Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Breum ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle Tal fra 1—20,000 og fra 90—100,000,
udregnede med 14 Decimaler.
Brigham Young (udt. Bræjam Jung), f.
1801, d. 1877, blev 1833 Mormon og var fra
1844 til sin Død Sektens yppersteprest. 1846
grundlagde han Mormonkolonien ved Saltsjøen i
Utah og udnævntes 1850 af Regjeringen i
Washington til Guvernør sammesteds. Young styrede
til sin Død Mormonsamfundet med Kraft og Kløgt
og tog sig alvorlig af Landets materielle Opkomst.
Han befordrede Flerkoneriet og kom derved i Strid
med de Forenede Staters Regjering, som 1862
havde udfærdiget en Lov derimod. Kort før sin
Død blev han indviklet i en Proces, der reistes
mod flere af Mormonernes mest anséte Mænd for
Mord paa Reisende, som havde draget gjennem
deres Land; ligesaa blev han tiltalt for Flerkoneri,
i hvilken Sag Dommen gik ham imod.
Brigth [[** sic, trykkfeil iflg feillisten **]] (udt. Brejt), Charles Tilston, engelsk
Ingeniør, f. 1832, nedlagde 1858 den første
Telegrafkabel mellem England og Amerika og 1864 en
Kabel over den persiske Bugt til Indien.
Brigth [[** sic, trykkfeil iflg feillisten **]] (udt. Brejt), John, bekjendt engelsk
Fabrikant og Politiker, f. 1811, sluttede sig 1838
til Richard Cobdens Agitation mod Kornlovene og
blev næst Cobden det indflydelsesrigeste Medlem af
Anti-cornlaw-league (s. d.), og valgtes 1843 til
Medlem af Underhuset, hvor han optraadte som en
varm Forkjæmper for kommerciel og politisk
Frihed og altid forsvarede en fredelig Udenrigspolitik.
Siden 1858 har han særlig arbeidet for de politisk
retløse, og da Ministeriet Gladstone-Russels
Valgreformbill 1866 var forkastet, oparbeidede Brigth [[** sic **]] en
saa stærk Folkemening for en Udvidelse af
Stemmeretten, at det konservative Ministerium Disraeli
blev nødt til at forestaa en Bill i
Overensstemmelse med hans vidtgaaende Synsmaader. 1868
blev han Handelsminister i Gladstones Ministerium,
men fratraadte allerede 1870 paa Grund af
Sygelighed. 1873—74 var han igjen Medlem af Kabinettet
som Kansler for Lancaster. Brigth [[** sic **]] staar som
politisk Taler i første Række blandt nulevende engelske
Statsmænd. Af hans Taler er flere Samlinger
udkomne (1867 og 69).
Brigthon [[** sic, trykkfeil iflg feillisten **]] (udt. Breitn), By i England, ved
Kanalen, 9 Mil øst for Portsmouth, med 90,000 Indb.
Den er en af Englands prægtigste Byer og paa
Grund af sin Beliggenhed et meget besøgt
Badested og har siden Aarhundredets Begyndelse voxet
i en Grad som faa andre af Europas Stæder,
idet Folkemængden i 1871 var omtrent 13 Gange
saa stor som i 1801.
Brigths [[** sic **]] Sygdom (morbus Brigthii) [[** sic **]], saa kaldt
efter den engelske Læge Richard Brigth [[** sic **]] (f. 1788, d.
1858), som først beskrev den, kaldes en akut eller
kronist Betændelse i Nyrerne, som undertiden
fremkalder Vatersot og næsten altid er ledsaget af
Udsondring af Æggehvide i Urinen (albuminuri).
Urinafsondringen forøges eller formindskes og kan
endog helt stanse, i hvilket Tilfælde Døden hurtig
paafølger. I sin kroniske Form er denne Sygdom
meget vanskelig at helbrede. — I den senere Tid
en Brigths [[** sic **]] Sygdom bleven sondret i flere rent
forskjellige Sygdomme.
