Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Connecticut - Conradi, Andreas Christian. — Johan Gottfried Conradi - Conradsen, Harald - Conring, Hermann - Consalvi, Ercole - Conscience, Henrik - Considérant, Victor Prosper - Constable, John - Constant de Rebecque, Henri Benjamin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Conradi
New-Hampshire, gjennem Massachusetts og Connecticut
og falder i Long-Island-Sundet. Længde 72 Mil.
Conradi, Andreas Christian, bekjendt norfk
Lcege og Videnfiabsmand, f. 1809 i Tønsberg,
hvor hans Fader, Nils Jørgen Conradi, var
Apotheker, d. 1868 paa Madeira, blev Student
1825 og medicinfl Kandidat 1831. 1831—32
foretog han en Reise til Hamburg for at samle
Erfaringer om den asiatiske Kolera, var derpaa et
Aars Tid midlertidig Lcege i SMd- og Nord<
fjord, hvorefter han 1833 udncrvntes til Korps
lcege og 1835 ansattes som Reservelcege ved
Rigshospitalet. Ester 1837 at have erhvervet
Licentiatgraden i Medicin gjorde han s. A. med
ofientligt Stipendium en Studiereise til Berlin,
Wien og Paris og blev derpaa 1841 Lektor i
Medicin ved Universitetet og Overlcrge paa Riks
hospitalet og 1845 Professor i Pathologi og Therapi.
1848 antoges han som Indredepartementets Konsu
lent i Medicinalsllger, var 1850—57 Formant» i den
raadgivende Medicinalkomité, blev 1858 Medlem
af Lovkommissionen ang. Sundhedspolitiet og var
i flere Aar Medlem af Examenskommissionen for
lordemßre. 1868 meddelte Lunds Universitet ham
i Anledning af dets Hundredaarsjubilceum Diplom
som Doctor medicinæ. Han var Medlem af
flere videnskabelige Selstaber i Ind- og Udlandet.
Conradi var i sine fenere Aar Norges mest ansete
Lcege, og felv hans Medlcerere ved Universitetet tyede
ofte til ham i vanskelige Tilfcelde. Han var en af de
fyrste, som gjorde den af Franfkmanden Laënnec
ftrst i almindelig Anvendelfe bragte Perkussions- og
Austultationsmethode bekjendt i Norge, og havde en
vcefentlig Fortjeneste af, at Kundskaben om denne
fortrinlige Maade til at kjende de indre Syg
dommes Natur blev udbredt blandt den norske
Lcegestand. Som Universitetslærer udmcerkede han
sig ved et smukt, livligt og uscedvanlig klart Fore
drag. I „Norsk Magazin for Lægevidenskaben“,
af hvis 1ste Rcekke han var Medudgiver, i
„Ugeskrift for Medicin og Farmaci“ samt i forskjellige
andre periodiske Skrifter har han leverer en Del
Indberetninger og fagvidenstabelige Afhandlinger
og desuden i Forening med O. N. Lund oversat
„Lunge- og Hjertesygdommmes Diagnostik“ (1837).
— Foregaaendes Broder Johan Gottfried
Conradi, Komponist og Musiklcerer, f. i Tøns
berg 1820, studerede ftrst Farmaci, derefter Me
dicin men opgav ienere dette Studium for ude
luktende at osre sig for Musilen. 1843 udgav
han sine fyrste Kompositioner, et Par Hefter Danse
for Piano, og komponerede 1844 en i Vor Frelsers
Kirke i Kr.ania opført Kantate til Text af H.Werge
land. 1845 stiftede han Handelsstandens og Haand
verkerues Sangforeninger, hvilke tilligemed den
kort forud stiftede Studenternes Sangforening var
de ftrste sterre Mandssangforeninaer i Norge,
og foretog 1848—53 Reiser til Provinsbyerne
for at danne Sang- og Orkesterforeninger.
1853—54 var han Musikdirektør ved „Det norske
Theater“ i Kristiania og gjorde 1855—57 med
offentligt Stipendium en Studiereise til Tyskland.
