Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Celle (Formbestanddel i organisk Liv) - Cellesystem, se Fængselsvæsen - Cellini, Benvenuto - Cellulose eller Cellestof - Celsius. — Magnus Celsius. — Olof Celsius. — Anders Celsius - Cement (hydraulisk Kalk). — Den romerske Cement. — Portland-Cement
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cellesystem
opstaar altid af en Modercelle.
Celledannelsen foregaar hyppigst paa den Maade, at Kjernen
og Protoplasma deler sig i to, der adstilles ved
en ny af Protoplasma afsat Cellevcrg. Ved fort
sat Deling dannes af en enkelt Celle et helt
Cellevæv, hvori de saakaldte Mellemcellerum ofte
danner vidt forgrenede Gange (Luftgange, Gummi
gauge). I enkelte Dele af Planten fvmder Proto
plasma md i de fuldt udviklede Celler, hvorved
disfe taber Evne til at danne nye. Cellevaevet har
to Hovedformer : Parenkymceller, hvis Stør
relse er omtrent ens i alle Retninger, og
Prosenkymceller, der er lange og smale. Ved enhver
høiere udviklet Plante skjelnes mellem Hudvævet
(Næver, Bark), Karbundternes Cellevæv (Sævje,
Bast, hvoraf Veden dannes), og Grundvævet
(Marven). — Hos Dyrene bestaar Cellerne af
en flydende, gjennemsigtig Masse, Protoplasma,
hvori et rundagtigt, klart Legeme, Cellekjernen,
ligger indestuttet; de er derimod i Regelen ikke
omgivne af nogen Cellehinde, der saaledes her
mangler. Ogsaa i Dyrecellerne danner Proto
plasma den aller vigtigste Bestanddel, da den er
Kilden for Cellens hele Liv og Virksomhed. Saalamge
Dyret lever, kan visse Celler forflyttes fra det ene
Sted i Legemet til et andet. Nydannelse af Celler
foregaar hos Dyrene alene ved Deling, idet fFrft
Kjernen og derpaa Protoplasma spalter sig i to,
hvorefter hver Del udvikles til en selvstendig Celle.
Ved m saaledes fortsat Deling dannes enhver dyrisk
Organisme, idet de utallige Celler, hvoraf denne
tilstut bestaar, oprindelig er udviklede af en eneste,
Ægcellen. Hos de høiere staaende Dyr, som
har mange forskjellige Organer, udvikles Cellerne
paa en ulige Maade, idet de antager forskjellig
Form og forskjellige Forretninger. Cn Del danner
saaledes Benmasse, andre Muskler, Brusk, Binde
vev, Hud osv. Gangliecellerne i Hjerae og Ryg
marv er som Nervelivets Udgangspunkter Sjelens
Scrde. Cellerne vedbliver at ftre et selvstcrndigt
Liv, som enkelte endog kan bevare, efterat de er
stilte fra det Legeme, hvortil de hører, og den hele
Organismes Liv er kun Summen af de enkelte
Cellers. — Læren om Cellernes store Betydning
i den organiske Verden er f^rst i den nyere Tid
bragt paa det rene. Erkjendelsen af deres Til
værelse, Sammensetning og Livsytringer h^rer i
Virkeligheden til den nyere Naturvidenfkabs be
tydningsfuldeste Opdagelser. De Videnftabsmcrnd,
som i denne Henseende har indlagt sig størst For
tjeneste, er: Leuvenhoeck, som i forrige Aarh. op
dagede, at Gjar bestaar af Celler, der formerer sig,
Schevann, der (1839) paaviste, at ogsaa Dyre
legemet bestaar af Celler som de oprindelige Form
elementer. Han antog, at alle dyriske Celler be»
staar af Hinde, Protoplasma og Kjerne. I
Sextiaarene paavifte flere Forskere, fornemmelig Max
Schultze, at det kun er de farreste dyriske Celler,
som har Cellehinde.
Cellesystem, se Fængselsvæsen.
Cellini (udt. Tsjellini), Benvenuto, berømt
italiensk Guldsmed og Billedhugger, f. 1500, d.
