Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carlsen, Elling - Carlson, Fredrik Ferdinand - Carlyle, Thomas - Carmagnola - Carmagnola, Francesco - Carmagnole - Carmen ellr Carmona - Carné, Louis Marcein - Carnot. — Carnot, Lazare Nicolas Marguerite, Greve af. — Lazare Hippolyte Carnot - Caro, Annibale - Carolina, Forkortelse for Constitutio criminalils Carolina - Carotis - Caroto eller Carotto, Gian Francesco - Carpaccio, Vittore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Carlsen
Carlsen, Elling, norsk Ishavsfarer, født i
Tromsø, har gjort sig fortjent ved under sine mange
Fangftreifer til Ishavet at anstille Observationer
og Iagttagelser i videnskabeligt Memed, hvorved
han har bidraget meget til at udbrede Kjendskabet
til Polaregnene. Han er den fyrste, som helt har
omfeitet Novaja Semlja (1871). Paa denne Reise
fandt han bet Sted, hvor den hollandske Opdagelses
reisende Willem Barents overvintrede og 1597 om
kom meb hele sit Mandskab. I 1872—74 fulgte
b,an den af Payer og Weyprecht ledede Merrigske
Nordpolsexpedition som Ismester og Kjendtmand.
1879 ansattes han som Fyrvogter i Skraaven i
Lofoten.
Carlson, Fredrik Ferdinand, svensi Historiker,
f. 1811, blev 1835 Docent og 1846 Professor i
Upsala. 1863—70 og 1875—78 var han Mini
ster for Kirke- og Undervisningsvesenet. Siden
1859 er han Medlem af bet svenske Akademi. Hans
historiske Arbeider, af hvilke iscrr mcrrkes: „Sveriges
historia under konungerna det pfalziska huset“
og „Om fredsunderhandlingerna åren 1709—18“,
støtter sig paa udstrakte Granstninger af Kilde
skrifter og udmcrrker sig lige meget ved klar Frem
stilling og ved Grundighed.
Carlyle (udt. Karleil), Thomas, engelsk
Historieskriver og Essayist, f. 1795, studerede i
Edinburgh, levede derpaa en Tid som Mathematik
lærer i Fifeshire, ofrebe sig fenere udelukkende
til literære Arbeider og kaldtes 1866 til Rek
tor ved Edinburghs Universitet. Blandt hans
sterre Arbeider kan nevnes: „Sartor Resartus“,
hvori han skarpt drager tilfelts mod Tidens Feil,
„The French Revolution, a history“, om hvilken
bet er sagt, at den trods sin historiske Nøiagtighed,
mere er et Epos end en Historie, „On Hero
worship“, „Past and present“ og „Latter-day
pamphlets“, i hvilke han opstiller den individuelle
Genialitet som Historiens og Verdensudviklingens
bevegende Princip; videre: „Letters and speeches
of Oliver Cromwell“ og „The history of
Frederick [[** + the?? **]] second“, starpsindige og veltalende
Forsvarsskrifter for de to store Mænd, som de behandler,
amt endelig: „The early kings of Norway“.
Hans samlede „Essays“ af historisk-biografisk
Indhold udkom 1847. Carlyles Stil er i alle hans
Arbeider kraftig, men uregelmæssig, voldsom og
ofte dunkel.
Carmagnola (udt. karmanjaala), By i
Piemont i Italien, ved en af Po’s Bifloder, med
13,000 Indb. og betydelig Silkeavl.
Carmagnola (udt. Karmanjaala), Francesco,
venetianst Feltherre, f. ca. 1390, tjente sig i Hertugen
af Milanos Hær op fra simpel Soldat til General,
faldt 1424 i Unaade og gik i venetiansk Tjeneste
og blev efter et uheldigt Felttog mod Milaneserne
halshugget 1432. Hans Skjebne er bleven
behandlet i en Tragedie af Manzoni.
Carmagnole (udt. Karmanjaal), 1) Navn paa
en Sang fra ben franske Revolutions Tid
(„Madame Veto avait promis“ etc.), forfattet 1792 i
Anledning af Byen Carmagnoles Indtagelse. 2) et
Slags Trøie, som brugtes af Revolutionsmændene.
Carmen eller Carmona, By i Provinsen
Sevilla i Spanien, ved Carbones, med 16,000
Indb. og betydelig Olivendyrkning.