1857 stiftede han tilligemed Halfdan Kjerulf og
nogle andre „Abonnementskoncerterne“ i Kriftiana,
hvis Musikopførelser han ledede, til de 1859
ophørte. Siden har han levet som Musiklærer i
Kristiania. Af hans Kompositioner, af hvilke
ialt 14 er udkomne i Trykken, mærkes Musiken
til Chr. Monsens Drama „Gudbrandsdølerne“,
som under stort Bifald blev opført paa Kristiania
Theater, første Gang 1855.
Conradsen, Harald, dansk Medaljør, f. 1817,
uddannede sig fFrst som Billedhugger, blev 1841
Assistent ved Myntverket og 1873 kongelig Medalje»
og MyntgravFr. Blandt hans Arbeider mcerkes,
foruden en Del Kaméer, en Medalje til Thorvaldsens
Minde.
Conring, Hermann, tysk Læge og Retslcerd,
f. 1606, d. 1681 som Professor i Helmftedt, bar
Livlcege og Raadgiver hos stere samtidige Fyrster,
Han har bl. a. strevet „De origine juris
germanici“, „De germanorum corporum habitus
causis“ og „De finibus imperii germanici.“ [[** tegnrekkefølge sic **]]
Consalvi, Ercole, italienfl Geistlig, f. 1757,
d. 1824, blev 1800 Kardinal og kort efter pavelig
Statssekretær. Han viste megen Dygtighed forn
Diplomat, bl. a. paa Wienerkongressen 1814, og
tog sig ivrig af Kirkestatens Finanser.
Conscience (udt. Kaangsiangs), Henrik,
belgisk Romanforfatter, f. 1812, var først Militær,
blev senere Professor i Gent og 1866 Intendant
ved Musee Wiertz i Bryssel. Han er den flamske
Literaturs fornemste Forfatter og har leveret
fortrinlige Skildringer af Liv og Sceder i Flandern.
Af hans Arbeider mcerkes scerlig: „In’t
wonderjaer 1566“, „De leeuw van Vlaenderen“, „Wat
eene moeder lyden kan“, „Siska van
Roosemael“ m. fl.
Considerant (udt. Kaangsiderang), Victor
Prosper, fransk Socialist og Forfatter, f. 1805,
tjente først i Arméen, sluttede sig derpaa til
Fourier og bereiste flere Lande fom socialiftifl
Missioncer. 1832 fttftebe han en saakaldt
„Phalanstère“, et Slags Samfund, hvor de socialististe
Theorier stulde realiseres, men som snart opløstes.
1848—49 var han Medlem af Nationalforfamlingen,
begab sig sidstncevnte Aar til Belgien og derfra
til Amerika, hvor han i Texas oprettede et nyt
Mønstersamfund, og vendte 1854 tilbage til
Frankrige. Han har bl. a. strevet „Destinée sociale“,
„Principe du socialisme“ og „Théorie du droit
de propriété et du droit au travail“.
Constable, (udt. Kaanstabel), John, engelsk
Landflabsmaler, f. 1776, d. 1837, vakte stor Op
sigt ved sine realistiske og i koloristifk Henseende
fortrinlige Billeder.
Constant de Rebecque (udt. Kaangstang
dø Røbek), Henri Benjamin, fransk Statsmand
og Forfatter, f. i Schweiz 1767, d. 1830, bar
en Tid Kammerherre i Brunsvig, kom 1795
til Paris og gjorde fig fuart bekjendt ved Bro
churen „Du gouvernement actuel de la France
et de la nécessité de s’y rallier.“ [[** tegnrekkefølge sic **]] Han sluttede
omtrent samtidig et fortroligt Venstab med
Madame de Staël og fulgte hende 1802 til
Tyskland, hvor han i Weimar kom i Berørelse
med Goethe [[** sjk kilde, ingen aksent over første e? **]] og Schiller. 1815 vendte han til
bage, optraadte først mod Napoleon, men slog
pludselig om og blev under de 100 Dage Minister;
1819 blev han Deputeret og sluttede sig som saadan
til Oppositionen, arbeidede for en repræsentativ
Forfatning og medvirkede paa sin Vis til
Revolutionen 1830. Af hans literære Arbeider mærkes
„De la réligion considérée dans sa source, ses
formes et ses développements,“ [[** tegnrekkefølge sic **]] <i>„Le polythéisme
romain considéré dans ses rapports avec la
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