Bril, Paul, nederlansk Landskabsmaler, f. 1556,
d. 1626 i Rom, havde stor Indflydelse paa
Udviklingen af det italienske Landskabsmaleri. Blandt
hans Elever var Caracci og Claude Lorain.
Brillant (udt. Briljant), en Ædelsten (især
Diamant), som er sleben i Form af to afkortede
Pyramider, der vender Grundfladerne mod
hinanden.
Briller er Benævnelsen paa forskjellige
Apparater til at afhjelpe Mangler ved Synet eller
til Beskyttelse for Øinene. De mest brugte er
de af Glas, der sædvanlig indsættes i en Ramme
af Metal, Horn eller Skildpadde. Disse Slags
Briller kaldes sfæriske, naar de er slebne paa
Overfladen af en Kugle (konkave eller hulslebne
Briller); saadanne bruges til at rette paa Mangler
ved Øiets Bygning eller ved de Dele, hvorigjennem
Lysstraalerne ledes til Nethinden. Forat et klart
Billede skal kunne opfattes, maa nemlig Billedet
af Gjenstanden falde paa den yderste (bagerste) Del
af denne Hinde. Er nu Øiet for langt i Retning
forfra, bagtil, eller de Dele, hvorigjennem Lyset
brydes — de brydende Medier af Øiet — samler
Lysstraalerne for stærkt (Nærsynthed), falder
Billedet foran Nethinden, og et sfærisk Glas bliver
da nødvendigt for at sprede Lysstraalerne. Er
Øiet for fladt bygget, altsaa for kort i Retningen
forfra bagtil, saa at altsaa Billedet falder bag
Nethinden (Langsynthed), maa ophøiet slebne
(konvexe) Glas anvendes. Ved Stæroperation fjernes
den fordunklede Krystal, hvilken i frisk Tilstand
bidrager meget til at samle Straalerne; den maa
derfor erstattes ved stærkt konvexe Glas, de
saakaldte Stærbriller. Er Øiet uregelmæssig
bygget, saaledes at Overfladen af de brydende Medier
er stærkere krummede i én Retning end i en anden
(Astigmatisme), rettes dette ved Anvendelse af Glas,
som er slebne i eller paa en Cylinder, cylindriske
Briller. Da Langsynthed eller Nærsynthed tillige kan
være forhaanden, maa de cylindriske Glas ofte paa
den anden Side slibes konvexe eller konkave. Dersom
Øinene ikke følges ad i sine Bevægelser, saa at
Dobbeltsyn opstaar, anvendes prismatiske Briller.
Ved disse bliver Gjenstandene tilsyneladende
forskudte til den Side, hvorhen den tyndeste Del af
Glasset — Kanten af Prismet — vender hen.
Periskopiske kaldes de Briller, som er slebne
konkave paa Bagsiden og konvexe paa Forsiden.
De kan derved komme til at virke baade som
konvexe og som konkave. Gjennem slige Briller bliver
Gjenstandene sete i sin rette Form, selv om man
vender Blikket langt ud til Siden. Pantoskopiske
kaldes de Briller, der er saaledes indrettede, at man
kan se over dem, medens man ved at se gjennem dem,
ser Gjenstandene paa nært Hold. — Brillernes Styrke
benævntes først efter Tommer, saaledes at de høieste
Numre svarede til de svageste Briller; nu betegnes
Styrken almindelig efter Metermaal eller efter
Dioptrier. Prismer benævnes i Rækken efter den
Vinkel, hvorunder begge Flader støder sammen ved
Kanten, altsaa i Grader. Prismet virker desto
stærkere, jo større Vinkelen bliver.
Beskyttelsesbriller benævnes de Briller, der er bestemte til
at hindre den skadelige Indvirkning paa Øiet som
for stærkt Lys eller Støv kan hidføre. De er i
Almindelighed af Glas, og om stærkt Lys ikke
taales, da af mer eller mindre mørkt farvet blaat
eller røggraat Glas. Af Form er de enten flade,
med eller uden Metalnet paa Siderne, eller
skaalformige. Om de er bestemte til at beskytte Øiet
mod fremmede Legemers voldsomme Indtrængen
deri, gjøres de af tykt Glas eller af Glimmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
