Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Burnside ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
%
Buslgjellede
Korndiftrikter og frembringer adskillig mere, end
Befolkningen tiltromger. I Numedal og Hal
lingdal, hvor der findes betydelige Skove og
vidtstrakte Fjeldbeiter, er Fcrdrift og Skovbrug
Hovednæringsveiene. Af Bergverker kan, foruden
Kongsberg Sølvverk, ncrvnes Modums Blaafarve
verk. — Af Busteruds Amt hMe i de «loste Tider
en mindre Del (Lier, Eker, Sandsvcer) til det
gamle Vestfold; dets Mre Distrikter tilhørte Op
landene (llpplsnH). Den vigtigste Del af disfe
var Ringerike (111-inFai-iKi), fom tidlig stod under
egne Konger. En af disfe var Sigurd Hjort,
hvis Datter Ragnhild blev gift med Halfdan
Svarte og ved ham blev Moder til Harald haar
fager, der ftrst famlede Norge. I Slutningen af
det 10de Aarh. var Olaf den helliges Stedfader,
Sigurd Syr, Konge Paa Ringerike. I det 16de
Aarh. tilhørte den største Del af Amtet Akershus Len,
medens Sandsvcrr laa under TMsberg Len og
Numedal under Brunlaug Len. Paa Fredrik den
tredies Tid (ca. 1660) fik Amtet sit nuvcrrende
Navn efter Hovedgaarden Buskerud paa Modum.
Buskgjellede, Fiste, hvis Gjeller er delte i
smaa, runde Buske; Kroppen er langstrakt og be
kloedt med Plader. De opholder sig iscer i Tang,
hvor de lever af Krebsdyr og Orme. 3Eggene
udklakkes under Hannernes Bug. Herhen hj^rer
SjMaalene, Naalefistene, Nebsnogene o. fi.
Bufkmcrnd, et med Hottentotterne beflcrgtet
Folk i Sydafrika, bebor Sletterne i det indre HK
land mellem Hottentotterne og Betsjuanerne; de
er fmaa og stygge, staar paa det laveste Kulwrtrin
og lever af lagt og Rov.
Buskskvet, Art af Stensmutterne, oventil sort
brun, nedentil hvidgul. Opholder sig helst paa
Enge og Myrer.
Bussuluk, By i det russiske Guvernement
Samara, med 15,000 Indb. Handel med Trcrlast.
Buste eller Byste, fe Billedhuggerkunst.
Bufto Arsizio, By i Norditalien, ncer Mai
land, med 12,000 Indb. og Bomuldsfabriker.
Butan, en liden uafhcrngig Stat i Forindien
mellem Thibet, Asfam, Bengalen og Sikkim, ca.
900 Kv.mil stor, med 200,000 Indb.
Bute (udt. Bjut), Grevssab i det vestlige Skot
land, ca. IOV2 Kv.mil stort, med 17,000 Indb.
Bute (udt. Bjut), John Stuart, Jarl af, engelsk
Statsmand, f. 1713, d. 1792, sluttede sig til Opposi
tionen i Overhuset, men vandt siden Prinfen af
Wales’s Gunst og blev Opfostrer for hans SM,
den fenere Kong Georg den tredie. Efterat denne
var kommen Paa Tronen, blev Bute nersten al
mcrgtig Styrer; men paa Grund af dey Misfor-
Nsjielse, han vakte ved sine Sympathier for Toryerne,
blev han nM til at tåge sin Afsted 1763. Han
dyrkede Botaniken og skrev et Pragtverk over Eng
lands Planter.
Butler (udt. Bytter), Benjamin FranNin, ameri
kansk Politiker og Militcrr, f. 1818, blev flere Gange
valgt til Medlem af Massachusetts lovgivende For
samling, hvor han optraadte som afgjort Demo
krat; ved Slavestaternes Opftand holdt han imid
lertid paa Unionen, drog 1861 som Brigadegeneral
i Unionsarmeen til Maryland og ledeoe Aaret efter
Toget til Kap Hatteras i Nordkarolina. Under
Krigen befatte han ogfaa Byerne Baltimore og
Neworleans, hvor han frigav alle Slaver, der tog
sin Tilflugt til ham, og ohtraadte med Kraft mod
Buchner
Unionens Modftandere. Efter Krigens Slutning
var han en af Prcrsident lohnfons ivrigste Mod
standere.
