Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cranmer, Thomas - Crescendo - Crescentini, Girolamo - Crescenzi, Peter - Crescimbeni, Giovanni Mario - Creuse - Creutz. — Karl Gustav Creutz. — Gustaf Filip Creutz, Greve - Creuzot eller Creusot, Le - Crewe - Cricket - Crillon. — Louis de Balbes de Berton de Crillon, Tilnavnet „Le brave“. — Louis, Hertug af Crillon. — Louis Antoine François de Paule de Crillon. — Marie Gérard Louis Felix Rodrigue Berton de Balbes, Hertug af Crillon - Crimen. — Crimen læsæ majestatis - Criminil- Reventlow, Joseph Carl le Merchier, Greve af. — Heinrich Anna le Merchier, Greve af Reventlow-Criminil - Crispi, Francesco - Crivelli, Carlo - Croker. — Croker, John Wilson. — Thomas Crofton Croker - Cromarty, se Ross - Crompton, Samuel - Cromvell, Oliver. — Richard Cromwell
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Crescendo
Luxemburg, blev Marskal og erobrede 1670
Lothringen. 1677 indtog han som Chef for
Rhinarméen Freiburg og 1684 Luxemburg og Trier.
Crescendo (udt. Kresjendo), voxende; betegner
i Musiken én eller flere Toners Tiltagen i Styrke.
Crescentini (udt. Kresjentini), Girolamo,
italiensk Sopransanger, f. 1769, d. 1846, opholdt sig
mest i Paris og Bologna og var ved sin Død
Direktør for Konservatoriet i Neapel. Som
Komponist leverede han et Antal Arier.
Crescenzi (udt. Kresjensi), Peter, Senator i
Bologna, f. 1230, b. 1310, blev gjennem sit Skrift
„Opus ruralium commodorum libri XII“
Agronomiens Grundlægger.
Crescimbeni (udt. Kresjimbeni), Giovanni
Mario, italiensk Digter og Litteraturhistoriker, f.
1663, d. 1728, meft befjenbt ved sin „Istoria
della volgar poesia“.
Creuse (udt.Krøs), 1) Flod i Mellemfrankrige,
gaar i nordvestlig Retning og falder i Vienne;
32 Mil lang. 2) Fransk Departement, begrcrndset af
Indre, Cher, Allier, Puy de Dôme, Corrèze og
Haute-Vienne, 101 Kv.mil stort med 279,000 Indb.
Hovedstad Gueret.
Creutz (udt. Krøits), en svensk-finsk Adelsslægt
— Karl Gustav Creutz, f. 1660, d. 1728,
deltog med Udmærkelse i Karl den tolvtes Felttog,
blev fangen ved Pultava 1709 og tilbragte 11 Aar
i russisk Fangenskab. Efter sin Hjemkomst blev han
General. — Gustaf Filip Creutz, Greve, f.
1731, d. 1785, blev 1763 Gesandt i Madrid og
1766 i Paris, hvor han stiftede Bekjendtskab med
Marmontel, d’Alembert, Necker o. fl. Efter sin
Tilbagekomst 1783 blev han Kansler ved Upsala
Universitet. Han gjaldt for en af sin Tids mest
fremragende svenske Digtere, og hans Idyl „Atis
och Camilla“ var i sin Tid meget populær.
Creuzot (udt. Krøsaa) eller Creusot, Le,
By i Departementet Saône-et-Loire i Frankrige,
har 26,500 Indb. og et storartet Jernverk med
Maskinfabrik, som beskjeftiger flere tusen Arbeidere.
Crewe (udt. Kru), By i det engelske Grevskab
Chester, med 18,000 Indb. og vigtige Fabriker.
Cricket, et blandt Englændere af alle Klasser
yndet Boldspil, som almindelig spilles af 11
Personer i hvert af Modpartierne.
Crillon (udt. Krijaang), fransk adelig Slægt.
— Louis de Balbes de Berton de Crillon,
f. 1541, d. 1615, udmærkede sig ved Calais’s
Erobring 1558 og derpaa mod Hugenotterne, drog 1570
mod Tyrkerne og deltog med Hæder i Sjøslaget
ved Lepanto. For sin Tapperhed fik han Tilnavnet
„Le brave“. — Louis, Hertug af Crillon, f. 1718,
d. 1796, deltog i Syvaarskrigen, gik 1762 i spansk
Tjeneste, erobrede Minorka og fik Titel af Hertug
af Mahon; han udgav interessante Memoirer. —
Hans Søn Louis Antoine François de
Paule de Crillon, f. 1775, d. 1832, traabte
i spansk Tjeneste og blev Generalkaptein over
be baskiske Provinser, gik 1808 i Josef Bonapartes
Tjeneste og landsforvistes 1814. — Hans
Brodersøn Marie Gérard Louis Felix Rodrigue
Berton de Balbes, Hertug af Crillon, f. 1782,
d. 1870, udmærkede sig som Oberst under
Felttoget i Spanien og blev 1820 Pair. Med ham
uddøde Slægten.
