hvorfra ben vestlige Del af
London forsynes med Band.
Brenz, Johan, Wiirtembergs Reformator, f.
1499, d. 1570, sluttede sig 1518 til Luther og blev
1536 af Hertug Ulrik kaldt til Wurtemberg for at
lede Reformationsverket. Han var tilstede ved
Rigsdagen i Augsburg og deltog i Religions
difputationerne i Worms (1540) og Regensburg
(1546). «Confessio Wurtembergica" er forfattet
af ham.
Bresche, en ved Sprengning med Miner eller
Bessydning med Kanoner frembragt Aabning i en
Festnings eller Taarns Mure, hvorigjennem Be
leirerne kan storme ind i Festningen.
Brescia (udt. Bresjå), 1) Provins i Lombar
diet i Italien, med 460,000 Indb. 2) By i Pro
vinsen, ved Alpernes Fod, med flere merkelige
Bygninger, b,boribtanbt en Domkirke fra det 7be
2tar^., et Herkulestempel fra det Iste Aarh. og en
Satljebralfirfe, som obførteS 1604—1825. Byen
er S3ifbefæbe og har 40,000 Indb. Brescia, forn
under Romertiden falbteå SSriria, kom 1426 under
Benedig, 1814 under Øfterrige og titfalbt, eftex at
have taget en ivrig og hederlig Del i de italienske
Frihedskampe 1848—49, i 1859 Kongeriget Italien.
Breslau, Hovedstad i den preusstste Provins
Schlesien, ved Ohlaus UdW i Oder, med mange
gamle og merkelige Kirker og anbre Bygninger,
et 1702 anlagt Universitet med et Bibliothek paa
400,000 Bind, flere monumentale Billedhugger
verker, Ijboriblanbt Fredrik den stores og Bliichers
9itttterftatuerf og 239,000 3nbb. Byen er Midt
punkt for Schlesiens Industri og Handel (iser
med Uld) og Sede for en katholfk Erkebisp. Bres
lau, som fjzfrft omtales i det lObe Aarh., var i
Slutningen af Middelalderen en Hansestad og fri
3ftg§ftab. 1742 fluttebe« her Fred mellem Vfter
rige og Preussen, 1757 blev Preusserne under
Hertugen af Brunsvig-Bevern slagne ved Breslau
af ølterrigerne under Karl af 2otb,ringen. 1807
blev Byen erobret af Franskmendene.
Brest, By og ftrfte Rangs Festning ved At
lanterhavet i det franste Departement Finistere i
Bretagne, med en af 3iicfjelieu anlagt sterk Orlogs
havn, som rummer 500 Krigsstibe, storartede Dokker
og Skibsverfter, en SjMands- og Skibsbygnings
skole, Observatorium, botanist Have og betydelig
Industri; 66,000 3nbb. 1869 nedlagdes fra Brest
en Telegrafkabel til Kap Breton i Nordamerika.
tyaa Byens Red feirede 1794 en engelsk Flaade
under Howe over en fransk under Billaret-loyeuse.
Brest-Litowski, By og Frrstning paa Grendsen
mellem Rusland og Polen, ved Floden Bug, med
22,500 Indb. Den har en jpdist HMole og er
Sede for en gresk og en armenisk Bisp.
Bretagne (udt. Bretanj) kaldes den nordvest
lige Del as Frankrige, Halvfien mellem den britiske
Kanal i Nord og Atlanterhavet i Vest oy Syd.
Det omfatter Departementerne Loire inferieure,
Morbiljan, Ille.Villaine, Cotes du Nord og Finis
tére og er ca. 620 Kv.mil stort med 3 Mill. Indb.