1571, lærte Guldsmedkunsten hos Andrea Sandro
i Florens, begav sig derefter til Rom, hvor han
snart gjorde sig bekjendt ved sine Guldarbeider,
paa samme Tid som han uddannede sig som
Stempelskjærer, deltog 1527 i Roms Forsvar mod
Konnetablen af Bourbon, gik derpaa til Florens
Cement
og Mantua, men vendte snart tilbage til Rom og
blev ansat som Stempelstjarer ved det pavelige
Myntverk. Paa Grund af et Drab maatte han
fiygte, men kaldtes tilbage og udfMe ftere Ar
beider for Pave Paul den tredie. 1540 reiste
han paa Frans den førstes Indbydelfe til Frank
rige, hvor han foruden en Mcrngde Medaljer ud
fprte et berMt Saltkar af drevet Guld (nu i
Wien) og et Broncerelief, bestemt for Fontaine
bleau. 1545 drog han tilbage til Florens, hvor
han for Hertug Cosimo udfMe en Broncestatue
as Perseus (nu i Loggia de Lanzi i Florens) og i
Marmor bl. a. et Krucifix, nu i Escurial. —
Cellinis Berflmmelse grunder sig iscer Paa hans
Metalarbeider, i hvilken Kunftgren han er Ska
beren as den Stil, som blev den herskende i det
16de Aarh. Iscer er han fremragende i Orna
mentiken og i Anvendelsen as Emaille paa cise
lerede Arbeider. Hans Statuer er mindre vel
lykkede og for det meste temmelig maniererede.
Han har efterladt sig en udførlig Selvbiografi,
der leverer interessante Bidrag til hans egen
Karakteristik saavelsom til Kundstaben om hans
Tids Kultur og Kunst.
Cellulose eller Cellestof kaldes det Stof,
hvoraf Plantecellernes Vagge bestaar. Ren Cellu
lose er et organist, hvidt Legeme, som alene er op-
Nelig i en Oplfisning af Kobberoxydhydrat i Am
moniak, hvoraf den kan udscrldes ved Tilfcrtning
af Syrer. Ved Behandling med koncentreret Svovl
fyre forvandles den til en geléartet Masfe, som
farves blaa af Jod. Ved Behandling af Cellulose
med koncentreret Salpetersyre fremstilles Skyde
bomuld.
Celsius, Navn paa en svenfl Slcrgt, af hvis
Medlemmer ftere har udmcerket sig som Viden
stabsmcrnd. — Magnus Celsius, f. 1621, d.
1679, fra 1665 Professor i Upfala, gjorde sig be
kjendt ved at tyde de saakaldte Helsingeruner og
var desuden en dygtig Mathematiker og Meka
niker. — Hans Søn, Olof Celsius, f. 1670,
d. 1756, Professor i Græsk, derpaa i østerlandske
Sprog og tilsidst i Theologi i Upsala, paavifte,
at de fleste kjendte Runeindskrifter er yngre end
Kristendommens Indførelse og strev et vidtlMgt
Verk om de i Bibelen noevnte Planter. —
Anders Celsius, Foregaaendes ßrodersøn, f. 1701,
d. 1744, blev 1730 Professor i Astronomi og an
stillede en Rakke vigtige Iagttagelser over
Sollyset, Planeternes Gang, Kometerne, Magnetnaalens
Misvisning og Inklination samt over flere me
teorologiste Fænomener. 1735 deltog han i de
af Maupertuis ledede Gradmaalinger i Lapland.
Hans Navn er knyttet til det af ham konstruerede
Thermometer, inddelt i 100 Grader.
Cement (hydraulisk Kalk), et Produkt, som
bestaar af Kiselsyre, Kalk og Lerjord, og som
enten kan forekomme i Naturen eller tilberedes
kunstig. Den naturlige Cement kan, saaledes som
den findes, benyttes til hydraulisk Murkalk, uden
forudgaaende Brænding. Herhen hører:
Puzzolanjord, Tras og Santorin. Men paa Grund
af den naturlige Cements Kostbarhed og sjeldne
Forekomst, har man forsøgt at fremstille et kun
stigt Prcrparat, som fWr samme Tjeneste; saa
ledes opstod den saakaldte romerske Cement,
som vindes af lerholdig Kalk fra en Ø i Themsen.
Portland-Cement faaes ved at brænde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
