Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chrysostomus, Johannes - Chupra eller Tschapra - Chuquisaca (Provins). — Chuquisaca eller Sucre (Hovedstad) - Chur, fransk Coire, ital. Coira - Church, Richard - Churchill - Churchill, Charles - Chusan eller Tschusan - Chwalynsk - Chwolson, Daniel - Chylys, Melkesaft, se Fordøielse - Chymus. — Se forøvrigt Fordøielse - Cialdini, Enrico - Ciara, se Ceara - Cibrario, Giovanni Antonio Luigi - Cicero, Marcus Tullius - Cicero (Typer). — Se forøvrigt Skrift - Cicerone - Cicisbeo - Cid Campeador, Rodrigo Diaz de Vivar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chupra Cid Campeador297
Sorte Hav. — Han har foruden talrige Prædikener
og Taler skrevet et Verk i 6 Bøger om
Presteembedet.
Chupra eller Tschapra, By i Forindien, ved
Ganges, med 40,000 Indb., livlig Industri og
Handel.
Chuquisaca (udt. Tsjukisaka), Provins i den
sydamerikanske Republik Bolivia, 3,430 Kv.mil stor
med 280,000 Indb. Hovedstaden Chuquisaca
eller Sucre, paa en Høislette, 9,600 Fod over
Havet, med 25,000 Indb. og et Universitet, er
tillige Republikens Hovedstad.
Chur, fransk Coire, ital. Coira, Hovedstad
i den schweiziske Kanton Graubünden, har 8,000
Indb. og staar i Forbindelse med Italien ved Veiene
over Splügen, Bernhardin, Julier og Albula.
Church (udt. Tsjørtsj), Richard, engelsk Officer,
f. 1785, d. 1850, gik 1826 i grcrsk Tjeneste og
blev 1817 General og Chef for be grcrfie Land
tropper. Efter Slaget ved Navarino rensede han
Albanien for Tyrker, men kom i Strid med
Kapodistrias og tog 1830 sin Afsked. Efter Kapodistrias
Død fik han igjen Overanførselen, blev grcrfl
Statsraad og 1843 Senator.
Churchill (udt. Tsjørtsjil), Flod i Britisk
Nordamerika, udspringer under Navn af Bæverfloden
under 54½° n. Br., løber mod Nordvest og
falder ved Fortet Cchurchill [[** sic Cc- **]] i Hudsonsbugten; 140
Mil lang.
Churchill, Charles, engelsk Satiriker, f. 1731,
d. 1764, havde en Tid et lidet Prestekald, men
blev nøbt til at nedlægge det paa Grund af sit
anstødelige Levnet. Hans Satirer („The Rosciad“,
„The Ghost“ m. fl.) er skarpe og bidende og
vrimler af personlige Angreb paa berømte
Samtidige (især Johnson og Garrick).
Chusan eller Tschusan, en Gruppe af flere
hundre Smaaøer i det Kinesiske Hav. Den største
af Øerne, Chusan, er nogle faa Mil lang og et
Par Mil bred.
Chwalynsk, By i det russiske Guvernement
Saratow, ved Volga, meb 16,000 Indb. og store
Markeder.
Chwolson, Daniel, russisk Orientalist, f. 1820
af jødiske Forældre, studerede i Breslau, Wien og
Petersburg, gik 1855 over til Kristendommen og
blev Professor i Petersburg. Han har leveret
flere vcrrdifulde Bidrag til Kundskaben om de
semitiske Folks Sprog og Antikviteter.
Chylus, Melkesaft, se Fordøielse.
Chymus kaldes den, ved Mavesaftens
Indvirkning, af Maden tilberedte grødlignende Masse,
som gaar over i Tarmene. Se forøvrigt Fordøielse.
Cialdini (udt. Tsjaldini), Enrico, italiensk
General, f. 1811, tjente fra 1832 i Portugal og
Spanien, deltog 1848 i Reisningen i Lombardiet og
saaredes ved Vicenza, var med paa Toget til Krim
1854 og i Felttoget mod Østerrige 1859. 1860
slog han den pavelige Hær ved Castelfidardo og
den neapolitanske ved Isernia, og 1861 indtog han
Gaëta og Messinas Citadel. Samme Aar blev han
Deputeret, senere Statholder i Syditalien og 1864
Senator. I Krigen mod Østerrige 1866 afløste
han efter Slaget ved Custozza La Marmora som
Generalstabschef. 1870—73 opholdt han sig i
Spanien hos Kong Amadeo, og 1876 blev han
Gesandt i Paris.
