Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brændevin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Broendevin 236 Broendevin
koges med Damp, knuses og tilsattes Malt; Blan
dingen henstaar derpaa ved en Temperatur af 65" (?.,
og efter I—lV2 Times Forl^b er Stivelsen under
Maltets Indvirkning overfart til Sukker. For
Kornets Vedkommende er denne Fremgangsmaade
simplere; det knuses og omdannes til Malt aldeles
som ved Blbrygningen. 2) Til den saaledes til
beredte Masse sattes Gjcrr (Overgjcer), og det hele
overlades til sig selv i 12—15 Timer ved en Tem
peratur af 27—28° 0. Ved Tilstedeværelsen af
Gjcrr omdannes Sukker til Alkohol (s. d.), som
forbliver i Bcrdsten, og Kulfyre, som gaar bort og
derved bringer Blandingen til at stumme stcrrkt.
Det gjelder nu at stille Alkoholen fra de Mrige
Bestanddele; dette ster 3) ved Destillation d. e.
en Fremgangsmaade, hvorved en Vcedste bringes
over i Dampform og derpaa ved AfkjMng Wen
fortcrttes. Et Deftillationsapparat beftaar derfor
af to Dele: et Kar, som befinder sig over et Ild
sted, og hvori Fordampningen foregaar, og et
andet, som er afkjMt, og hvori Dampen igjen
fortcrttes til Vcrdste. I Destillerkarret eller Af
brcrndingsapparatet opvarmes altsaa Blandingen,
og de ftygtige Bestanddele gaar over til Damp;
det, der bliver tilbage, i Destillerkarret, kaldes
Drank og bruges til Kreaturfobe. Selve De
stillationen falder i tre Perioder: I den ftrste
gaar der let flygtige Fuselbeftanddele og Vand
over, i den anden, der begynder, naar Tempera
turen har naaet 78.5" 0., er Destillatet rigest
paa Alkohol; derftaa destillerer der mere og mere
Vand over, og endelig, naar Temperaturen har
naaet 100" 0., beftaar DeMatet blot af Vand
og Fuselstoffer (de saakaldte Efterdraaber").
Man opsamler derfor kun de Produkter, som de
stillerer over i den anden Periode; disse under
kastes en fornyet Destillation, forat man kan faa
et mindre vandholdigt Produkt. I Regelen er
Deftillerapparaterne saaledes indrettede, at denne
gjentagne Destillation foregaar i et og samme
Apparat. Det saaledes erholdte Brcrndevin af
Korn og Poteter har en eiendommelig, HM übe
hagelig Lugt og Smag, som hidrMer fra visse
Tilblandmger, der sammenfattes under Bencrvnelsen
Fuselolie. For at fjerne denne renser man De
stillatet med friste udgDdede Trcrkul, som holder
Lugtestoffer tilbage. — Tilberedningen afBrcrndevin
af sukkerholdige Plantesafter er forsacwidt simplere,
som den fyrste af de oven beskrevne Processer selvføl
gelig er unødvendig; forMrigt er Fremgangsmaaden
i Hovedsagen den samme. Brcrndevine, som er frem
stillede paa denne Maade, er: Franskbrcrndevin
(Kognak osv.), der faaes ved Destillation af visse
Vine; Arak, der fremstilles af Ris, Palmesaft eller
Sukker; Rum (af Sukkerrørets Saft). I Tyskland
drives i stor Maaleftokßrcrndevinsbrcrnding afHvid
beter. Efterat man af disse har udvundet Største
parten af Sukkeret, bliver der tilbage en stcrrkt sukker
holdig Sirup, af hvilken der fremstilles Spiritus.
