Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Caccini, Giulino - Caceres - Cachucha - Cadamosto, Alois eller Luigi da - Cadiz eller Cadix - Cadmium. — Cadmiumsulfid - Cadorna, Raffaele - Cadoudal, George - Caedmon - Caen - Caermarthen - Caernarvon - Caffarelli (Operasanger) - Caffarelli du Falga, Louis Marie Joseph Maximilien. — Auguste Caffarelli du Falga - Cagliari (Hovedstad) - Cagliari (Maler), se Paolo Veronese - Cagliostro, Grev Alexander, egentlige Giuseppe Balsamo - Cagnola, Luigi, Marchese - Cagnoni (Komponist) - Cagots - Cahors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Caccini
Caccini (udt. Katsjini), Giulio, italienst Mu
siker i Slutningen af det 16de Aarh., komponerede
énstemmige Sange og de ftrste Operaer.
Caceres, spanfl Provins i Estremadura, 374
Kv.mil stor med 303,000 Indb. Hovedstad
Caceres med 14,000 Indb. og Fayancefabriker.
Cachucha (udt. Katsjutsja), en andalusifk Folke
vise; ogsaa en nyere spansk Dans, der lMer hjemme
i Granada og danses efter denne Vises Melodi
med Akkompagnement af Kastagnetter.
Cadamosto, Alois eller Luigi da, italienst
Opdagelsesreisende, f. 1432, d. 1480, beseilede i
portugisisk Tjeneste Afrikas Vestkyst til Gambias
Munding og opdagede de Kapverdiste Øer (1456).
Over sine Reiser udgav han en nøiagtig Beskrivelse.
Cadiz eller Cadix, spansk By, Hovedstad i
Provinsen Cadiz i Andalusien, med 72,000 Indb.
Byen er Scrde for en Biskop og har flere HKere
Undervisningsanstalter; den har en af Europas
starkeste Fastninger og er ncest Barcelona Spa
mens vigtigste SjFhandelsstad. Gjenstandene for
Udftrselen er iscrr Salt og Sydfrugter.
Cadmium, tinhvidt, blødt og smidigt Metal
af Zinkgruppen, forekommer sjelden i Naturen og
nceften altid i Forbindelse med Zink. Det smelter
ved 315° og forbrcrnder i Luften til et brunt Oxyd.
Cadmium anvendes til Fremstilling af
letsmeltelige Legeringer, f. Ex. i Forbindelse med Kviksølv
til Plomberingsmasse for Tander. Alle
opløselige Cadmiumforbindelser er giftige. —
Cadmiumsulfid forekommer i Naturen som Grenockit.
Kunstig fremstillet sinder det Anvendelse som gul
Malerfarve.
Cadorna, Raffaele, italiensk General, f. 1815,
deltog i den italienske Befrielseskrig og
kommanderede det Armékorps, som 1870 indtog Rom.
Cadoudal (udt. Kadudal), George, en af
Chouanernes (s. d.) Ledere, f. 1771, henrettet 1804,
indgik 1803 sammen med Pichegru og flere en
Sammensværgelse, der gik ud paa at myrde Førstekonsulm
Bonaparte, men blev tilligemed sine
Medsammensvorne fangstet og dMt til DMen.
Caedmon, angelsaksist Munk i det 7de Aarh.
(død ca. 680), stal have varet den ftrste
Digter paa det angelsaksiske Sprog og have omskrevet
flere bibelske BFger paa Vers. Saadanne Om
digtninger af 1ste og 2den Mosebog samt Profeten
Daniel exifterer endnu; men det er usikkert, om de
hidrFrer fra Caedmon.
Caen (udt. Kang), Hovedstad i det franske
Departement Calvados, ved Floden Orne, med 41,200
Indb., et Universitet, et Musikkonservatorium, et
Bygnings- og Billedhuggerakademi m. fl. Mere
Undervisningsanstalter, samt Museer, hvoriblanot
markes en rig Samling af normanniske Oldsager.
Byen har betydelig Handel og mange industrielle
Anlag; isar drives Kniplingsfabrikation.
Caermarthen (udt. Kærmarten), Grevskab i
den sydlige Del af Wales med betydelige Stenkul
og Jerngruber; Størrelsen er 45 Kv.mil og Folke
mangden 117,000. Hovedstaden Caermarthen,
ved Floden Towy, strax ovenfor dens UdlM i
Briftolkanalen, har 12,000 Indb. og betydelig
Handel og Skibsbyggeri.
