Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brænding ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
neppe troværdig Beretning skal Arkimedes med et
saadant Brændspeil have antændt den romerske Flaade
foran Syrakus.
Brænding, d. s. s. Brot, Bølgebrud paa
Banker og Skjær eller mod Strandbredden.
Brændnesle, se Nesle.
Brændoffer var det ældste og almindeligste
Offer hos Jøderne. Offerdyret skulde efter
Forskrifterne i Mose Lov være et lydeløst Handyr af
Oxe-, Faare- eller Gjedeslægten; dog brugtes ogsaa
Duer. Det slagtedes paa den nordlige Side af
Alteret; Presterne opsamlede Blodet og stænkede det
paa Alteret, hvorefter Dyret blev flaaet,
sønderlemmet og brændt. — Brændofferalteret var
opstillet i Forgaarden til Tabernaklet eller Templet.
Brændstof, Brændematerial, Brændsel
kaldes ethvert brændbart Legeme, som anvendes
til Udvikling af Varme eller Kraft i teknisk eller
økonomisk Øiemed. De vigtigste Brændmaterialer
er: Træ, Torv, Trækul, Brunkul, Stenkul,
Anthracit, Koks, Petroleum og brændbare Gaser,
saasom Kulvandstoffer. Varme kan alene udvikles
ved Forbrænding (s. d.), som bestaar deri, at
Brændselets Kulstof og Vandstof kemisk forbinder
sig med Surstof. De fleste Brændstoffer
indeholder tillige uorganiske eller mineralske
Bestanddele, hvilke ved en fuldstændig Forbrænding bliver
tilbage som Aske (s. d.), medens de organiske
Bestanddele gaar bort som Gaser, hvilke i ren
Tilstand er farveløse og i urén almindelig kaldes Røg.
Ved et Stofs Brændbarhed forstaaes den større
eller mindre Lethed, hvormed det kan antændes og
faaes til at brænde. Tør Ved er saaledes mere
brændbar end raa. For at kunne afgjøre, hvilket
af flere Brændematerialer er billigst, maa man
kjende disses Brændværdi. Denne er
afhængig af den Varmemængde og Varmegrad, en
vis Vegtdel af et Brændstof kan udvikle. Et ℔
aldeles tør Ved kan bringe 27 ℔ Vand til at
koge, et ℔ Torv 27½, et ℔ Koks 65 og 1 ℔
Stenkul 66 ℔. Stenkul har altsaa omtrent 2½
Gang saa stor Brændværdi som Ved. 1 Tønde
Stenkul veier 230 ℔, 1 Favn Granved 1410,
Furuved 1570 og Birkeved 1870 ℔. Efter dette
skulde en Favn Birkeved i Brænde- (og Pris)værdi
være = ca. 1⅓ Favn Granved, 1⅕ Favn
Furuved og 3 ¹⁄₁₀ Tønder Stenkul. Herved er forudsat
at Veden er tør. Raa Ved har langt mindre
Værd, da en stor Del af den Varme, Veden
udvikler, medgaar til at fordampe det Vand, den
indeholder.
Bröchner, Hans, dansk Filosof og Forfatter,
f. 1820. d. 1875, blev 1857 Docent og 1870 Professor
i Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet. Allerede
i en ung Alder udgav han et Skrift om Daaben,
en Undersøgelse af Jødefolkets Tilstand i den persiske
Periode samt en grundig Monografi af Spinoza.
I Striden om Forholdet mellem Tro og Viden
leverede han 1868 et Indlæg: „Problemet om
Tro og Viden“ og fremstillede i Sammenhæng
hermed sin egen Livsanskuelse i Skriftet: „Om
det religiøse i dets Enhed med det humane“
(1869). Størst videnskabeligt Værd og Betydning
har imidlertid hans Verker over Filosofiens Historie.
Bröchner var en helt igjennem ædel og
samvittighedsfuld Forsker, som øvede en usædvanlig stor
Indflydelse paa alle dem, der som Elever samledes
om hans Katheder.