Ciara, (udt. Tsjara), se Ceara.
Cibrario (udt. Tsjibrario), Giovanni Antonio
Luigi, italiensk Historiker og Statsmand, f. 1802,
d. 1874, anvendtes af Karl Albert af Sardinien
i flere diplomatifle Sendelser og blev under Viktor
Emanuel efterhaanden Finans, Undervisnings- og
Udenrigsminister. Blandt hans historiske Arbeider
kan nævnes „Storia della monarchia di Savoia“,
„Storia di Torino“ og „Della economia politica
del medio evo“.
Cicero, Marcus Tullius, romersk Forfatter,
Taler, Filosof og Statsmand, f. 106 f. Kr., d. 43,
uddannede sig tidlig under grcrste Lærere og lagde
sig ifær efter Retsvidenskab, Filosofi og Talekunst.
Aar 80 holdt han sin fyrste Tale for Retten, en
Forsvarstale for den for Fadermord anklagede
Sex. Roscius, i hvilken han rettede fine, men
skarpe Sidehug til Sulla og hans Parti. ©fter
et toaartgt Ophold i Grcrkenland betraadte han
Aar 76 ben politiske Bane som Kvæstor, blev 69
Ædil og 66 Prætor. 70 anklagede han og blottede
Oratoren Verres, som havde gjort sig skyldig i
Udsugelser paa Sicilien. Sin første egentlig poli
tiske Tale holdt Cicero som Prætor; det er den
berømte „Oratio pro lege Manilia“, i hvilken han
stytter Manilius’s Forslag om at gjøre Pompejus
tit Øberfitbefatenbe i Krigen mod Mithridates.
Aar 63 blev han Konsul og inbtagbe sia som saa
dan Fortjeneste ved at undertrykke Catilmas Sam
menfbærgetfe; men $aa ©runb af bet Had, han
b,abbe vakt mod sig ved at lade Catilinas Med
sammensvorne henrette, maatte han 58 gaa i Land
flygtighed. Han vendte dog snart tilbage, holdt
sin Forsvarstale for Milo og reiste 51 som Pro
konsul til Kilikien. Da Borgerkrigen udbr^d, slut
tede han sig efter nogen Baklen tit Pompejus, men
forsonede sig 48 med Ccrsar og levede nu for sine
litercrre og videnstabelige Beskjeftigelser. Efter
SæfarS ®øb optraadte han t en 9iæ!fe Taler heftig
mod Antonius ; men efterat det andet Triumvirat
bar stuttet, blev han fat paa Proskriptionslisterne
og drcrbt. Cicero var Roms største Taler baade
for Retten og i politiske Sager; foruden de før
naevnte Taler kan endnu anføres de 4 berømte
Taler mob Catilina. Theoretist har han frem
stillet Talekunsten i sit Verk „De oratore“. Som
Filosof mangler han Originalitet; han hører til
den eklektiske Retning, men helder dog mest til
Stoicismen. Hans Hovedfortjeneste paa dette Felt
er at have gjort sine Landsmænd bekjendte med
den græske Filosofi. Blandt hans filosofiske Skrifter
kan ncrvnes „De officiis“, „Cato major, sive de
senectute“, „Lælius, sive de amicitia“ og „De
finibus bonorum et malorum“. Sproget er i
disse Skrifter ligesom i Talerne korrekt, flydende og
elegant og gjelder som Mønster paa klassisk latinsk
Prosa. Flere af hans Skrifter læses endnu i de
lærde Skoler.
Cicero, i Bogtrykkerkunsten et Slags middels
store Typer. Se forøvrigt Skrift.
Cicerone (udt. Tsjitsjeraane), af Cicero, en
oprindelig italiensk Benævnelse paa en Veiviser,
som fører Fremmede omkring.
Cicisbeo (udt. Tsjitsjisbeo), i Italien
Benævnelse for en gift Kones Elsker.
Cid Campeador, Rodrigo Diaz de Vivar,
spansk Ridder i det 11te Aarh. (d. 1099), kjæmpede
under Infanten Don Sancho med Berømmelse
mod Maurerne, faldt senere i Unaade og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