Caernarvon (udt. Kærnarven), Grevskab i det
nordlige Wales, 27 Kv.mil stort, med 106,000
Indb.; det er bjergfuldt og indeflutter Englands
høieste Fjeldtop, Snowdon (omtr. 3,500 Fod).
Hovedstaden, Caernarvon, har 10,000 Indb. og
udfflrer Kobbererts.
Caffarelli, italiensk Sopransanger, f. 1703,
d. 1783, erhvervede sig som Sanger ikke alene
stor Berammelse, men ogsaa en betydelig Formue,
for hvilken han kjøbte sig et Gods ved Neapel.
Caffarelli du Falga, Louis Marie Joseph
Maximilien, fransk General, f. 1756, d. 1799,
gjorde sig bekjendt ved flere mathematiske og
filosofiste Skrifter og ved sin maadeholdne Deltagelse
i Revolutionen. Han tjente i Rhinarméen,
udmærkede sig under Napoleons Tog til LEgyPten
og faldt ved St. Jean d’Acres Beleiring. — Hans
Broder, Auguste Caffarelli du Falga,
Divisionsgeneral og Pair af Frankrige, f. 1766, d.
1849, deltog i flere af Revolutionskrigens
Felttog, fungerede 1806—10 som Krigsminister i
Italien og vandt 1811 Slaget ved Saragossa.
Cagliari (udt. Kaljari), Hovedstad paa
Sardinien, ligger paa Øens Sydkyst ved Mundingen
af Floden Mulargia. Byen er Sæde for en
Erkebiskop, har et Universitet og 30,000 Indb.; Den [[** sic, D- etter semikolon **]]
har en god Havn, og livlig Handel med Vin,
Oliven og Salt. I Omegnen findes sevardige
Ruiner fra den romerske Tid.
Cagliari, venetiansk Maler, se Paolo
Veronese.
Cagliostro (udt. Kaljaastro), Grev Alexander,
italiensk Eventyrer, f. 1743, d. 1795, var af lav
Stand, og hans egentlige Navn var Giuseppe
Balsamo. Hos en Apotheker lcrrte han at til
berede forskjellige Lagemidler og forte derpaa i
nogen Tid et omflakkende Liv i Grakenland, 3EgyP
ten og Lilleasim. Han antog Navnet Caglioftro
og Grevetitelen og streifede siden om i nasten
aue Europas Lande som Mirakeldoktor, Aande
maner og Guldmager. Det lytkedes ham at
blande mange, og paa flere Steder fik han Ad
gang til de Meste Kredse, isar da han foretog sig
at stifte et saalaldt ægyptisk Frimureri. 1785 blev
han indviklet i den berygtede franske Halsbaands
hiftorie, forviftes fra Frankrige og døde i paveligt
Fangenflab.
Cagnola (udt. Kanjaala), Luigi, Marchese,
berømt italienfl Arkitekt, f. 1762, d. 1833, har blandt
andre betydelige Bygverker opfM Triumfbuen
„Arco della pace“ (Fredsbuen) i Mailand.
Cagnoni (udt. Kanjaani), italiensk
Komponist, f. 1828, har gjort megen Lykke ved sine
Operaer, hvoriblandt: „Don Bucefalo“, „Figaros
Testamente“ og „Michele Perrin“.
Cagots (udt. Kagaa), et underligt Slags
Mennesker i de franfie Pyrenæer. De har runde
Vren, idet de ganske mangler Breflipper. De stal
nedstamme fra tilbageblevne Vestgother eller
Arabere. For nogle hundre Aar siden var de
udelukkede fra det menneskelige Selstab, blev afskyede
og forbandede som Kjattere og maatte som
Kjendemærke have et Stykke rødt Tøi eller et Æggeskal
fastet paa sine Klader. Gjennem en egen DFr
maatte de trade ind i Kirken. Endnu har de
megen Fordom mod sig.
Cahors (udt. Kaaar), fransk By ved Floden
Lot og Hovedstad i Departementet Lot, har 14,600
Indb., en Kathedralkirke fra det 11te Aarh. og flere
mærkelige Levninger fra den romerske Tid.
Betydelig Vinavl og Uldmanufakturer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