Crimen, Forbrydelse. — Crimen læsæ
majestatis, Majestætsforbrydelse.
Criminil-Reventlow, Joseph Carl le
Merchier, Greve af, dansk Politiker, f. 1797, d. 1850,
virkede ihærdig for Slesvig-Holstens Løsrivelse
fra Danmark, var 1842—46 Præsident i det
slesvig-holstenske Kancelli og sluttede sig 1848 til
Oprøret mod Danmark. — Hans Broder
Heinrich Anna le Merchier, Greve af
Reventlow-Criminil, f. 1798, d. 1869, blev 1831 Deputeret
i det slesvig-holstenfke Kancelli, 1842
Udenrigsminister og 1846 efter sin Broder
Kancellipræsident. 1852—54 var han Minister for Holsten og
Lauenburg og hørte til det saakaldte loyale
slesvig-holstenske Parti.
Crispi, Francesco, italienfl Statsmand, f. 1819,
siuttede sig 1848 til Revolutionen i Palermo, deltog
1860 i Garibaldis Tog til Sicilien, blev 1861 en
af Lederne for Venstre i det italienske Parlament og
1876 Præsident i Deputeretkammeret. 1877 blev
han Indenrigsminister, men nødtes allerede næste
Aar af private Grunde til at gaa af.
Crivelli, Carlo, venetiansk Maler i det 15de
Narh., har efterladt sig flere kirkelige Billeder (de
fleste i Ascoli), som udmærker sig ved klar og
harmonisk Kolorit og fin Udførelse.
Croker, 1) John Wilson, engelsk Politiker, f.
1780, d. 1857, blev 1808 Parlamentsmedlem,
1809 Admiralitetssekretær og derpaa igjen Parla
mentsmedlem. Han var en heftig Modstander af
Reformbillen, skrev en Række skarpe politiske
Flyvefkrifter og var med at grunde Tidsskriftet
„Quarterly review“. 2) Thomas Crofton
Croker, irsk Forfatter, f. 1798, d. 1854,
indlagde sig især Fortjeneste ved sine Bearbeidelser
af irske Sagn og Eventyr.
Cromarty, se Ross.
Crompton (udt. Kraamptn), Samuel, engelsk
Mekaniker, f. 1753, d. 1827, opfandt den
saakaldte „Mule-jenny“-Spindemaskine.
Cromvell, [[** sic -v- ; -w- brukes nedenfor og på neste side! **]] Oliver, engelsk Statsmand,
Protektor for den engelske Republik, f. 1599, d. 1658,
studerede en kort Tid i Cambridge, men opgav
fnart Studierne for at blive Landmand. 1628
blev han Medlem af det Parlament, som tvang
Karl den første til at godkjende The petition of
rigths, [[** sic -th-, = -ht- **]] og havde 1640 Sæde i det saakaldte „lange
Parlament“. Han var her Hovedet for de
strengeste Puritanere (de saakaldte „Independenter“),
men udmærkede sig ikke i Parlamentet. Da
Borgerkrigen udbrød 1642, tog han Tjeneste i
Parlamentets Hær, dannede et eget Rytterkorps
af ivrige Independenter („the Ironsides“), hvor
med han afgjorde Krigens Skjebne. 1644 vandt
han ved Marston-Moor en afgjørende Seier over
de kongelige Tropper. Efterat han det følgende
Aar havde vundet en ny Seier ved Naseby, maatte
Kongen flygte, men blev af Skotterne, til hvem
han begav sig, udleveret til Parlamentet og sat i
Fængsel. Cromwell vandt endnu nogle Seire
over Royalisterne, „rensede“ ved sine Soldater
Underhuset for Kongens Tilhængere (1648) og
fik gjennem Parlamentet nedsat en Domstol, for
hvilken Kongen blev stillet og dømt til Døden.
Efter hans Henrettelse (1649) afskaffedes
Kongedømmet, et Statsraad indsattes, og den største
Indflydelse i dette gik over i Cromwells Hænder.
Han kuede Irlændernes og Skotternes Opstand
til Fordel for den henrettede Konges Søn, Karl,
og indlemmede disse Riger i England, opløste det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