Brød, Menneskets vigtigste Næringsmiddel,
tilberedes af malet Korn, der blandet med Vand
(Deig) enten underkastes en ufuldstændig Gjæring
og senere Ophedning, hvorved den i Melet
indeholdte Stivelse omdannes til lettere fordøielige
Stoffer (Dextrin og Sukker), eller uden at være
gjæret ophedes paa flade Heller (Fladbrød).
Brødforvandling, se Transsubstantiation.
Brødfrugttræ, Slægt af Brødfrugtfamilien.
Det ægte Brødfrugttræ findes fornemmelig paa
Sydhavsøerne, hvor dets Frugt er Beboernes
Hovednæringsmiddel. Det er 40—50 Fod høit
og har lange, fligede Blade. Hanblomsterne sidder
i hængende Rakler; Hunblomsterne voxer indbyrdes
sammen til en Frugt, der undertiden kan blive saa
stor som et Mandshoved. Frugtens kjødede Indre
steges af de Indfødte mellem ophedede Stene og
spises derefter som Brød. Brødfrugttræet bærer
saa rigelig Frugt, at tre Træer er nok for at føde
et Menneske i 8 a 10 Maaneder. Om
Brødfrugttræet siger den navnkundige engelske Botaniker Sir
William Hooker: „Frugten tjener til Føde, Basten
til Klæder, Træet til Huse og Fartøier,
Hanblomsterne til Knøsk til at slaa Ild i, Bladene til
Borddug og Indpakningsmaterial og den klæbrige
Melkesaft til Fuglelim.“
Brødre af det fælles Liv kaldtes en
Forening af fromme Geistlige, stiftet af Gerhard
Groot i Deventer i Holland 1384. Broderhuset
i Deventer blev Midtpunktet for en Mængde
Foreningshuse ligefra Schelde i Belgien til Weichsel
i Polen. Medlemmerne af denne Stiftelse levede
sammen uden Klosterløfter. Ved sin Sjelesorg,
Prædiken og Undervisning af Ungdommen udøvede
de megen gavnlig Indflydelse. Deres mest besøgte
Skoler var i Deventer og Herzogenbusch. Groots
Discipel Florentius anlagde ogsaa et Kloster, i
Windesheim. Klosterbrødrene der bar en egen
Hovedbedækning og blev derfor iblandt kaldte Hættebrødre.
Mere berømt blev det Kloster, som senere
grundlagdes paa Agnetesbjerget ved Zwoll. Her
levede og virkede den bekjendte Thomas af
Kempen og Gerhard af Zütphen. Pave
Martin den femte stadfæstede denne Orden, som
blev en mægtig og virksom Forarbeider for
Reformationen.
Brødremenigheden kaldes et evangelisk
Religionssamfund, som dannedes af de bøhmiske og
mähriske Brødre, der haardt forfulgte maatte
udvandre fra sit Fædreland. Den fromme
Adelsmand Grev Ludvig von Zinzendorf, som var
opdragen i August Herman Franckes Anstalter
i Halle, gav disse Landflygtige 1722 Tilladelse til
at nedsætte sig paa hans Gods Bertelsdorf i
Øvre Lausitz i Tyskland. Her byggede de paa
Siden af Hutbjerget Byen Herrnhut, hvor de
førte et stille, flittigt og gudeligt Liv. Tilhængere
af forskjellige kristelige Religionsbekjendelser
samlede sig om dem, og Zinzendorf besluttede nu at
forene dem alle til en Menighed efter den
apostoliske Kirkes Mønster. Denne Menighed kaldte
han Brødremenigheden. At nogen var
luthersk, reformert eller af de mähriske Brødre skulde
ikke hindre hans Optagelse i Menigheden, naar
han kun bekjendte sin Tro paa Jesum som sin
Frelser og underkastede sig den kirkelige Ordning.
Brødremenigheden har antaget den augsburgske
Konfession foruden de saakaldte økumeniske eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