Carné, Louis Marcein, fransk Forfatter og
Politiker, f. 1804, d. 1876, siden 1864 Medlem af
det franske Akademi, har bl. a. skrevet „Etudes sur
les fondateurs de l’unité française.“ [[** tegnrekkefølge sic **]]
Carnot (udt. Karnaa), 1) Lazare Nicolas
Marguerite, Greve af, fransk Revolutionsmand,
f. 1753, d. 1823, blev 1791 Medlem af den lov
givende Forsamling og stemte i Konventet for
Kongens Henrettelse, fik 1793 Ledelsen af Republi
kens Krigsvcrsen og havde ved sin fortrinlige og
kraftige Bestyrelse af dette en vesentlig Andel i
de franfte Hares ©eire, modfatte sig 1797 de yder
liggaaende Forholdsregler mod de Kongeligsindede
og dMtes herfor til Deportation. Han flygtede
til Tyskland, hvorfra han efter den 18de Brumaire
1799 vendte titbage. Han udnevntes til Krigs
minister, men fratraadte sin Post, ba han ei vilde
begunstige Bonapartes Wrgjerrighed. 1802 blev
han Medlem af Tribunatet og lagde i denne Stil
ling for Dagen ben samme Karakterens Hæderlig
het» og Uafhængighed, som altid havde udmcrrket ham.
Han stemte mod det livsvarige Konsulat og bar
den eneste af Tribunerne, som stemte mod Keiser
dMmets Dprettetfe. Efter Tribunatets Ophævelse
trak han sig tilbage til Privatlivet. 1814 forsvarede
han tappert Antwerpen, blev under de „100 Dage“
Indenrigsminifter og landforvistes efter Bour
bonernes Tilbagekomst. Han udgav flere Skrifter,
isar over Mathematik og Befestningskunst. 2) Fore
gaaendes Søn, Lazare Hippolyte Carnot,
fransk Publicist og Politiker, f. 1801, sluttede sig
til Saint-Simonifterne og som Medlem af
Deputeretkammeret 1839, 1842 og 1846 til dettes yderste
Venstre, blev 1848 Undervisningsminister, 1851
og 1852 Medlem af den lovgivende Forsamling,
men ftbfie Gang negtet Sæde, da han ei vilde
aflcrgge Hyldningsed til Napoleon. 1871—76 var
han republikansk Medlem af Deputeretkammeret
og blev 1876 Senator. Han har udgivet
forskjellige Verker, bl. a. en Fremstilling af
Saint-Simonismen.
Caro, Annibale, italiensk Forfatter, f. 1507,
d. 1566, gik 1543 i Hertugen af Parmas Tjeneste
og var siden Sekreter hos dennes SMner. Hans
Skrifter, af hvilke kan nevnes Komedien „Gli
Straccioni“, „La ficheide“, „Lettere familiari“,
„Rime“ og en Oversættelse af Virgils Æneide,
gjelder i sproglig Henseende som Mønstre.
Carolina, Forkortelse for Constitutio criminalis
Carolina (citeres: CCC), Keifer Karl den femtes
berømte Straffelovbog, vedtagen paa Rigsdagen
i Regensburg 1532. Den bar i lang Tid Gruud
taget for Strafferet og ©traffebroceg i bet tyske
Rige og toges til Forvillede ved Udarbeidelsen af
Straffelove ogfaa i andre Lande; faalebeg er sjette
Bog i Kristian den femtes Norfle og Danske Lov
ikke lidet paavirket af Carolina.
Carotis kaldes be to store Pulsaarer paa begge
Sider af Halsen.
Caroto eller Carotto, Gian Francesco,
italiensk Maler, f. ca. 1470, d. 1546, udmærkede sig
ved fortrinlig Tegning og varm Kolorit; i
Veronas Kirker findes flere udmærkede Arbeider af ham.
Carpaccio (udt. Karpatsjaa), Vittore, italiensk
Maler, f. ca. 1450, d. ca. 1522, var en af den
ældre venetianske Skoles mest fremragende Mestre,
især som Fremstiller af Begivenheder af den
hellige Historie. I Venedig findes de fleste Verker
fra hans Haand, bl. a. den hellige Ursulas Historie
i otte Billeder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
