Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Calixtus (Paver). — Calixtus den første. — Calixtus den anden. — Calixtus den tredie. — Calixtus den tredie (Modpave) - Calixtus, Georg - Calla - Callao - Calliano - Callot, Jacques - Calmet, Augustin - Calov, Abraham - Calpurnius. — Calpurnius Piso Bestia. — Lucius Calpurnius Piso Cæsoninus. — Titus Calpurnius Siculus - Caltagirone - Caltanisetta - Calvados - Calvaert, Dionysius - Calvert, Crace - Calvisius, Sethus - Camargue, La - Cambacérès, Jean Jacques Régis - Cambay, se Kambaja - Cambiaso, Luca, ogsaa kaldet Luchetto da Genova - Cambon, Josef - Camborne - Cambray
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Calixtus
Calixtus den anden, 1119—24, endte ved
Wormser-Konkordatet Striden om Investituren
(s. d.). — Calixtus den tredie, 1455—58,
opfordrede forgjeves til Korstog mod Tyrkerne i
Konstantinopel. En Modpave, som Keiser Fredrik
Barbarosfa valgte mod Alexander den sjette, kaldte
sig ogsaa Calixtus den tredie.
Calixtus, Georg, Professor i Helmstädt, en af
be mest fremragende lutherske Theologer i det 17de
Aarh., f. 1586, b. 1656, gav den kristelige Dogmatik
og Norallcrre en bedre videnskabelig Form og virkede
for et flittigere Studium af Kirkens Historie og de
gamle Kirkelcrreres Skrifter. Ved sine Mceglings
forføg faabet mellem Protestanterne indbyrdes som
mellem bent og Katholikerne paadrog han sig mange
Ubehageligheder fra alle Partiers Orthodore.
Calla, Slægt tilhørende Familien Aroideæ.
Blomsterstanden er en Kolbe, der som oftest omgives
af et stort Svøbblad. Den store Calla med gul
Kolbe og et snehvidt Hylsterblad dyrkes som Potte
plante. Den eneste europceifie Art vorer i Damme.
Callao (udt. Kaljao), Sjøstad i Peru, strax i
Vest for Lima, en af de vigtigste Havne ved Stille
havet, har 18,000 Indb. og betydelig Handel og
Skibsfart. De vigtigste Udførselsartikler er ædle
Metaller og Guano. Bed et Jordskjelv blev Byen
1746 aldeles ødelagt, men reiste sig kort efter igjen.
Calliano, Landsby i Tyrol, paa venstre Bred
af Floden Etsch, bekjendt ved Østerrigernes Seier
over Venetianerne 1447 og ved Bonapartes Seier
4 September 1796 over Bfterrigerne under Wurmser.
Callot (udt. Kalaa), Jacques, fransk Kobber
stikker, f. 1592, b. 1635, uddannede sig i Rom og
Florens og leverede talrige (ca. 1400) Kobberftik,
ber endnu sattes scerdeles høit; endel Malerier
fra hans Haand er af langt ringere Værd.
Calmet (udt. Kalme), Augustin, fransk Theo
log, f. 1672, b. 1757, udgav flere lcrrde Verker,
af hvilke kan ncrvnes en Bibelfortolkning, en kri
tiss og historisk Bibelorbbog og et fortrinligt Verk
over Lothringens kirkelige og civile Historie.
Calov, Abraham, tyst Theolog, f. 1612, d.
1686, optraadte under Religionssamtalen i Thorn
1645 som ivrig Orthodor mob Calixtus; ogsaa i
fine Stridsskrifter og lcrrde Afhandlinger
(„Systema locorum theologicorum“, „Biblia illustrata“
m. fl.) virkede han i strengt orthodox luthersk
Retning.
Calpurnius, Navn paa en gammelromerss
Slægt. — Calpurnius Piso Bestia var Folke
tribun 121 f. Kr. og Anfører for det konservative
Parti; han optraadte mod Gajus Gracchus. Som
Konsul (111) ledede han Krigen mod Jugurtha,
men blev overbevist om at have taget mod Be
stikkelse og landsforvistes. — Lucius
Calpurnius Piso Cæsoninus, Konsul 58 f. Kr., var
Fader til Ccrsars sidfte Hustru, Calpurnia. —
Titus Calpurnius Siculus levede paa Neros
Tid og skrev Hyrdedigte i Virgils og Theokrits
Manér.