De forskjellige Brcrndevine indeholder h^ist for
stjellige Mcrngder ren Alkohol; svenfl renset Brcrnde
vin saaledes ca. 50 Volumprocent (d. e. 100 Potter
Brcrndevin indeholder 50 Potter ren Alkohol), Kognak
og Rum 59 Volumprocent, Arak 60 Volumprocent
osv. — Medens Bl og Vin allerede i Oldtiden al
mindelig benyttedes som Drikke, vardetftrst i det 13de
eller 14de Aarh., at Brcrndevin blandt Europcrere
nnvendtes i denne Egenstab. Men Kunsten at
fremstille berusende Drikke ved Destillation er dog
meget crldre. Saaledes fandt Alexander den store
paa sit Tog ca. 330 f. Kr. indiske Stammer, der
af Ris-, Palme- eller Dadelsaft tilberedte et stcrrkt
Brcrndevin, som de kaldte al K»K, hvoraf Bencrv
nelsen Arak hidr^rer. Kineserne benyttede ogsaa
fra det 10de Aarh. Arak istedenfor Vin. Araberne
bragte Destillerkunften til Europa. Den mau
rifie Lcege Abulkasis, som levede i Begyndelsen af
det 12te Aarh., bestrider en Destillerindretning,
konstrueret ncesten som de nu brugelige. Destiller
kunften bragtes i det 14de Aarh. til Italien, i det
15de til Frankrige og siden efterhaanden til de
øvrige europcrifie Lande. I Begyndelsen anvendtes
Brcrndevin i Europa alene til medicinst Brug og
som en for Sundheden og Livskraften styrkende
Drik; deraf Bencrvnelsen a^ua vit», d. e. Livs
vant», hvoraf vort Akvavit som Betegnelse for visse
Sorter Brcrndevine. Efterhaanden blev det al
mindelig Folkedrik; i Norge begyndte det at be
nyttes som saadan fra Midten af det 16de Aarh.
De skadelige Felger af Brcrndevinet viste sig snart,
og i de fleste Lande, navnlig i Tyskland og Sverige,
ftgte Regjeringerne at indstrcrnke dets Tilvirkning
og Brug. Saaledes var ogsaa Tilfcrldet i Norge,
og den norske Brcrndevinslovgivning er
nalmindelig rig paa tildels modstridende og lidet
overlagte Forskrifter i denne Retning. Oprindelig
var Brcrndevinsbrcrnding enhver tilladt. Kristian
den fjerde forbod 1638 Geistligheden at brcrnde i
sine egne Huse, og efterhaanden udkom en Rcekke
Politibud, sigtende til at indstrcrnke Udsalg og Ud
fljcrnkning af Brcrndevin. En Konsumtions- eller
Forbrugsafgift blev lagt paa det til Brcrnding benyt
tede Korn, ligefom det gjentagne Gange blev forbudt
at brcrnde af Hvede og Rug, hvilke Forbud igjen
blev ophcrvede, i Regelen efter kort Tid. 1719
ftgtes Brcrndingen indflrcrnket derved, at Brcrnde
vin tillodes toldfrit indftrt ftndenfjelds. Styrel’
sens ledende Grundfcrtninger synes at have vcrret,
at Folkets Fcheemner, :scrr i Misvextaar, ikke
burde forbruges til Brcendevin, ligesom dette be
tragtedes som en skadelig Lurusvare, hvis Brug
burde indfkrcrnkes. Det ftrfte Hensyn har vcrret
det overveiende, hvorfor almindelige Forbud mod
al Brcrnding udstedtes, naar Kornpriserne var
HKe, og toges tilbage, naar disse faldt. Paa
Grund af den overhaandtagende Brandevinsdrik
blev al Branding forbudt 1756 sMdenfjelds
og 1757 nordenfjelds, ligesom i Landdistrikterne
alene Vertshusholdere, Gjestgivere og Kroverter
maatte udscelge Brcrndevin, og det kun efter scrr
stilt Bevilling. Alle Forseelser mod Brcrndevins
lovgivningen truedes med strenge Straffe, endog
paa Kroppen", og alle Forseelser, begaaede i
Drukkenfiab, blev belagte med dobbelt Straf.
For Byernes Vedkommende hcevedes dette For
bud ved en Forordning af 1767, forn gjorde Ad
gangen til at brcrnde afhcrngig af Anmeldelse og
Bevilling og forFvrigt bestemte, at der i hver
By lun maatte verre et vift Antal Brcrndere, der
imidlertid fik Tilladelse til at scrlge sit Produkt
efter Forgodtbefindende, i smaa eller store Partier.
Al Brcrnding skulde oplMe, saasnart Rugprisen
oversteg 3 Rigsdaler og Byg- eller Maltprisen
16 pr. TMde. Naar undtages nogle efter en
Tid igjen ophcrvede Bestemmelser, som forbod Brug
af Brcrndevin ved festlige Leiligheder paa Landet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