Den sydlige til Loires Floddal grendsende Del
danner for det ntefle ©tettetanb; den nordlige er
derimod bjergfuld med en steil og sMderreven
Bretwaldll
Kyst. I Oldtiden kaldtes Landet Arm o ri ca
og beboedes af keltiske Stammer. 56 f. Kr. blev
det erobret af Ccrsar og gjort til romersk Provins,
og i det ste Aarh. blev den nordlige Del af Landet
besat af Kelter eller Briter fra England, som maatte
ftygte for de af dem indkaldte Angler og Sakser,
da disse vendte sine Vaaben mod dem. Navnet
Armorica forandredes til Britannia minor og
senere til det deraf asiedede Bretagne. I Begyn
delsen af Middelalderen var Bretagne uafhengigt;
1170 kom det under engelsk og 1298 under fransk
OverhMed,indtil detls32indlemmedes iFrankrige.
— De fra England indtrcrngte Beboere af Bre<
tagne, Bretonerne, hvis Sprog, det bretoniske,
dannede en Gren af den kymriske Dialekt af den
keltiske Sprogstamme, forstod at hcrvde sin Natio
nalitet mod Franker og Romere og udviklede en
selvstendig bretoniskLiteratur. Navnlig blom
strede Bardedigtningen i det ste—l2te Aarh., men
fortrengtes fra denne Tid lidt efter lidt fra H^lv
dingernes Borge til BMdernes Hytter. Denne
Folkedigtning viser stort Slegtflab med den kym
riste eller vcclste. Nu udgj^r deßretonist talende
Indbyggere i Bretagne ca. IV; Mill. Mennesker,
som fornemmelig bor i Landfkabets nordvestlige Del.
Breteuil (udt. Bretyi), Louis Auguste le Ton
nelier, Baron de, fransk Statsmand, f. 1733, d.
1807, var 1763—67 fransk Assending i Stockholm,
1783—87 Minister og underhandlede fra 1790 med
Schwciz og de nordiske Magter om vcrbnet Ind
striden mod Revolutionen.
aSret §atte (übt. 93ret £art), grancis, ameri
kanst humoristist Novelledigter, f. 1839 i Staten
Newyork, übbanbrebe 1854 til Kalifornien, hvor han
verelvis har levet som Postbud, Lerer, Setter ved
et Blad, til hvilket han selv leverede Skisser, ber*
efter som Redaktør og senest som Sekreter ved Fi
nansvcrsenet. Hans poetiste Arbeider, Noveller og
Skisser m. m., blev efterhaanden offentliggjorte i
forskjellige Tidsfirifter og vandt megen Udbredelse
og Undest i hele Nordamerika, ligefont de bedfte
llf dem (rThe luck of Roaring Camp", ,Outcasts
of Poker Flat" m. fl.) er oversatte til flere Sprog
(til Dansk af Robert Watt).
Bretland, d. e. Briternes Land, i de nordiske
Oldskrifter Navn paa Wales i England.
Breton (udt. Bretaang), Jules Adolphe, en af
de dygtigste nulevende franste Malere, f. 1827.
Hans Arbeider udmcerker sig ved en sjelden Natur
troffab.
Breton de los Hereros, Don Manuel,
spanfi Digter, f. 1800, b. 1873, strev eller be
arbeidede over 150 dramatiske Digtninger og var
ogsaa fremragende som lyrisk og satirisk Digter.
Bretoner, se Bretagne.
Bretschneider, Karl Gottlieb, tyst rationali
stifi Theolog, f. 1776, d. 1848 som Generalfnper
intendent i Gotha, var en af Tysklands mest frem
ragende Predikanter.
Bretspil, fcetles Navn for flere Slags Spil
(Schak, Dam, Triktrak osv.), der foregaar paa et
Bret. Bretspillene stammer fra Orienten, og flere af
b"ent var allerede i Brug hos Grcelerne og Romerne.
Bretwalda, d. e. Briternes Behersker, en Titel,
som i de fyrste Aarh. efter den germaniste Ind
vandring i England tillagdes Kongerne af Mercia
og derefter Kongerne af Wesfex.
223
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