Caltagirone (udt. Kaltabsjiraane), By i den
italienske Provins Catania paa Sicilien, har 26,000
Indb. og er Scrde for en Biskop. Ved Gravning
har man her sundet betydelige Oldtidslevninger.
Caltanisetta, Provins paa Sicilien, 68½
Kv.mil stor, med 230,000 Indb., betydelig
Fædrift og Svovlgruber. Hovedstad Caltanisetta,
ved Floden Salso, med 26,000 Indb.
Calvados, Departement i Normandiet, om
fluttes i Nord af Kanalen, i Øst af Departe
mentet Eure, i Syd af Orne og i Vest af Manche,
Landet er bakket og ret frugtbart; de vigtigste
Ncrringsveie er Fcedrift og Agerbrug. Det er
100 Kv.mil stort, med 454,000 Indb. Hovedstad
Caen.
Calvaert, Dionysius, hollandsk Maler, f. ca.
1545, d. 1619, studerede og virkede i Italien, navnlig
i Bologna, hvor han bl. a. havde Guido Reni og
Domenichino til Elever. Hans Malerier udmcrrker
sig ved sin gode Kolorit, Mnt de ikke er fri for
Manér.
Calvert (udt. Kælvert), Crace, engelsk Kemiker,
f. 1819, d. 1873, har stor Fortjeneste af den tekniske
Kemi; særlig kan nævnes, at han var den første,
hvem det lykkedes at fremstille Karbolsyre i sterre
Mcengde og til billige Priser.
Calvisius, Sethus, tysk Musiker og Kronolog,
f. 1556, 0. 1615 som Kantor i Leipzig, har kom
poneret endel Kirkemusik, men er mere bekjendt
for sine musiktheoretiske Arbeider samt for sit store
kronologiske Verk „Opus chronologicum“ (Leipzig
1605).
Camargue (udt. Kamarg) [[** mgl. nok et komma her **]] La, V i Rhones
Delta, 15½ Kv.mil stor og frugtbar paa Korn
og Vin.
Cambacérès (udt. Kangbaseræs), Jean
Jacques Régis, franfi Statsmand, f. 1753, d. 1824, blev
1791 Prcrsident for Kriminalretten i Montpellier
og valgtes 1792 md i Konventet, hvor han havde
stor Indflydelse Paa Lovudkastene og udvirkede, at
den fangne Konge blev behandlet noget mildere.
Han valgtes til Medlem as Lovkommissionen, blev
efter Robespierres Fald Konventets Prcrsident og
1795 OrdfMer i Velfcrrdskomiteen. 1799 blev han
Justitsminister og s. A. anden Konsul. Efter Na
poleons Tronbestigelse udncrvntes han til Erkekansler
og Hertug af Parma. Senere blev han under de
100 Dage luftitsminister og forviftes efter den
anden Reftauration (1816), men blev 1818 igjen
indsat i fine Rettigheder. De Lovudkast, han for
fattede som Medlem as Lovkommissionen, ligger
for en stor Del til Grund for Code Napoléon.
Cambay, se Kambaja.
Cambiaso, Luca, ogsaa kaldt Luchetto da
Genova, italiensk Maler, f. 1527, d. 1585, udmcerkede
sig ikke blot ved sin uscedvanlige teknifie Fcrrdighed,
men ogsaa ved sine Verkers skjønne Naturlighed midt
under en maniereret Kunstperiode. Han kaldtes af
Filip den anden til Spanien for at fuldende
Castellos Malerier i Escurial.
Cambon (udt. Kangbaang), Josef, Kjøbmand
i Montpellier, f. 1754, d. 1820, blev 1791 Medlem
af den franske lovgivende Forsamling og ncrste Aar
af Konventet, hvor han mest beskjeftigede sig med
Finanserne og traf flere Foranstaltninger, som har
faaet blivende Varighed. Han forsvarede
Girondisterne og bidrog til at ftyrte Robespierre.
Camborne (udt. Kæmbaarn), By i det engelske
Grevskab Cornwall, med 8,000 Indb. og betydelig
Handel; i Omegnen sindes Kobber- og Tingruber.
Cambray (udt. Kangbræ), By ved Floden
Schelde, i det franske Departement Nord, med
23,000 Indb. Byen er Sæde for en Erkebisp, har
flere høiere Undervisningsanstalter og et betydeligt
Bibliothek. Fabrikdriften er af Vigtighed; især
fabrikeres Kammerdug, Bomuldstøi, Kniplinger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