Butler, Samuel, engelst Digter, f. 1612, d.
1680, berMt ved sit komiske Heltedigt Unsibraz,
hvori han starpt angriber og gj^r Nar af Puri
tanernes Scerheder og Latterligheder baade i reli
giøs og politisk Henseende. Af Verket udkom tre
Bind fra 1663 til 1678; men det blev ikke fuldendt.
Formen er en Efterligning af Cervantes’s Don
Quirote"; men Personerne og Begivenhederne er
lyslevende, om end karrikerede Billeder, fra den en
gelske Samtid og vakte som saadanne overordent
lig Opsigt, da Bogen udkom. Butlers øvrige
Skrifter er af mindre Betydning.
Butler, Walther, irfl Officer, tjente under
Wallenstein og var Hovedmanden i Sammen
svcrrgelsen, der ledede til dennes Mord 1634; han blev
til BelMning derfor af Keiferen udnavnt til Greve
og Generalmajor, men dFde allerede samme Aar.
Buton eller Butong, oftindifi V i Sydost
for Celebes, 86 Kv.mil stor og rig paa tropiske
Produkter. Indbyggerne er Malayer; deres Fyrste
er afhomgig af Holland.
Buxbom, Troe af Vortemelkfamilien, med altid
grMne Blade. Den vorer vildt i Sydeuropa,
Nordafrika og Lilleasien og bliver 9—IBFOO9—I8F00 h>si;
dens haarde og wtte Trcr er fortrinlig stikket til
Blåseinstrumenter og lign., men benyttes fornem
melig af Xylografer til Trcrsnit. — Dverg
b urbo men vruges overalt i Europa til Hoek, ogsaa
i Norge, hvor Vinterkulden ikke er for skarp.
Burhowden, Friedrich Wilhelm von, russisk
General, f. 1750, d. 1811, var en Tid Guvernør
i Warschau og 1808 Dverstbefalende mod Sven
sterne i Finland.
Burtehude, Dietrich, danfl Komponist, f. 1637,
d. 1707, fattes af sin Samtid saerdeles HM fom
Orgelfpiller. Hans udmcrrkede Kompositioner for
Orgel tpr have vcrret blandt I. S. Bachs For
billeder.
Burton (udt. Byksten), Thomas Fowell, en
gelst Filantrop, f. 1786, d. 1845, virkede for Fattig
pleiens Fremme, for Reformer i Fcrngfelsvasenet og
for DMsstrassens Indflrcrnkning. I Parlamentet,
hvor han blev indvalgt 1818, blev han Wilberforces
Efterf^lger fom ivrig Bekjoemper af Negerstaveriet.
Buxtorf, Johan, tyst Orientalist, f. 1564, d.
1629, berMt ved sit Kjendflab til det hebraiske
Sprog og Rabbinernes Skrifter, over hvilke han
udgav flere lcirde Berker.
Buzot (udt. Bysaa), Franyois Leonard Nico
las, fransk Advokat og Politiker, f. 1760, blev
Deputeret 1789 og sluttede sig i Konventet til
Girondisterne; efter disses UdDdelse omkom han
1793 paa Flugten til Bretagne.
Buchner, Friedrich Karl Kristian Ludvig, tyst
Naturfilosof, f. 1824, virkede f^rst som Lage og
derefter som Privatdocent i Tubingen. Her udgav
han 1855 sit berMte Hovedverk ,,Kraft og Stof",
der til 1876 oplevede 14 Oplag, blev oversat Paa
de fleste europmste Sprog, vakte uhyre Opsigt og
endog nMe Forfatteren til at opgive sin Stilling.
Han forfølger i dette Verk at opstille en materiali
stisk Verdensanskuelse paa Basis af den nyere Tids
Erkjendelse af Naturen. Dette Princip har han
forfulgt videre i Natur og Aand" (1857), Fra
Naturen og Videnstaben" (1862) og flere Skrifter.
249
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
